Tjo, kan da prøve:
Din CPU får dens effektive hastighed ved at have en intern multiplier, der bliver ganget med HTT bussen. I din CPUs tilfælde, vil det hedde 9x200 = 1800 MHz.
Jo højere op du skruer HTT bussen, så vil CPU, og RAM, altså følge med. Dvs. ved 201 MHz HTT, vil din CPU køre 1809 MHz (det kan svinge en MHz eller to, men det er ubetydeligt).
Det lyder altså meget lig det gamle FSB system.
For at undgå stabilitetsproblemer, skal HyperTransport bussen være så tæt på 1000 MHz som muligt. Denne hastighed fåes ved at gange den almindelige 200 MHz HTT bus, med en multiplier, som i det her tilfælde så er 5. Ældre bundkort har været nødsaget til at bruge 3 eller 4 multipliers, men nutidige bundkort vil altså køre 1000 MHz.
Da jeg ikke lige kender dit bundkort, og derfor dine BIOS muligheder, vil det være lidt svært, da det kan svinge fra den ene BIOS til den anden, men jeg vil prøve. Der vil givetvis være et felt hvor du kan indstille på den førnævnte multiplier. Enten som "x1,x2,x3,x4,x5", eller "200,400,600,800,1000 MHz". Det bør være let nok at finde.
Ved mit bunkort var 1250 MHz det maksimale, så jo længere op du kommer med HTT bussen, så skal du lige regne på hvor høj din endelige HyperTransport bus er, og så skrue ned for multiplieren.
Hvis du er bekendt med at overclocke f.eks. ældre AthlonXP, eller Pentium4, maskiner, så kender du sikkert også de andre ting du skal holde øje med.
Dvs. spænding til CPU (Vcore), hastighed for RAM, spænding til RAM (Vmem), og spænding til chipset.
Ved de højere HTT hastigheder, vil computeren måske ikke boote ordentligt, eller også er programmer osv. ustabile. Så er det nok tid til at give CPUen en tand mere spænding (oftest 0,01 V), det afhænger dog igen af hvor dybt din BIOS går med disse indstillinger, og hvor mange valg du har.
Derfra er det egentlig bare at gå et lille skridt ad gangen, 2-5 MHz HTT op, tjek stabilitet, genstart, gør det hele igen, evt. lidt mere juice til CPUen og chipset/RAM, indtil den ikke gider mere, eller du ligefrem slipper op for højere spændingsmuligheder.
Det er ikke nær så vigtigt at rode med CPU multiplier med en 3000+ E3'er, men ved andre revisioner/større modeller med højere multiplier, så er det nyttigt for at få så høj HTT som muligt, samtidig med at få CPUen til at nå sit loft.
Hvis dit bundkort og BIOS kan holde til at presse denne chip maksimalt, vil HTT bussen alligevel ligge ret højt på skalaen, da multiplieren jo er så lav.
Så frem i fald du ikke er faldet i søvn endnu efter at have læst det her, vil jeg tro din E3 Venice skulle ramme i hvert fald 2,5 GHz. De ses ofte ramme 2,7-2,9 GHz med det rette gear.
--
http://www.joinfolding.com[...]
| A64 Venice 3000+ @ 2522 MHz | AsRock 939Dual-SATA2 | 2x 512 MB OCZ EL PC3500 | Inno3D 7800GT @ 480/1190 MHz | 21" Philips 201B |