Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Humor i din hverdag - hjælp til projekt.

Af Gigabruger Pro_Joe | 01-03-2004 19:22 | 1073 visninger | 5 svar, hop til seneste
Hej En kammerat og jeg er i gang med eksamensprojekt, og vi har valgt emnet ”Humor og komik”. Hvis du vil svare på følgende spørgsmål og maile dine svar til mig eller skrive dem i denne tråd, så vil der være en stor hjælp for os. Uddyb og begrund venligst dine svar. I må også meget gerne skrive køn og alder. Min mail er: [email protected] - Hvor meget fylder humor i din hverdag? - Hvordan påvirker humor din hverdag? - Hvad synes du er indbegrebet i nutidens humor? - Har du, på en negativ måde, oplevet ironi/sarkasme fra eller på dig selv (fx som mobning)? På forhånd tak!
--
Jeg kan bøvse med 112 dB :) ...
#1
De Genius
Monster Supporter
01-03-2004 19:42

Rapporter til Admin
- Hvor meget fylder humor i din hverdag? Humor fylder meget i min hverdag. Jeg er en sjov fætter, og ser mig selv som en humørspreder. Andre griner tit og ofte i mit selskab, og jeg elsker altid et godt grin - Hvordan påvirker humor din hverdag? Jeg bruger ofte humor til at få andre til at lide mig, og til at få nye venner. Det er altid godt at ligge ud med en lille joke, dog uden at det bliver plat. - Hvad synes du er indbegrebet i nutidens humor? En stor bid sarkasme og ironi kendetegner nutidens humor. Stand-up f.eks. kører ofte på andre personer, produkter, holdninger, religioner etc. Det er også meget nemmere at komme med en sjov kommentar til en andes bemærkning, end det er selv at finde på noget - Har du, på en negativ måde, oplevet ironi/sarkasme fra eller på dig selv (fx som mobning)? Jeg har, da jeg var mindre, oplevet mobning. Jeg havde og har briller, hvilket jeg blev drillet med. Helt op til 7.klasse blev jeg drillet, dog uden at det seriøst kørte mig psykisk ned eller fik mig til at hade skolen. Det havde nok den effekt, at jeg trak mig ind i mig selv, og sjældent kom udenfor en dør. I min nuværende oplever jeg ironi i min hverdag, da det ofte er noget, jeg bruger til at skabe humor med. Man skal også kunne være i stand til at "drille" hinanden, uden at det udarter sig til mobning. Linien er dog fin og skal defineres af begge parter. Dog er det nærmest uundværlig at tjatte lidt til hinanden, og så længe begge kan grine af det, gør det jo ingen skade. Håber at I kan bruge min kommentar ;)
--
Det kan godt ske, at du er stædig, men jeg er tålmodig... Alt er relativt, undtagen den sætning... Jo mere videnskabelig man bliver, jo mere religiøs bliver man også...
#2
Søren Østergaard
Gæst
02-03-2004 09:38

Rapporter til Admin
Alloha drenge Herunder har jeg forsøgt at svare på jeres spørgsmål. Jeg har desværre ikke tid til at skrive den store roman, men håber at i kan bruge mine svar alligevel. 1. Humor fylder en stor del af min hverdag. Som i ved er det ikke altid lige spændende at studere i alverdens dødsyge bøger, og for ikke at gå helt til i tørre tal og teorier, forsgøer jeg faktisk at opsøge humor i min fritid. Jeg forsøger at tilbringe så meget tid som muligt sammen med dem jeg finder sjove. Et godt grin kan fortrænge selv de værste tanker, og frem for alt den dårligste samvittighed. Jo mere humor jeg kan opsøge, desto bedre bliver mit humør, og desto sjovere bliver det at være til. 2. Humoren påvirker mig meget. Som jeg har skevet ovenfor, forsøger jeg at "indsamle" humor for at forblive i godt humør. Hvis jeg er i godt humør føler jeg, at jeg kan klarer tingene i hverdagen meget bedre og nemmer. Alt kan blive som en leg hvis det gode humør er med. Et eller andet sted er jeg vel nok afhængig af humor. Jeg er vist humorman! 3. Jeg kan godt lide nutidens humor fordi den er så alsidig. Vi bliver som mennesker mere og mere forskellige (individualister), og derfor bliver vores humor også mere og mere forskellig. Jeg mener at humor i princippet er noget ideffinerbart, lige som folks personlige holdninger og meninger. Jeg tror at mange mennesker bruger humoren som et symbol på personlighed og image. 4. Som før nævnt bruger mange mennesker humor for at styrke deres image, og nogle gange er folk gode til at gøre sig populær på andres bekostninger. Dem der gør det er nogle tumber. Man kan grine med folk, men ikke af folk. Jeg tror at humoren bliver brugt mange steder i dag som en slags mobning det er jo mobberens bedste måde at gøre sig populær på. Den sjove er vel altid populær. (Jeg lærte en gang følgende af en HIV-smittet: " Den positive kommer oftest lige så galt afsted som den negative, han/hun har det bare sjovere") Husk det, og i vil få det langt sjovere!! Jeg håber det var svar nok. (Der tager højde for stavefejl med mere!) - Christian, jeg har nogle notater til at ligge derhjemme om humor. Hvis du er interesseret kan du bare kigge op i morgen en gang! Sommerhilsner fra, Coach
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Pro_Joe
Gigabruger
02-03-2004 12:31

Rapporter til Admin
Mange tak for dit svar, #1. Jeg opper lige denne tråd, da jeg godt kunne tænke mig lidt flere svar. Håber I vil hjælpe!
--
Jeg kan bøvse med 112 dB :) ...
#4
Rasmus Palsgård
Gæst
02-03-2004 21:20

Rapporter til Admin
Hej drenge!!!! 1) Humor fylder meget i min hverdag. Elsker sjov og spas. Jeg synes det er vigtigt med humor i hverdagen, ellers bliver det sq lidt for surt. Synes da også at jeg har held med at få nogen til at grine nogle gange. Det er dejligt når man får andre til at grine. Dog er det ikke al humor der er lige sjovt. Fx din tysklærers humor kan være meget dårlig og til tider sørgelig. 2) Humor påvirker min hverdag på den måde at det er et friskt input i den daglige grå skolehverdag. Jeg elsker et godt grin. Jeg prøver at se så meget humor som muligt. Altså fx stand-up shows osv. Humor er også et godt samtaleemne. 3) Det er et svært spørgsmål. Men ironi og sarkasme fylder meget i den danske humor. Ironi og sarkasme er jo ikke så meget brugt i udlandet og det er nok derfor at udlændinge ikke forstår vores humor. Stand-up er en stor del af nutidens humor. 4) Nej kan ikke komme i tanke om noget. Ikke decideret mobning i hvert fald.. Men det bliver da brugt somme tider.. Håber i kunne bruge mine svar til noget ellers må i jo smide dem ud.. eller det der.. Ps. Svedbanken og Drengene fra Angora er en klasse for sig.. :D
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Jens Fup!
Gæst
03-03-2004 03:20

Rapporter til Admin
HEEEEEEEEEEEEEEEEEY!:D Whats up champer's !? Nu er jeg jo ikke ligefrem den bedste til spørgsmål, men jeg vil da gøre mit forsøg. 1) Hunmor fylder alt i min hverdag. Hele min hverdag ville være et stort helved hvis der ikke fandtes humor. 2) Humor får mig selv til at føle glæde, så man har det rart. Det er også derfor jeg har valgt at tilbringe så meget tid som muligt med de venner jeg virkelig mener har humor. Mine venner betyder virkelig alt for mig, og især deres humor. 3) Nu ved jeg jo ikke så hulens meget og fortidens humor, men nutidens humor er jo forskellig fra person til person. Når folk finder sammen som venner, tror jeg på det er mest humoren der tæller første gang, når man møder et andet menneske.Jeg har jo også fundet sammen med de personer som jeg mener har en god humor, men der er jo selvfølgelig også andre ting der tæller højt. Jeg synes jo heller ikke alt humor er godt, man skal jo ikke hovovere andre for at være sjov, med mindre alle er med på den. 4) Nej, det har jeg heldigvis ikke, eller jo en gang i børnehaven, hvor jeg blev kaldt tykke svin af en lille pige, men det er jeg nok kommet over nu. Jeg ved godt der er mange ude på forskellige skoler, der bliver mobbet groft. Jeg har heldigvis altid selv haft gode og humoristiske venner. Håber det var svar nok, folks. Ja, jeg ved det godt, der er mange stavefejl, men tag det ikke så tungt. Svarende til jeres gode spørgsmål blev dersvære ikke så lange, men har meget travlt. Hold jer herlige drenge! Vi ses Gytter!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Humor i din hverdag - hjælp til projekt.

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning