Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Scammet på DBA

Af Ny på siden DataForDays | 01-03-2022 16:21 | 3056 visninger | 36 svar, hop til seneste
Jeg så igår et Oculus Quest 2 på DBA, hvor jeg kontakter sælger, og vi bliver enige i en handel, hvor hun sender det til mig. Jeg beder om, at hun skriver til mig på Facebook først, for at se hvor oprigtig sælger virker. Hendes FB konto er fra 2009, og hun poster relativt hyppigt, hvor opslagene også får kommentarer fra venner. Hendes væg er fyldt med billeder af hende selv og hendes søn. Jeg får reg.- og konto nummer og sender pengene med straks overførsel. Sælger siger lidt efter, at pengene stadig ikke er kommet ind. Jeg spørger hvilken bank hun har, men får intet svar. Jeg venter til om eftermiddagen med at skrive til sælger igen på DBA, men får intet svar. Jeg ser så idag, at hun ikke er til at finde mere på DBA. Jeg skriver over Facebook, og spørger om pengene er kommet ind. Hun ser chatten med undlader at svare. Jeg skriver endnu en besked som hun ser, men undlader at svare. Kan se hun har lagt et opslag op idag på sin Facebook væg, hvor nogle af hendes venner har kommenteret på det. Hun har altså tid til at lave opslag, men ikke svare ja/nej til en hun er igang med at handle med. Føler lidt jeg må konkludere, at hun ikke har tænkt sig at kontakte mig igen. Hvad ville det bedste være og gøre, hvis jeg forsat ikke får svar? Jeg har følgende informationer: - Screenshot af DBA profil. - Screenshot af samtale på DBA. - Hendes Facebook profil. - Vores messenger chat. Anmelde det til DBA? Politiet? Kontakte hendes venner på Facebook? Træls.
--
#1
Defterdar
Supporter
01-03-2022 16:30

Rapporter til Admin
DBA og Politi. Så er der ikke mere at gøre i den sag. Trist Du kan chikanere hendes famile og venner alt det du vil, men det kommer nok ikke til at hjælpe alligevel.
--
ASUS STRIX 1080TI | i7-8700K | 16GB 3200MHz | ASUS STRIX Z370-F | Samsung EVO 960 250GB | Corsair K70RGB | 2x ASUS VS248HR 1x ASUS PG279Q
#2
DataForDays
Ny på siden
01-03-2022 16:36

Rapporter til Admin
#1 Ville gerne kontakte familie/venner i første omgang, da jeg sidder og tænker, om det er pga. pengenød hun har gjort det. Kan se hendes søn ikke er særlig gammel, og det virker ikke til, at hun er sammen med faren mere. Hvis jeg kunne løse det gennem en bekendt fremfor politiet, så ville det være bedst for alle. Men det nok drømmetænkning.
--
#3
ReZel
Ultrabruger
01-03-2022 16:56

Rapporter til Admin
Du kan skrive, ringe eller gå ned til din bank og lave en sag hos dem Hvad de så kan gøre er de sender et ultimatum betal inden for 2 uger eller politiet får alle oplysninger fra banken Jeg har faktisk fået penge tilbage fra en scamer på den måde og det har også gjort jeg aldrig køber noget brugt igen
--
#4
Joller79
Semibruger
01-03-2022 17:07

Rapporter til Admin
#0 velkommen i klubben :(
--
Asus tuf b460m wifi, 2X8GB hyperX ram 10400f, gigabyte vision 3060ti cooler master h412r cpu køler/nr400 kabinet Asus pg278q
#5
DataForDays
Ny på siden
01-03-2022 17:14

Rapporter til Admin
#3 Hvilken bank har du? Fik ringet til Danske Bank inden din kommentar, men der nævnte de blot, at jeg skulle politianmelde det. #4 Tak :(
--
#6
Wubat
Ny på siden
01-03-2022 17:14

Rapporter til Admin
Giv hende en sidste advarsel om at politiet får en anmeldelse. Hvis den ikke er besvaret indenfor en time, så meld det.
--
I7 7700K | RTX2080 | 2xDell 27"S2721DGFA 165Hz
#7
ReZel
Ultrabruger
01-03-2022 17:19

Rapporter til Admin
#5 har Nordea og jeg ringede og snakkede med dem hvor de så bad om alt info jeg have og det fik de så og så gik der et par dage og så have jeg fået mine penge igen Skal ikke kunne sige om det har været en uskyldig person hvis navn konto og andet har været stjålet og det var derfor jeg fik penge igen Fik dem igen og rør aldrig noget brugt igen medmindre det er en jeg kender eller jeg kan tage ud og se lortet og at det virker før sælger får en rød reje
--
#8
Kristina
Ultra Nørd
01-03-2022 19:05

Rapporter til Admin
#7 Brug Trendsales.dk når du skal handle og ikke kan mødes fysisk op, så slipper du for problemet. Dvs. du beder sælger oprette en annonce derinde, så køber du derigennem. Trendsales sørger for, at du får pengene igen, hvis du får problemer. Det er det, man betaler de par procenter ekstra af handlen for, når man handler via dem. https://support.trendsales.dk[...] https://support.trendsales.dk[...]
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
--
Sidst redigeret 01-03-2022 19:06
#9
aznbull
Supporter
01-03-2022 19:38

Rapporter til Admin
Sidst jeg blev snydt for 1000kr, sørgede jeg for at informerede det til hans daværende kæreste, forældre og svigerforældrene. Det endte med at hans kæreste fandt ud af at han havde spundet en stor løgn omkring hans økonomi og hun fandt også ud af at han led af ludomani, det hele endte med at kæresten skred fra ham.
--
Punch first, ask while punching..
#10
DataForDays
Ny på siden
01-03-2022 22:17

Rapporter til Admin
En lille opdatering. Jeg har været i kontakt med hendes storesøster som informerer om, at sælger er indlagt på et psykiatrisk sygehus. Hun kontakter sin søster, som siger at hun ingen penge har modtaget, og hun mistænker sin eks. for at have brugt sin facebook konto. Jeg har lige skrevet en besked til sælgers far også, i håb om at han kan få fat i hendes telefon/kontakte hendes bank, så andre ikke bliver snydt.
--
#11
DataForDays
Ny på siden
01-03-2022 22:19

Rapporter til Admin
#8 Interessant hjemmeside, men føler mest af alt for at holde mig fra online handler lige nu... #9 Tror der er et stort sammenhæng mellem mennesker der er udsatte for noget, og dem der snyder med online handler.
--
#12
afm|
Semi Supporter
02-03-2022 01:10

Rapporter til Admin
#8 Idéen er rigtig god. Desværre løfter de ikke opgaven, så deres service er ikke de procenter værd. Der findes utal af negative "køberbeskyttede" på Facebook, Trustpilot osv.
--
I7 9700K - StrixZ390 - Strix RTX2070 - 32 GB G.Skill 3600 MHz - M.2 960 Evo 250GB - SSD 860 Evo 1TB - SSD 850 Evo 500GB - Evga 850W G2 - FD Define R5
#13
Kristina
Ultra Nørd
02-03-2022 01:22

Rapporter til Admin
#12 Jeg er ikke lige helt med. Jeg har brugt servicen i årevis og aldrig oplevet problemer. Det samme har mange af mine veninder og arbejdskolleger. Ikke at det er repræsentativt for hele DK, men vi har kun oplevet super service. Deres Trustpilot beretter om det samme.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
--
Sidst redigeret 02-03-2022 01:24
#14
Ole
Gæst
02-03-2022 12:02

Rapporter til Admin
#13 Et spørgsmål angående trendsales, siden du mener det er 100% sikkert: Hvad gør man så, når man som køber modtager en pakke- der er fyldt med sten eller en anden genstand tilsvarende vægten af den varer du skulle have købt, og sælger insisterer på at det var altså en playstation der var pakket ned i kassen. Det er jo ikke en skid bedre, end paypals købersbeskyttelse når alt kommer til alt?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
Comicsdk
Nørd Aspirant
02-03-2022 12:07

Rapporter til Admin
Hvis man vil gå med livrem og seler, er F2F den eneste vej. Alternativt kan man finde stort set alt hardware på HOL til, for det meste, en noget lavere pris og man undgår de alenlange salgstaler på stort set alle andre platforme hvor det også er rimelig svært at gennemskue hvem der er til at regne med. HOL når du handler, som de siger i.... hvis tur er det.. Skanderborg.
--
Sidst redigeret 02-03-2022 12:10
#16
NeoLite
Semi Supporter
02-03-2022 12:21

Rapporter til Admin
#15 Bortset fra at der er utallige eksempler på folk herinde som er blevet snydt af andre HOL brugere ;)
--
#17
Comicsdk
Nørd Aspirant
02-03-2022 12:27

Rapporter til Admin
16 Det er sandt. Men trods alle de tråde hvor emnet diskuteres og de nogenlunde begavede brugere fremhæver et par skridt der kan begrænse risikoen for at blive bøffet, sker der sommetider det at de skridt i store træk bliver ignoreret. Dvs. NemID, historik og B/W-liste og almindelig sund fornuft. Jeg har set godt garvede brugere vandre blåøjede direkte ind i et åbenlyst scam. Hvis prisen er for god til at matche markedsprisen, så skråt op med fornuften, synes at være mottoet.
--
Sidst redigeret 02-03-2022 12:28
#18
NeoLite
Semi Supporter
02-03-2022 12:37

Rapporter til Admin
Jeg plejer heller ikke at købe noget på nettet der er længere væk end jeg kan køre efter det. Medmindre jeg ved at der er andre der har haft vellykkede handler med vedkommende. :)
--
#19
Wildmann
Monster Supporter
02-03-2022 12:46

Rapporter til Admin
#17+18 ellers er der jo Safepoint vennelisten :D !
--
#20
NeoLite
Semi Supporter
02-03-2022 13:14

Rapporter til Admin
#10 Er det så også ekskæresten der har skrevet de indlæg på facebook som du fandt? Det lugter lidt.
--
#21
Comicsdk
Nørd Aspirant
02-03-2022 13:23

Rapporter til Admin
Under alle omstændigheder er det totalt underligt at nogle folk mener det er rigtig fint at blande en plattenslagers venner og/eller familie ind i det. Det er dit eget problem, makker. Dvs. Dit og svindlerens problem.
--
#22
DataForDays
Ny på siden
02-03-2022 14:18

Rapporter til Admin
#21 Det er da slet ikke så underligt at tage kontakt til fx sælgers tætte familiemedlemmer. Så længe man kommunikerer, at man ved de intent har med det og gøre, og samtidig gør sine intentioner ved kontakt klare. Se bl.a. #9's historie og min opdatering i #10. Selvfølgelig er det ens eget problem, men hvis svindleren lider af en psykisk sygdom, og deres familie bekymre sig om dem, så er det også familiens problem.
--
#23
Comicsdk
Nørd Aspirant
02-03-2022 14:29

Rapporter til Admin
22 Jeg kan ikke se det på anden måde, end at de personer der kontakter svindlers venner, bekendte og familie, udelukkende gør det for at bruge det som pressionsmiddel og håber på at det forbedrer deres odds for at få de tabte penge retur. Det er individuelt hvilken holdning man har til dét, det er klart. Jeg synes personligt at det er at overskride en grænse jeg ikke kunne drømme om at pille ved.
--
#24
FlyingHippo
Giga Supporter
02-03-2022 14:36

Rapporter til Admin
#23 Hvis en af mine søskende viste sig at være svindler, ville jeg da helst vide det, og så forsøge at hjælpe dem ud af det, inden det griber om sig.
--
var d = new Date(); if(d.getMonth()!=11 || d.getDate()!=24){ $('.t47-svar-top').find('b:contains("fuerzzz1")').parent().parent().parent().hide()}
#25
Comicsdk
Nørd Aspirant
02-03-2022 14:40

Rapporter til Admin
24 Igen, ingen behøver mene hvad jeg mener. Men var jeg ude på at skråplan og snød dig for 34 kroner online, ville dine odds ikke blive bedre af at du rendte min omgangskreds eller familie på dørene. Til gengæld er jeg fuldstændig ligeglad med historier fra de varme lande - sygdom, dødsfald, ferie i Portugal, eller hvad folk ellers bruger som undskyldning når først de opdager at der måske er en konsekvens undervejs.
--
#26
Slettetbruger9582
Ultrabruger
02-03-2022 14:40

Rapporter til Admin
Uanset årsagen til, at man svindler andre, så er man - i mine øjne - ikke fredet fra, at den svindlet forsøger at få sine penge tilbage, hvis personen kan det, ved at gøre venner/familie opmærksom på, at de har en nærtstående, der snyder og stjæler fra andre mennesker. Har man sagt a, må man også sig b i det tilfælde her. Stjæler man fra andre, og bedrager sig til deres penge, så må man regne med, at de også bruger de metoder, de kan, for at få deres penge tilbage, hvilket tit er meget få. De tabere kan ofte grine hele vejen til banken, med mindre de virkelig går til den i sag efter sag, der over tid hober sig op hos politiet - så sker der til sidst alligevel noget, og der kommer lidt konsekvenser, men de er tit direkte latterlige, og offeret bliver pisset op i ansigtet af systemet, for man kan ikke "plukke håret af en skaldet mand", som man siger. Derfor er det et fremragende middel at inddrage svindlerens venner/familie i det, hvis ikke de reagerer på advarsler herom og tilbagebetaling af det stjålne beløb. Jeg har forståelse for, at mange har store problemer, og kommer langt ud i livet, men ALDRIG om jeg kan finde empati for, at man så træffer det valg, at stjæle og svindle andre mennesker for deres penge. Det kan jeg ganske enkelt ikke finde nogen form for sympati for, uanset hvor meget jeg prøver. Jeg er klar over, at det ofte har en dybere årsag, men igen skal konsekvenserne bare være der, så svindleren straks mærker, at man har gjort noget komplet uacceptabelt i at stjæle fra andre. Det må man så tage konsekvensen for, når man dumt, naivt og desperat har siddet i sikkerhed bag sin skærm, og svindlet og stjålet fra andre mennesker. Der må være en grænse, og den er så forskellig fra menneske til menneske. #OP Jeg håber virkelig, du får dine penge tilbage, og det er fedt, at du har kontakt til nogle omkring den, eller den bruger, der i hvert fald står bag svindlen og tyveriet fra dig. Held og lykke!
--
Sidst redigeret 02-03-2022 14:44
#27
DataForDays
Ny på siden
02-03-2022 14:49

Rapporter til Admin
#26 Du har en meget god pointe i det med de sociale konsekvenser. Fedt indspark, og tak!
--
#28
Comicsdk
Nørd Aspirant
02-03-2022 15:00

Rapporter til Admin
Det er jo intentionelt. Beslutningen er taget. Der er ingen formildende omstændigheder, hverken misbrug, psykisk sygdom, dødsfald eller anden irrelevant morgensang. Intentionelt, er kodeordet. Man har allerede vejet for og imod og har besluttet at de mulige konsekvenser er sekundære og risikoen værd at tage. Moralsk har man allerede taget et skridt. Så kan man da håbe at såfremt man er gambler, ølentusiast eller syg i hovedet, at det kan være en formildende omstændighed i "købers" bog. Klynk, kalder jeg det.
--
#29
Slettetbruger4055
Super Supporter
02-03-2022 15:17

Rapporter til Admin
#21 Hvis der er sandt, at sælgeren er indlagt på psykiatrien og eksen går rundt og scammer folk og nakker hendes penge / giver problemer på hendes kontos vegne, så kan jeg godt se det er fint, at familien får noget af vide så de kan sætte en stopper for det, så hun ikke har de problemer at stå med når man er ude af psykiatrien
--
#30
Comicsdk
Nørd Aspirant
02-03-2022 15:25

Rapporter til Admin
Er her en eneste der ikke har hørt en eller anden kreativ historie der skal forklare årsagen til svindleriet i forbindelse med en svindelsag? Har man hørt om ét eneste tilfælde hvor svindleren siger; ja, jeg tager det fulde ansvar og jeg er ligeglad, sådan er det. Jeg tog røven på dig, så kan du lære det. Jeg føler godt nok at jeg er alt, alt for kynisk i min anskuelse, når jeg læser de her næstekærlige indslag. Jeg håber faktisk at det er mig der taber den dialog i sidste ende og at det humane menneskesyn viser sig at være holdbart, også i kriminelle sager. Men tror jeg på det.. Oddsene er ikke gode.
--
#31
DataForDays
Ny på siden
02-03-2022 15:33

Rapporter til Admin
#30 Tror i mindre grad at det handler om den kriminelle sag, og mere om at svindleren på en eller anden måde mærker en form for konsekvens/modstand fra sin omgangskreds. Du har nok ret i, at det ikke vil hjælpe ens politisag at tage konktakt til svindlerens familie. Men det er ikke usandsynligt, at konfrontationen mellem svindleren og deres bekendte efterlader dem med en grad af skam, som de ellers ikke ville have følt.
--
#32
Comicsdk
Nørd Aspirant
02-03-2022 15:47

Rapporter til Admin
31 Jeg kan jo kun tale for mig selv. Jeg har beskæftiget mig med kriminalitet og valgte bevidst at ignorere risikoen for at blive snuppet. Jeg tilsidesatte også det moralske spørgsmål - det var med andre ord bevidste fravalg af den slags detaljer "normale" mennesker tager udgangspunkt i. Jeg har da også løjet for ordensmagten, hvis jeg kunne se at de ikke kunne bære bevisbyrden og jeg kunne gå derfra uden andet end en løftet pegefinger. Hvis politiet havde opsøgt mine venner og familie i den sammenhæng, havde manglen på respekt for ordensmagten ikke pludselig været afløst af dybfølt kærlighed. Folk kan jo gøre som de vil. Jeg synes bare det skinner igennem at det handler mere om at udvide chancen for at vinde det tabte tilbage og måske fortrænge lidt at der var nogle lamper der blinkede da man sendte posen med penge afsted, når man tager det skridt at invadere omgangskredsens privatsfære. Jeg siger ikke at man altid kan lure hvem der er ulden, så er det sagt.
--
#33
mr.hein
Nørd Aspirant
02-03-2022 15:57

Rapporter til Admin
#10 er hun fra bornholm af? mistede engang 12k via qxl.dk på den måde som du beskriver der
--
Signed by me
#34
DataForDays
Ny på siden
02-03-2022 16:06

Rapporter til Admin
#32 Fair nok du taler ud fra egen erfaring, men det synes jeg ikke er grundlag for, at alle sager skinner igennem på den måde du ser det. Fred være med det :) #33 Nope, sælger er angiveligt fra Hjørring af.
--
#35
Comicsdk
Nørd Aspirant
02-03-2022 16:09

Rapporter til Admin
34 Det er sandt. Men i min optik har man fået galt fat på et eller andet grundlæggende, hvis man som civil borger mener at det er ens job at uddele konsekvenser. Det står dig jo frit for at kontakte gud og hvermand, personligt kunne jeg ikke end overveje det.
--
#36
Kristina
Ultra Nørd
02-03-2022 17:44

Rapporter til Admin
#14 Jeg har ikke skrevet, at det er 100 % sikkert. Intet i livet 100 % sikkert, undtagen at vi allesammen skal dø. Jeg har kun skrevet om min og mit netværks oplevelse af Trendsales' køber- og sælgerbeskyttelse gennem mange år, både som køber og sælger, og det er, at det fungerer snorlige, og det samme beretter Trustpilot om. Så er det op til en selv, om man vil benytte servicen. Skulle det scenarie opstå, som du nævner, er det netop den forsikring på de par procenter af handlen, som du betaler ekstra for, der dækker. Trendsales har jo naturligvis indregnet disse scenarier i deres forretningsmodel. Så står man i en penibel situation, hvor man bare himmel og helvede vil have en bestemt vare på brugtmarkedet, men ikke kan møde fysisk frem, så er det da langt bedre at benytte Trendsales, som oveni køberbeskyttelsen også har deres helt eget interne fragt- og track & system, hvor man køber pakkelabelen direkte hos dem (i øvrigt pisse nemt, da det hele er automatisk tastet ind efter handlen, så det tager 10 sekunder at lave labelen og skrive tallene på pakken). Varen er oveni automatisk dækket for op til 100.000 kr. under forsendelse, så man heller ikke behøver bøvle med dét. Man er i øvrigt også på den som køber, hvis man bare handler på brugtmarkedet på almindelig vis, hvis køber ikke selv har købt fragtlabelen og varen forsvinder under forsendelse, da det er sælger, der både modtager forsikringsbeløbet og stadig ligger inde med købers penge for varen. Her kan man bare håbe, at sælger er ordentlig og tilbagefører beløbet for varen. Så nej, intet er sikkert. Men det handler jo om at nedsænke risikoen for at blive taget i r*ven, især hvis det er en vare af vis værdi.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]

Opret svar til indlægget: Scammet på DBA

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning