Kære HOL-brugere
Jeg har et problem med ordoptælling i et langt dokument (BA-opgave på 10.000 ord). Den lille automatiske ordoptælling af ord i hele dokumentet i nederste venstre hjørne af skærmen virker udmærket, men når jeg så markerer en bestemt del af teksten, som jeg ønsker ordoptælling på (skal nemlig ikke have talt indholdsfortegnelsen og litteraturlisten med) opstår problemet. Her skulle der så for eksempel stå 7.000/10.000, men det er ligesom, at det markerede antal af ord bliver vist ekstremt hurtigt, og så står der bare det samlede antal ord i dokumentet. Men hvis jeg nu trykker på der, hvor det samlede antal ord står (mens jeg stadig har markeret en del af teksten i dokumentet), kommer der en dialogboks op, hvor jeg godt kan se, hvor mange ord der rent faktisk er markeret. Nogle gange kan der også godt blive vist (antal markerede ord)/(samlet antal ord) for et mindre tekststykke.
Det skal siges, at jeg først har oplevede dette problem efter, at jeg oprettede en automatisk litteraturliste i dokumentet i går.
Hvad kan der være galt?
Kan det være udtryk for en mere generel fejl?
Hvordan kan jeg få det ordnet?
--