Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 næste »

Gå til:

Be Quiet Straight Power 11 850W

Af Thomas Jensen | 08-05-2021 | 6714 visninger | 1 kommentarer

Unboxing: Kassens indhold og design

Straight Power er Be Quiet!s næstbedste i deres strømforsyningssortiment, efterfuldt af Dark Power 12. Deres kategorisering af strømforsyninger er lagt op i følgende kronologisk rækkefølge;
  • 1. Dark Power 12.
  • 2. Straight Power 11.
  • 3. Pure Power 11.
  • 4. System Power 9.
  • 5. SFX Power.
  • 6. TFX Power 3.
 
Til sammenligning så kan Pure Power 11 fås op til maksimalt 750W i Guld klassen, hvor Straight Power 11 kan fås op til maksimalt 1200W Platinum-klassen. Be Quiet! Dark Power 12 er deres ultimative highend strømforsyninger, som kan fås i Titanium certificering og op til hele 1500W! Be Quiet!s strømforsyningssortiment kan i den anledning dække de flestes behov. Om det er en high-end eller en strømforsyning til en budgetvenlig pris, så har Be Quiet! med stor sandsynlighed den strømforsyning du skal bruge. Straight Power 11 Gold kan fås op til 1000W, hvor jeg i dagens anledning har fået muligheden for, at se en af deres mest solgte Gold 850W i samme udgave.



Selvom Straight Power 11 ikke er deres ’Dark Power’, så leveres Straight Power 11 850W i en sort æske, hvor der i siden er markeret Premium med en sølv Streg hen over æsken. Dette snød mig lidt i første øjekast, hvor jeg forventede en guld-version, men med en titanium/platinum-lignende streg troede jeg, at jeg pludselig havde modtaget en bedre certificerede udgave. Dette var dog ikke tilfældet, som i store hele påtænker deres produkt som et Premium-produkt. Jeg må tilføje at dette også var min førstegangsoplevelse under unboxing.

Be Quiet! ligger ikke skjul på, at de er stolte over deres Silent Wing 3 blæsere, hvilket også er monteret i denne strømforsyning, som der skal ses på i dag på 135 mm. Jeg har før haft fornøjelsen af deres Silent Wing-blæsere, som i den grad overraskede positivt i forhold til støjniveauet og effektivitet. Selvom denne artikel ikke vil bestå af en dybdegående test, så kan jeg alligevel sige, at Silent Wing 3 er en fremragende støjsvag blæser. Bag på æsken får du et hurtigt indblik i indholdet og effektiviteten af Straight Power 11 850W.



For nogle betyder indpakningen og unboxing-oplevelsen ikke det store, som hos mig har en vis betydning, herunder hvor meget der er lagt i præsentationen af et produkt, som blandt andet fremmer førstehåndsoplevelsen. Be Quiet! har formået at holde det minimalistisk, men samtidig præsentabelt på samme tid. Dette kan bære præg af den sorte gennemgående farve, hvilket ikke er forstyrrende som jeg har oplevet ved produkter fra andre producenter, hvor regnbuefarver nærmest er blevet et gennemgående fænomen i året 2020/21. På trods af, at en strømforsyning i de mere moderne kabinetter i dag gemmes væk, så er Straight Power 11 nok en af de mere tiltalende strømforsyninger i henhold til det æstetiske ydre og fysiske design. 14 stålvejer over blæseren har dog ikke ligefrem støvfiltreringspotentiale, men ser alligevel elegant ud. Mange moderne kabinetter i dag har dog støvfilter ved strømforsyningsplaceringen. En anden egenskab bag det lidt mere åbne design er, at der ikke vil være for meget luftmodstand, som skulle give bedre køling og et reducerende støjniveau.



Et minimalistisk logo af Be Quiet! på siden, som ikke er iøjnefaldende, hvilket jeg personligt foretrækker. Design er dog altid en præferencesag, hvor mange nok vil mene, at strømforsyningen ofte er gemt, hvor design måske ikke er den afgørende faktor for køb, som andre hardwarekomponenter. Pænt design sælger, selv også for strømforsyninger.



Be Quiet! Straight Power 11 850W Guld er fuld modulær, hvor du får følgende kabler inkluderet;
  • 1 x 24 pin (20+4).
  • 6 x 8 pin PCIe (6+2).
  • 1 x 8 pin CPU.
  • 2 x 4 pin.
  • 2 x SATA kabler.
  • 2 x S-ATA.


Æskens Indhold:
  • Be Quiet! Straight Power 11 850W strømforsyning.
  • Kabler.
  • Kablebindere.
  • Manual.
  • Monteringsskruer.



Be Quiet! Straight Power 11 850W har flere sikkerhedsfunktioner, som enhver strømforsyning skal og burde have. En af de mest almindelige er OCP (Over Current Protection), som automatisk slukker for enheden, hvis load går udover den specificerede watt-begrænsning. Ligeledes er der en anden velkendt sikkerhedsfunktion OTP (Temperature Safeguard), som er baseret lidt på samme princip som OCP, hvor strømforsyningen automatisk slukker hvis temperaturen overstiger en bestemt temperatur. Modsætningsvis kan du ikke tænde for enheden, før temperaturen er nedreguleret.



Til Straight Power 11 850W beskriver Be Quiet!, at der har været innovative tanker bag produktionen, som er ’Wire-Free’ på DC inden i kabinettet. En af argumenterne bag er, at man har ville minimere mulige signalforstyrrelser, som skulle udvide levetiden. Med denne sikkerhed for holdbarhed, effektivitet og levetid er det bemærkelsesværdigt, at man dog har en begrænset garanti til fem år, hvor eksempelvis Rog-Strix 850G gold har ti års garanti. Fem års garanti er stadig en god mængde år, hvor garantien gør sig gældende. Men til sammenligning, Corsairs AX Gold-modeller har eksempelvis syv år. Fem års garanti burde være absolut minimum på en guld certificeret strømforsyning, hvor mange konkurrenter har hævet dette til sammenligning.



De japanske kapacitorer er gennemgående komponenter i mange strømforsyninger i dag, hvilket også gør sig gældende på Straight Power 11 850W, som er rated med fuld stabilitet op til 105 grader.