Side
« forrige 1 2 3 4
Gå til:
ROCCAT VULCAN 122 AIMO
Af Heini Nielsen | 30-12-2020 | 6457 visninger | 0 kommentarer
Test og konklusion
Nu er jeg kommet til selve testen og min oplevelse af Vulcan 122 AIMO, hvilket de fleste vil finde mest interessant; Jeg har naturligvis haft tastaturet til afprøvning herhjemme et stykke tid, hvilket naturligvis danner grundlaget for hele anmeldelsen. Men for at jeg har kunnet danne mig et realistisk helhedsindtryk af tastaturet, har jeg testet tastaturet i en række forskellige spil såsom; CS og Baldurs gate 3 samt lidt andre forskellige spil og naturligvis almindelig daglig brug, som at skrive denne her anmeldelse og rode lidt med Rgb belysningen.
Jeg må sige, at der er rigtig mange positive ting at fortælle om Roccat’s Vulcan 122. Det er efter min mening et unikt tastatur på mange områder, selvom jeg har lidt negativt at nævne. Den negative side af tastaturet vil for nogle af jer derude, sikkert betyde, at interessen vil falde, men det er heller ikke nemt at ramme alles smag og behov. Jeg vil dog starte med alle de gode ting, dette tastatur har at byde på. Først vil jeg nævne, at jeg har benyttet tastaturet i lidt over en måneds tid, hvor min første tanke egentligt faldt på det hvide design. Når du ser et hvidt produkt så vil du tænke, uha fedtede fingre over det hele og en kæmpe støvfanger, men ikke Vulcan 122. Roccat nævner, at det ikke skulle være så modtageligt overfor støv og det kan jeg egentlig ikke modsige. Jeg er faktisk meget overrasket over at det er ”støvafvisende”, og hvis der endelig skulle komme ”støv” eller andet indimellem tasterne, så er der rigelig med plads imellem tasterne til at du lige kan få det rengjort, hvilket Roccat har tænkt over i designfasen.
Nu jeg er i gang med at nævne lidt om designet af tasterne, så kommer jeg ikke uden, at det jo er en amerikansk udgave af Vulcan 122. Det har faktisk ikke været muligt for mig, at finde en europæisk/dansk version af denne model. Det forårsager, at du ikke kan se på selve tastaturet, hvor æ ø og å tasterne befinder sig samt andre taster som eksempelvis (?). Derudover er retur tasten blevet meget mindre da jeg i stedet har fået en ekstra tast mere i stedet for. Det er efter min mening et stort minus både for mig og højst sandsynligt for mange andre. Jeg kan ikke forstå, at Roccat ikke har valgt, at medsende taster med europæiske/danske taster, således at køberen selv kan skifte dem ud. Denne mulighed og service har jeg oplevet, at andre producenter har leveret, hvilket jeg umiddelbart ville mene, at Roccat uden problemer ligeledes kunne have gjort.
Jeg har nu haft lidt tid til at vænne mig til at tastaturet med en ren amerikansk version, hvor jeg i den tid ikke har oplevet nogen problemer med selve tasterne. Responstiden er helt i top og jeg har heller ikke oplevet nogen form for taste svigt under hele min testperiode. Tasterne er rigtig behagelige at skrive på, hvor håndstøtten aflaster mine håndled under længere brug.
Hvis jeg lige skal nævne klik lyden på selve tasterne, så vil jeg sige, at de befinder i et middel området. Det er ikke de mest lydløse taster jeg har prøvet gemmen tiden, og jeg har haft en del tastaturer til test efterhånden, der har larmet en del mere.
Hvor Vulcan 122 efter min mening kommer til sin ret og skiller sig ud fra andre produkter er den unikke belysning. Måden Roccat udarbejdet det nederste af tasterne, så de er gennemsigtige gør, at du får et smukt og rigtigt pæn belysning frem fra tastaturet uanset om det er dagslys eller om aften. Jeg kan kun sige nøj, hvor ser det bare hammer godt ud, lige noget for en drengerøv som mig. Ja det kræver naturligvis, at du er til Rgb belysning men hvis du er, så vil du nærmest blive blæst omkuld på det område. Du får tilbudt har rigeligt med muligheder for at indstille belysningen samt hvor kraftig Rgb lyset skal være. Hvis jeg skulle give en score for Rgb delen med Vulcan 122, så vil det blive et rent 10 tal.
En ting som er helt sikkert. Du vil savne en Usb port for det mangler. Dem er der nemlig ingen af på Vulcan 122 tastaturet, hvilket formentlig er på bekostning af, at tastaturet er meget smalt. Der er ikke rigtig nogen steder, hvor jeg selv ville kunne finde plads til en port uden at skulle ændre i designet af. Det vil uden tvivl være en stor skam, at ændre i designet for det er ret unikt. Det er selvfølgelig en smagssans, så det afhænger derfor af om du kan lide det eller ej. Jeg har tidligere udtrykt min begejstring for jeg elsker designet og den unikke belysning, det er spot on.
Prisen for denne herlighed er på ca. 1250kr, som for mange kan være ret dyrt, men for de penge får du et unikt tastatur her, men igen det afhænger af om du kan leve med en amerikansk udgave.
Se priserne hos PriceRunner.
PLUSSER
- Unikt Desigen
- Smuk belysning
- God kvalitet
MINUS
- INGEN EUROPÆISKE/DANSKE TASTER MED
- FÅS KUN I AMERIKANSK MODEL