Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7

Gå til:

NZXT Kraken X41

Af Kaare H | 01-07-2015 | 51475 visninger | 0 kommentarer

Testresultater og konklusion

X41 er relativt stille i drift, hvor det man faktisk hører til den, er når blæseren begynder at rotere ved højere omdrejninger fordi den skal køle mere. Selve pumpen er meget stille, og jeg har gennem den tid jeg har testet den ikke registreret vibrationer, resonans eller anden støj fra pumpen som jeg ellers har oplevet før med Corsairs Hydro serie. Temperaturerne jeg har registeret under testforløbet er sat ind i tabellen nedenfor.

Starter vi med at kigge på kølerens idle-temperatur, så ligger den på 25°, hvilket er tilsvarende rummets temperatur. Der har været exceptionelt varmt i det lokale jeg har været under testforløbet, og det skyldes bl.a. et syd-vendt lokale med masser af vinduer, og ingen umiddelbar udluftning. Temperaturen ligger dog som jeg havde forventet på niveau med den omgivende lufttemperatur, og dette er efterhånden ved at være ret normalt da moderne CPU’er bruger mindre strøm og dermed udvikler mindre varme, og sammen med deres strømstyring hvor de enten clocker sig selv ned, eller ligefrem lukker ned for de kerner der ikke bruges, så er der pludselig endnu mindre varme som skal afledes, og derfor vil den omgivende rumtemperatur altså være minimum i dag.
Ved full load kommer CPU’en op og rammer 69° og kigger man i tabellen så er dette lidt højere end andre kølere, men rumtemperaturen har igen været varmere denne gang end under de andre tests, luft som allerede er varm, er ret dårlig til at tage imod mere varme. Samtidig har køleren var sat til at køre i silent modus, altså med laveste omdrejningstal. Med henblik på de forhold, syntes jeg aboslut det er et flot resultat.

Konklusion

NZXT Kraken H41 klarer sig ganske godt, og overgår endda også mine forventninger for sådan en køler. Det var ikke meningen at køleren skulle være sat til silent modus da jeg testede den, men jeg opdagede det først da jeg sad og gennemgik alt materiale til reviewet. Derfor er jeg også ret sikker på at køleren kunne have vist bedre ydelse havde den stået i et andet modus.
Der er selvfølgelig også en del faktorer som spiller ind på mine resultater, og den absolut største påvirkning kommer fra rummet, som var meget varmt den dag jeg testede køleren. Næste ting der spiller ind, er hvilken blæser man bruger sammen med radiatoren, og selvom blæseren ifølge NZXT er optimeret til brug ved lave omdrejninger, og begrænsende airflow, så kan det tænkes at en blæser fra en producent som Noctua, der netop specialiserer sig med blæsere der kører ved meget få omdrejninger, og som er designet til brug med en begrænsende radiator foran eller bag sig, kan være i stand til at presse full load temperaturen længere ned, det vil samme vil helt sikkert være tilfældet hvis man får monteret en blæser ekstra, og laver et push-pull setup.
NZXT Kraken kan erhverves fra knap kr. 900,- og her får man altså alligevel meget for pengene, da køleren absolut har vist at den kan performe, plus den har potentiale for mere.
Prisen kan ses her hos Pricerunner

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7