Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

NZXT Kraken X41

Af Kaare H | 01-07-2015 | 51476 visninger | 0 kommentarer

CAM-softwaren

Nu har jeg nævnt den en del gange, så nu må det også være på tide at jeg viser hvad det egentlig er det hele drejer sig om. Det er blevet mere og mere populært blandt de forskellige udbydere af closed-loop kølere at integrere en USB-baseret pumpe- og blæserstyring, og som samtidig også kan bruges til at udlæse diverse data fra computeren, såsom temperaturer på de forskellige komponenter eller S.M.A.R.T. status på ens harddiske.
NZXT er ingen undtagelse når det kommer til at montere UBS-controlleren i pumpen, og det ovenstående er præcis hvad CAM-softwaren kan bruges til. På det nedenstående billede er selve hovedmenuen eller det primære skærmbillede i CAM. Her får man lynhurtigt et overblik over hhv. CPU’ens og GPU’ens temperaturer og belastningsgrad. Ydermere kan man aflæse temperaturen på vandet/kølevæsken samt blæserens hastighed i en procentvis angivelse.

Som det kan ses på billedet er det tre ovennævnte ting dem man ser først og lettest, men der står faktisk også oplyst pumpens hastighed samt blæserens rotationshastighed. Ydermere kan man se hvilket modus pumpen er sat til (Silent/Normal/Performance) samt man får en god oversigt der viser temperatur og workload for hver enkelt CPU-kerne. Det er også muligt at få vist flere detaljer omkring grafikkort, bundkort, RAM, harddiske og netværkskort under den avancerede fane. Alt i alt kunne det virke som om NZXT har kigget på programmer som eks. CPU-Z og den indbyggede ressourceovervåger i Windows, kombineret de bedste features fra alle programmer, og CAM er resultatet.
Ydermere har CAM et punkt dedikeret til Kraken køleren, og her får man adgang til hvilken farve, og effekt, lyset i pumpeenheden skal anvende, hvilket modus den skal køre i og man får igen et meget let overblik over nuværende temperatur af kølervæsken samt hastighed på både pumpe og blæser.