Forbrugerombudsmanden vil endelig gribe ind overfor de teleselskaber som i årevis har kaldt små ADSL-forbindelser for "Bredbånd". Bredbåndsforbindelser er defineret som teknologier, der muliggør transmissionshastigheder på mere end 2 Mbit/s og dækker alså ikke over eksempelvis 64/64 kbit/s forbindelser, som nogle udbydere ynder at markedsføre som "Bredbånd".
Det kan forekomme som en strid om ord, men det gør faktisk en stor forskel, om man har et hul igennem på 256 kilobit i sekundet eller om det er en ladeport på hele 10.000 kilobit.
Forbindelser helt ned til 64 kilobit bliver markedsført som bredbånd selv om de knapt er hurtigere end almindelige telefonmodemer. Det drejer sig blandt andet om TDC, Cybercity, Tiscali, StofaNet og Webspeed fra TDC kabel-TV. Men allerede i 1999 under den tidligere regering definerede man bredbånd som alt over 2 megabit - altså 2.000 kilobit. »Bredbåndsforbindelser er en samlet betegnelse for teknologier, der muliggør transmissionshastigheder på mere end 2 Mbit/s., kan man læse på Videnskabsministerets hjemmeside.
I Telebrancheforeningen medgiver direktør Ib Tolstrup, at det kan være svært at gennemskue for forbrugerne, hvad de egentlig får, når de investerer i bredbånd.
Kilde:
Berlingske.dk