Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Ny Microsoft Flagskibs-Smartphone Lader Vente På Sig

Skrevet af Thomas Christensen | 17-12-2014 23:03 | 4837 visninger | 10 kommentarer, hop til seneste

Ønsker du at prøve noget andet end Android eller IOS, er det nærlæggende at kigge Microsofts vej med de mange milliarder de har kastet efter Nokia og Windows Phone de sidste par år. Er du ude efter en high-end flagskibsmodel, må du dog vente helt til september for at prøve noget nyt.

Nok har Microsoft fokuseret på markedsandel og smartphones i den billige ende af skalaen siden de overtog finske Nokia, men ifølge GeekOnGadgets skal vi hen mod slutningen af året, før Lumia 930 og 1520 bliver erstattet af nye modeller. De nævner september som potentiel tidsramme, og i så fald vil de have været på markedet i henholdsvis 1½ og 2 år.

Microsoft skulle ikke have nye flagskibsmodeller på agendaen til Mobile World Congress i Barcelona 2-5. marts. Softwaregiganten vil være tilstede, og trods intet er meldt ud i så god tid, mener de ikke Microsoft vil have nogle high-end modeller med.

En lancering af nye flagskabsmodeller i slutningen af 2015 vil passe med Windows Phone 10, som ventes frigivet sammen med resten af Windows 10 varianterne i andet halvår 2015.

#1
KBBajer
Maxi Nørd
22-12-2014 22:41

Rapporter til Admin
Jeg forstår sgu ikke helt den strategi Microsoft har lagt for deres smartphone forretning. Jeg tror der er nødt til at komme nye ting på markedet oftere end hvert 1½-2. år, hvis man skal holde grøden varm og kunderne interesserede. i samme tidsrum er der jo udkommet i hvert fald 1 iPhone og en 5-10 android flagships fra de forskellige producenter. Jeg er nu meget glad for min Lumia 925 men det kunne da være sjovt at se noget nyt lidt oftere må jeg indrømme.
--
Kristian http://www.wubaduck.dk[...]
#2
Woll
Ultra Supporter
22-12-2014 22:55

Rapporter til Admin
#1 Hvis du ønskede det du skriver kunne du vel opgradere til 930, som er langt nyere. "problemet" med Lumia er at de virker godt alt for længe grundet et vanvittig godt optimeret os. Rart hvis Apps til WP var på niveau med Apple, så var det et let valg. (Har selv 925)
--
#3
mortenrefurb
Ny på siden
23-12-2014 07:12

Rapporter til Admin
Ja det er lort med apps til Windows phone - desværre :(
--
Morten fra Refurb www.refurb.dk[...]
#4
Hans
Guru
23-12-2014 08:34

Rapporter til Admin
Kan godt følge tanken mht, at man kan godt kunne tænke sig, at de kom med updates af deres mobiler, specielt topmodeller... Men som ejer af en 930, så har jeg svært at se, hvor de skulle opgradere den. Kameraet er super godt, skærmen er ligeledes ret lækker. CPU'er har ingen problemer med at følge med... Der er nfc, wifi, 4g og hvad man ellers kan forestille sig... Hvad trænger til at blive opgraderet? Udover behovet for, at få noget nyt? Og ja, der mangler nogle apps - Men på den anden side, så er der ikke alt muligt skrammel til det :) Eneste app jeg savner, er muligheden for at designe tiles selv, så jeg kan komme ud over begrænsningerne der :)
--
http://www.NoteBookWorld.dk[...] - RIP, 22/3-2007... Useriøse sælgere: se profil
#5
Lars
Gæst
23-12-2014 14:30

Rapporter til Admin
#4 Nu er 930 jo heller ikke andet end 6-8 månder gammel, men alt kan opgraderes. Næste Lumia = 1440p, evt. større skærm, snapdragon 810, knap så fed. Det mest negative ved Lumia er at de er så fandens tykke. Har selv en 930er og overall er jeg ganske tilfreds.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#6
KBBajer
Maxi Nørd
27-12-2014 23:08

Rapporter til Admin
#4 mine største problemer er softwarebaserede, og behøver selvfølgelig ikke en ny model for at blive fixet, men jeg tror det er svært at holde folk interesserede i en platform med nye telefoner så sjældent. ift software er der nogle fine eksempler her synes jeg http://setentaydos.com[...] og så kan det være det bare er mig, men jeg bruger ALDRIG søgeknappen nederst. den er bare i vejen, og jeg kommer til at trykke på den ved en fejl i ny og næ.
--
Kristian http://www.wubaduck.dk[...]
#7
LudvigH
Semibruger
28-12-2014 00:12

Rapporter til Admin
Hvis de fik et ordenligt design kunne jeg måske overveje at prøve en af deres telefoner.
--
i7-4790K @ 4.5 - 16GB 2400/CL10 - Asus Strix 980 @ 1580/2050 - 512GB Samsung 850 Pro - Mini ITX
#8
Lehani
Elite Supporter
07-01-2015 22:18

Rapporter til Admin
er nu EKSTREMT glad for min 925, og overvejer at udskifte til 930.. jeg skal ikke have en lumia 1530 eller hvad den store hedder... str. på 925 passer fint. men ja vi kan hurtige blive enige om at apps delen er mangelfuld på windows phone...
--
MAXIMUS IV GENE - i5 4570K - Corsair Dominator Platinium 16GB 1866Mhz - Gigabyte GTX670 - Creative Sound Blaster Z-Serie - Fractel Design Define Mini
#9
Repete
Guru
07-01-2015 22:26

Rapporter til Admin
iPhone har mange apps, men butikken burde være modereret bedre. F.eks. kan man købe en download app til VLC, som er gratis.
--
I shall write this only once (Frit efter 'Allo 'Allo's Yvette Carte-Blanche)
#10
Nubi
Mega Nørd
03-03-2015 22:06

Rapporter til Admin
Har skiftet fra 920 til 930 - jeg savner lidt Glance funktionen, som 930 ikke har pga. den har en anden type skærm (har ikke sat mig yderligere ind i det), men ellers er den suveræn og langt mere stabil end det utal af Androids jeg har haft. Er enig i det er svært at se hvad de skulle gøre bedre på HW fronten.
--
http://www.ckode.dk[...]

Opret svar til nyheden: Ny Microsoft Flagskibs-Smartphone Lader Vente På Sig

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning