Hvorfor ikke bare tage datalogi? Eller er du dårlige venner med matematik? :)
--

Jeg ville have taget en diplomingeniør i software.
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)
--

Sidst redigeret 19-06-2019 19:25

Jo bedre udd. jo bedre. Jeg ville selv, som min., gå efter en professionsbachelor.
--

#1: Jeg er faktisk ret god til matematik, hvis jeg selv skal sige det; 12 både i mundtlig og skriftlig samt 12 i min SRP om kaosteori. Grunden til, at jeg ikke overvejer datalogi, er, fordi den er alt for teoretisk, og to datamatikerlærere, som jeg har snakket med, og som begge er uddannede dataloger, mener, teorien fra datalogiuddannelsen ikke er så meget værd i sidste ende.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#4 Præcis. Tag en diplomingeniør i stedet. Meget mere fokus på at anvende teorien og løse rigtige problemer :-)
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)

Tror såmænd at uddannelsen er god nok. Spørgsmålet er nok mere om arbejdsgiverne synes at det er uddannelse nok. Desuden skal man ikke undervurdere hvor meget certificeringer og praktisk erfaring betyder.
--

Er selv uddannet Datamatiker for efterhånden mange mange år siden. Der var ikke ligeså meget at vælge imellem som i dag :) Hvis jeg skulle vælge i dag ville jeg helt klart gå efter diplom-ingeniør eller lignende, hvis man ikke vil det mere teoretiske datalogi. En diplom-ing tager ikke meget længere end datamatiker og så er du allerede meget bedre stillet og kan læse en kandidat bagefter hvis du vil. Mht om man lærer nok på datamatiker, så ja du lærer rigeligt til at klare mange jobs. Men de fleste virksomheder har ofte et minimums-krav mht uddannelse, så det gør bare ens liv nemmere at have læst lidt længere :)
--

Sidst redigeret 19-06-2019 23:06

#0 Er meget forskelligt fra branche til branche. Nogle har så stor mangle på folk de tager alt der er. Har en kammerat der laver til Web, you know PHP and stuff. Der er det svært at finde job. Så tager du min branche, der ved jeg ALLE virksomheder søger efter folk. Der er recruiters der skriver flere gange om måneden. Det er sindsygt de beløb de kaster med bare for at få fat i en. Vi søger lige nu f.eks. 3 programmører og der jeg var før havde søgt 2 i 2,5 år og fandt ikke en eneste. De var nød til at tage datamatikere der var kommet lige ud af skole, også selvom de vidste der gik en masse med oplæring. At den oplæring så er det samme om du har læst Datamatiker eller Datalog er så noget andet. Ingen ved hvad de laver når de kommer ud af skolen alligevel. Der er ingen steder de underviser i vores sprog alligevel. :) Så overvej hvilken branche du vil arbejde indenfor. Er det en hvor der er mange om faget, så sigt høj for at differentiere dig. Og ellers bare tag datamatiker, for er det en meget specialiseret branche så ved du lige så meget når du kommer ud af skolen som en datalog. (Hilsen datalogen)
--
6700K|Maximus VIII Extreme|32GB RAM Gainward2080ti-GS|PG279Q Samsung960 PRO 512GB|Samsung 850 PRO 512GB Samsung860 QVO 2TB|Corsair AX860i
--

Sidst redigeret 19-06-2019 23:17

#8: Hvilken branche arbejder du i, hvor der er så meget efterspørgsel?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Hey, Er på 4. semester af min Datamatiker uddannelse, og skal til at være i praktik. Har selv haft en del mennesker komme til mig, for at høre om jeg ville være interesseret i at komme i praktik hos dem. Som datamatiker, har firmaer den fordel at du er gratis arbejdskraft i 3 mdr, hvor de kan lære dig op, inden du får job. Har også hørt at fra de 3 årgange før mig, er det kun 3 der er arbejdsløse, hvor den ene har valgt det selv. Så tror ikke du skal være bange for job. Du skal også være obs på at Datamatiker er en del lettere end diplom(går jeg udfra/håber jeg). Synes selv jeg er kommet forholdvist sovende igennem uddannelsen, med næsten kun 12 taller. Håber det hjalp lidt.
--
yas

#9 Der er generalt ret stor efterspørgsel på folk inden for IT. Man vælter i tilbud og recruiters på linkedin, det er virkelig et godt område at arbejde indenfor lige pt. Personligt valgte jeg selv datamatikeren (for derefter at tage bacheloren i Software Udvikling), på grund af den lidt mere praktiske tilgang end f.eks. datalogi. I dag arbejder jeg som konsulent og mine daglige opgaver er primært cloud arkitektur og udvikling (primært inden for AWS). Allerede fra da jeg var i praktik som datamatiker havde jeg et studiejob, og de var villige til at fastansætte mig når jeg var færdig - jeg ville dog gerne tage bacheloren og gjorde så dette. Under bacheloren var jeg også i praktik og der startede jeg som fastansat efter endt bachelor. Hvis jeg var dig ville jeg nok tage en dipl. ing uddannelse - men ærligt tror jeg ikke at det gør den store forskel i længden. De fleste jeg har været til samtale hos (også konsulent huse o.lign) er mere interesseret i hvad du har haft fingrene i. Det vigtigste er at finde noget du føler er lige dig - noget som du brænder for og noget du faktisk føler er super fedt, så er jeg sikker på alt det andet nok skal komme.
--

#9 Min er ikke speciel, var bare et eksempel. Men det er ERP systemer, mere specifikt Business Central (Tidligere kendt som Dynamics NAV).
--
6700K|Maximus VIII Extreme|32GB RAM Gainward2080ti-GS|PG279Q Samsung960 PRO 512GB|Samsung 850 PRO 512GB Samsung860 QVO 2TB|Corsair AX860i

#12 Der er pt. ret stor mangel på NAV udviklere :-)
--

0# Det er skam ikke uddannelsen der gør om du er en god udvikler, jeg kender 'datamatikere' der ikke kan skrive 2 linjer kode uden hjælp.. jeg kender folk der blev ansat af skolen på første semester til lektiehjælp fordi de brænder for det.. Hvis du vil være udvikler kræver det du brænder for det, så kan navnet på uddannelsen være ligegyldigt.
--

Jeg er uddannet Datateknikker, dengang hed det Datafagtekikker på Ballerup TEC. Før det havde jeg kun en 9. klasse. Jeg har haft flere jobs nu som .net udvikler og de har ALDRIG spurgt ind til min uddannelse, eller ville se karaktere. De har muligvis spurgt ind til certificeringer. De fleste virksomheder i den brance er total ligeglade med hvilken uddannelse du har, det handler kun om hvad du kan og hvad du vil være i stand til at lære - og selvfølgelig hvilken person du er! Det er meget positivt hvis du har projekter i fritiden. Altså hobby projekter du kan fortælle om eller vise frem. Det viser interesse, gå-på mod og entusiasme. Og så bliver du aldrig en DYGTIG fullstack udvikler uden at have hobby projekter eller lignende. Det er de færreste steder du kan arbejde hvor du kan man sand fullstack udvikler.
--
This is a quantum car: I don't know where i am, but im going really fast!!!

Jeg har en kammerat, som er vanvittigt dygtig, og har programmeret i over 12 år professionelt. Men, da hans stilling så blev nedlagt pga besparelser, så endte han i over et år ikke at kunne få et job. Primært fordi han ikke har en formel uddannelse som programmør, og HR-afdelingerne har jo ikke kompetencen til at vurdere, hvor dygtig han er til programmering. Så han blev bare sorteret fra allerede inden 1. samtalerne begyndte. Så mit råd vil hvert fald være, at hvis man vil sikre sig i job, så sørg løbende for at få papir på evnerne. Først en uddannelse, og dernæst helst certificeringer eller kursusbeviser, samt udtalelser fra virksomheder osv. I øvrigt betyder uddannelsen også en del for ens løn. En civilingeniør har lettere ved at forhandle en god løn hjem (ved at henvise til statistikkerne ved IDA osv), end en datamatiker. Dermed ikke sagt, at datamatikere altid får lavere løn osv, men det hjælper med en lang uddannelse. Jeg har selv arbejdet sammen med en PhD og en elektriker, der har lært sig selv at kode. Elektrikeren var væsentligt dygtigere, men han kunne bare ikke overbevise chefen+lønafdelingen om, at han ikke ville gå for lavere løn end PhD'en. Sådan er det selvfølgelig ikke alle steder, men det hjælper med et godt papir til at starte ud på.
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)
--

Sidst redigeret 20-06-2019 11:16

Kan se denne tråd er nogle måneder gammel men nu svarer jeg lige alligevel. En Datalogi tager 3.5 år. En Datamatiker tager 2.5 år. Lad os så sige den datamatiker har yderligere et års erfaring, så han nu også kommer op på sammenlagt 3.5 år. Hvem tror du nu der er mest interessant for en arbejdsgiver - En nyuddannet datalogi-studerende, eller en datamatiker med 1 års ægte viden? Lige gyldigt hvilken en programmerings-relateret uddanelse du tager, begynder du først for alvor at lære noget når du kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg blev selv færdig med min Datamatiker uddannelse i januar og alle i min klasse (~15 stk) har fået job herefter med en fin startløn (i Sydjylland) omkring de 28-32k. Mit bedste råd er at blive færdig med en uddannelse så hurtig som muligt, så du kan få dine papirer, og så komme ud og lære noget for alvor. :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#17 Datalogi tager 5 år, såfremt du læser kandidaten. Vær venlig at definere "ægte viden". Datalogi og Datamatiker er to forskellige uddannelser, hvor den første er akademisk og den sidste er praktisk. Valget afhænger i høj grad af hvad man har lyst til efter uddannelsen.
--

Lønmæssigt er det et selvmål at tage en så kort uddannelse som muligt. Det er rigtigt, at man kommer 1 år før ud på arbejdsmarkedet, og man vil i starten have en fordel, fordi man altid har 1 års anciennitet mere. Men ancienniteten betyder kun meget i starten. Når man har 5 års erfaring, så begynder hvert år at tælle ret lidt. Til gengæld ligger toppen af lønkurven højere for de længere uddannelser. Dvs på kort sigt kan man score sig en hurtig gevinst, men på den lange bane, så vil man have svært ved at opnå den (gennemsnitligt) samme eller højere løn som dem, med de lange uddannelser, kan få. Eksempelvis er det jo svært for en datamatiker at "bevise" i en jobsamtale, at datamatikeren kan gøre arbejdet mindst lige så godt som en civilingeniør. Virksomhederne har ofte en lønramme både for den stilling, de vil besætte, og for den pågældende uddannelse. De ved jo godt, at os lønmodtagere sidder og kigger i lønstatistikker, så de vil jo ikke tilbyde en løn, der ligger alt for langt fra middellønnen for den pågældende persons uddannelse og anciennitet. Og hvordan skal datamatikeren så lige argumentere for, at datamatikeren skal have den samme løn som ingeniøren, dvs mere end lønstatistikken - og endnu værre - mere end de andre datamatikere i afdelingen? Det er nærmest umuligt. Det gælder selvfølgelig kun "gennemsnitligt", så der vil være masser af undtagelser. Dem, der får en høj løn, er enten dem, som har taget en meget lang uddannelse, og har en rigtigt god track record med at levere rigtigt godt på arbejdet.... og så dem, som har specialiseret sig i noget, som der er stor efterspørgsel efter og som der er meget få, der kan. Alle dem midt imellem, som har taget almindelige uddannelser, og bare er "endnu en programmør i flokken" har svært ved at argumentere for, hvorfor man skal have mere end gennemsnittet i løn. Og der er det et super stærkt argument at stå med en kandidatgrad frem for den kortest mulige uddannelse. Det er bare sådan det fungerer... det kan man så være utilfreds med og klynke over... Jeg arbejder selv sammen med en elektriker, der har taget et par programmeringskurser. Han er super dygtig, men har han ikke en jordisk chance for at opnå den samme løn som mig, selvom vi laver det samme arbejde. Hvad skal han gøre? Søge job andre steder med hans CV, hvor der står "elektriker" på? Det sker ikke, at han ryger ind til ingeniør-løn på dét papir -uanset hvor pisse dygtig han er. Det kan han jo ikke bevise, og HR kan ikke afgøre, om det er sandt... og deres interne politiker forhindrer dem i at dele store kroner ud, uden man har uddannelse/ancienniteten med sig.
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)

Jeg er uddannet datamatiker for efterhånden en del år siden (7-9 år må det være). Jeg bruger den til at undervise i IT på en handelskole. Jeg har efterhånden været så lang tid væk fra faget at jeg tvivler på jeg rigtigt kan bruge den hvis jeg skal lave noget andet. Det vil i hvert fald kræve mange timers læsning fra egen side. Alt hvad der hedder programmering, netværk mm. ligger godt nok langt væk. Havde jeg skulle gøre det om i dag havde jeg tager en mere krævende IT uddannelse. Jeg havde det faglige niveau men ingen motivation desværre...
--
If you don't want to be, be the one who want to be a wannabe..

#19, det er jeg nu ikke enig med dig i. Des mere erhvervserfaring og projekter du har udført, des mindre betyder uddannelsen. Du kan muligvis blive sortere fra HR der ikke har indsigt i de tilegnede kompetencer, men til jobsamtalen vil arbejdsgiver let kunne spotte, hvis det er en gang varm luft. Uddannelsen kan være en adgangsbillet til jobsamtalen, hvor du bliver stillet bedre fordi du på papiret har en bedre uddannelse - men så heller ikke mere. Og så er det allerede en virksomhed jeg ønsker at være hos, fordi de ikke får de bedste folk ind. Det er snæversynet ;) Iøvrigt hvis du og din kollega laver det samme og kan levere det samme resultat. Så er hans løn resultatet af dårlig lønforhandling - ikke uddannelse.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#21 det er jeg nu ikke enig med dig i. Des mere erhvervserfaring og projekter du har udført, des mindre betyder uddannelsen. Det harmonerer ret skidt med lønstatistikken, hvor man kan se, at civilingeniøren har et markant forspring hele vejen fra start til slut. Hvis uddannelse skulle betyde mindre og mindre, så skulle datamatikerne indhente civilingeniørerne i løn. Det lader på ingen måde til at være tilfældet. Uddannelsen kan være en adgangsbillet til jobsamtalen, hvor du bliver stillet bedre fordi du på papiret har en bedre uddannelse - men så heller ikke mere. Og så er det allerede en virksomhed jeg ønsker at være hos, fordi de ikke får de bedste folk ind. Det er snæversynet ;) Mange virksomheder har HR-afdelinger, som er pænt presset. De får en stor stak ansøgninger ind, og så laver de (HR-assistenten) en grovsortering, så der kun slipper en håndfuld igennem til samtaler. Det hele starter med at en given afdelingsleder går til HR og beder dem rekruttere en ny IT-dude. HR spørger så, hvad kravene er, og der siger afdelingslederen så, at personen skal være måske master i et eller andet IT-relateret osv. Hvis det er tilfældet (som det ofte er), så ryger samtlige ikke-kandidater/mastere direkte i skralderen. HR har jo ikke kompetence til at se, at selvlært programmør med baggrund som IT-supporter er bedre kvalificeret end en eller anden master fra IT-Universitetet. Beklager. Men det er bare sådan HR-afdelingerne gør. I de værste tilfælde, så bruger de et stykke software til at sortere ansøgningerne for sig (eller et eksternt bureau), og der ryger man også hurtigt ned i skralderen. Jeg har en kammerat, som er fysiker og vanvittigt dygtig programmør. Det tog ham 2 år ude i kulden før han fandt et job igen. Iøvrigt hvis du og din kollega laver det samme og kan levere det samme resultat. Så er hans løn resultatet af dårlig lønforhandling - ikke uddannelse. Det lyder ikke som om, du har ret meget erfaring fra erhvervslivet. Eller også har du kun været ansat i små virksomheder uden nogen lønpolitik. Jeg er i mit 6. job på 15. år på arbejdsmarkedet, og har siddet til lønforhandling (både i virksomheden og i forbindelse med jobsamtaler) omkring 25-30 gange omtrent. Hver eneste gang har samtalen drejet sig om, hvad mine forventninger til løn var, og hvordan det relaterede sig til 1: lønstatistikken, og 2: firmaets politik. Hvis man kommer daskende som datamatiker og foreslår en løn på 10.000 kr i måneden højere end lønstatistikken siger med argumentet "Jamen jeg laver jo det samme arbejde som en ingeniør, så derfor skal jeg jo have det samme", så bliver man med det samme mødt med "Hvorfor skal du have 10.000 kr mere end lønstatistikken siger? Hvorfor skal vi give dig 10.000 kr mere i måneden end dine kolleger, som også er datamatikere?" Den bliver fanme svær at trække hjem. Det er temmeligt naivt at sige, at man så bare er dårlig til at forhandle. Tag igen lønstatistikken. En civilingeniør med 15 års erfaring ligger brutto omkring 55.000 i måneden. 25% kvartilen ligger på 53.000 og 75% kvartilen på 58.000. Dvs 50% af alle civilingeniører ligger omkring middel +/- 2000 kr. Det er da i højeste potens et udtryk for, at når der forhandles løn, så er omdrejningspunktet hvad lønstatistikken siger. Ellers ville lønningerne ligge langt mere spredt. Jeg har ikke adgang til en finkornet lønstatistik for datamatikere, men billedet er sikkert det samme: De fleste ligger indenfor få tusind kroner omkring middel. Hvis det middel er 10.000 kr lavere, og din dit argument med, at man bare er dårlig til at forhandle sin løn, så har du dermed sagt, at langt de fleste datamatikere bare er dårlige til at forhandle løn? Sådan fungerer det ikke i virkeligheden. De fleste (større) virksomheder har relativt faste rammer for, hvad man kan få i løn ift ens uddannelsesniveau, stilling, anciennitet osv. Man skal have en helt særlig kompetence eller evne, som virksomheden mangler, før man kan bryde ud af de rammer. Bare at sige, at man er dårlig til at forhandle løn, er simpelthen for letkøbt argument.
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)

Så gik der meget lønsnak i den, det er selvfølgelig også relevant. Programmøre tjener godt om de har læst datalogi eller datamatiker. Hvis man er lidt skoletræt er datalogi sgu nok lidt tungt. Der er datamatikeren lidt mere lige på og praktisk. I sidste ende skal man bare finde noget man kan holde ud. Man bliver jo alligevel kun på arbejdsmarkedet i en 20-25 år i vores fag.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.