Spørg flere banker.. Min bank sagde nej, til trods for vi havde 35% udbetaling sparet op! 35%!!! Min kærestes bank grinte over min banks svar, og sagde vi bare kunne købe præcis det hus vi ønskede. Tjaaa ;0
--
Apple <3

Angående lån har vi valgt at køre flekslån med refinansiering hvert år. Det er i Jyske Bank, hvor de har et lån (Jyske F1) som man kan komme ud af med 5 dages varsel til kurs 100, dvs man er slet ikke bundet i lånet. Vi har valgt flekslån og bruge besparelsen til at betale ekstra meget af på huset. Lånet er pt på 2 mio cirka ud af 3 (husets værdi), og vi betaler kun omkring 1000 kr i omkostninger i måneden (og så afdrag oveni selvfølgelig). Hvis vi skifter til et fastforrentet (2%) så ender vi omkring 3500 kr i udgifter og så afdrag. De 2500 kr sparet efter skat bruger vi på at betale ekstra af... og så holder vi øje med renteudviklingen og er klar til at lægge om i et 2% eller 2,5%, hvis renterne begynder at kravle opad. Det har vi gjort i 3 år nu, og har høvlet omkring 90.000 ekstra af på lånet helt "gratis". Start med at finde f.eks. 2-3 forslag til huse, I gerne vil købe, og så gå i banken og få dem til at lægge et budget for jer og fortæl jer, om det er realistisk med økonomien. Det er nemmere at dukke op med nogle salgsopstillinger (eller sende dem på forhånd) så banken har noget at proppe ind i deres budget-beregnere, frem for at sidde og snakke om et fiktivt hus til X kr. Husk at forhandle om gebyrer. En del af dem kan på magisk vis gå helt væk, hvis I øffer lidt over dem.
--
Jeg svarer kun til nøds på indlæg fra gæster...

Ift lån er det temmelig simpelt - I skal bare gøre op med jer selv, hvor meget risiko I ønsker, idet det er temmelig svært at spå om renten. I øvrigt er jeg meget enig med #2 i resten af hans betragtninger
--
There is a difference between knowing the path and walking the path.

Nu havde vi en del med fra tidligere hussalg, hvilket gjorde vi kunne låne en del mere end hvad vi normalt ville kunne. Så jeg tænker at hvis i har en pæn opsparing, så gør det klart banken mere “venlige” så snart det kommer til ønsker og drømme. Har kun gode erfaringer med Arbejdernes landsbank.
--

Helt enig med #1. I kan tjene den højest timeløn i jeres liv hvis i gør en indsats og mødes med flere banker. Vi oplevede kæmpe forskelle både i hvordan de var imødekommende (eller mangle på samme), men også ift. gebyrer som de er villige til at fraskrive. Vi er ikke selv de hardcore jyder der presser samtalen for det ene afslag efter det andet, men vi gjorde dem obs på at vi ville tale med andre banker og ville vælge den der var bedst for os, set fra en vurdering ud fra bedste fornemmelse og bedst økonomisk. Så var det op til dem selv at gøre sig attraktiv. Det er et super godt tidspunkt at optage lån, rigtig billigt, så fedt nok. Vi kørte F1 lån i en del år og sparede kassen på det - men man skal have økonomien til at kunne klare det går af lort til. Nu er vi skiftet til fast obligations lån af den årsag at vi skal have vished mange år frem pga. lånets størrelse ville udslette med et F1 og renten gik grassat.
--
Just because you're trash doesn't mean you can't do great things. It's called garbage can, not garbage cannot.

Min erfaring er at du ALDRIG kan stole på hverken bank eller realkreditinstitut. Der er ikke noget der hedder en fast aftale, fast rente, eller kend dine udgifter. Selv om du vælger fast rente, så står det dem frit for at hæve bidragssatsen. Gang på gang. Du kan intet gøre. Markedet er komplet uigennemskueligt. Jeg har Arbejdernes Landsbank. De samarbejder med Totalkredit (Nykredit). Da Totalkredit for gud ved hvilken gang hævede bidragssatsen, så valgte Arbejdernes Landsbank at indføre "BoligBonus" (jeg tager ikke pis, det hedder det). Det er et beløb de udbetaler hvert år, alt efter hvor meget boliggæld du har. BoligBonus er skattepligtigt. Totalkredit fik så ørerne godt og grundigt i maskinen over deres bidragsforhøjelse. De har nu indført "KundeKroner" for at kompensere lidt (Jeg synes måske mere det var kundens kroner FØR de hævede bidragssatsen). Kundekroner er således en lille andel af stigningen, som føres retur til kunden. Kundekroner gives som rabat på bidragssatsen, og er således IKKE skattepligtig. Der er ingen garanti for hvor længe Totalkredit vil udbetale KundeKroner. Det er således nu totalt umuligt at svare på hvad lånet reelt koster, med diverse rabatordninger, som ingen kender værdien eller længde af. Det er således også i praksis umuligtat sammenligne prisen på lån på tværs af udbyderne. Var det er SMS lånefirma, der lånte max 5.000 kr ud af gangen, så havde politikere og myndigheder savet dem tværs over. Men når det er realkreditlån på millioner, som virkeligt betyder noget for vores privatøkonomi, så er det åbenbart helt okay. Jeg har derfor givet helt op - Jeg er 36 år og netop gældfri boligejer. Jeg TØR simpelthen ikke skylde penge væk - For du har ingen rettigheder. Mit råd vil derfor være - Lån så lidt som overhovedet muligt, og så afdrag det så hurtigt som I kan. Det er ikke nemt, og selv om mit hus er relativt billigt, så var det ikke nemt at blive gældfri på 3 år.
--
Whatever
--

Sidst redigeret 17-01-2019 22:21

#6 jeg er enig i at bankerne er nogle dybt beregnende bavianer som bestemt ikke vil det bedste for dig - kun interesseret i hvor meget de kan hive ud af dig før du går over til konkurrenten. Men realiteterne er bare at den måde boligmarkede er skruet sammen kan man ikke være boligejer uden gæld - beundringsværdigt at du har formået at være det, men det er virkelig de færreste der kan selv når de bor beskedet. PS: bor selv i kbh, hvorimod andre steder i DK kan det da godt være det er muligt ikke at blive røvrent af boligmarket og dermed undgå banker - fair nok.
--
Just because you're trash doesn't mean you can't do great things. It's called garbage can, not garbage cannot.

#1 Har haft lidt samme oplevelse. Andelskassen brugte to uger om at komme frem til et nej, hvis vi kom med 5% selv. (Begge kunder på daværende tidspunkt) Danske bank svarede indenfor 6 timer med et ja, selvom vi lånte alle 100%. Og nævnte endda at de gerne ville gå 300-600.000 længere op.
--

Sidst redigeret 17-01-2019 23:09

#7: Nej, det er for langt de fleste i praksis umuligt - Og det er jo desværre præcis det finanssektoren ved, og regner med. Det har kun været muligt for mig, fordi jeg har et (relativt) billigt hus, ingen børn og et job med en ok løn. Jeg bor i Odense, så det er selvfølgelig billigere end Kbh. Jeg kender desværre bare ikke andre måder hvorpå man kan undgå at være i lommen på den kriminelle mafia, som bankerne er. Jeg håber der i fremtiden kommer en form for crowdfunding - En genoplivning af den gamle andelstanke, som lå til grund for det fremragende realkreditsystem, vi engang havde, før politikerne gav de store finansielle virksomheder lov til at købe det hele op.
--
Whatever

På bullet form * Find ud af om I vil fast rente eller flex eller et kombinationslån * Afprøve flere banker hvis I skal have et banklån på de 15% * Forhandle på banklån rente, kurtage, sagsomkostninger, lånsagsgebyr etc. (Det eneste der ikke er til forhandling er Tinglysningsafgiften til staten). Her kan der altså let spares 5000-8000kr I kan bruge på møbler eller renovering. Gå hårdt til dem!! * Hold øje med ÅOP på de tilbud i får, så I kan sammenligne * Kig på bidragssatserne * Hold øje med kurserne. Jo tættere på kurs 100 jo mindre skal du låne. Fx. er 30 års 2.0% fast meget meget tæt på kurs 100 hvilket er mega optimalt. Få evt. et lånetilbud på dette lån. Så hvis kursen går over kurs 100 og de lukker for lånetilbud, kan du stadig anvende dit og evt. få kontanter udbetalt!! *Hvis det er muligt at låne mindre end 80% af boligens værdi i realkredit kan I spare en del på bidragssats. * Et fastforrentet med afdragsfrihed kan have afdragsfriheden slået til og fra. Et uden kan ikke. * Hvis I vælger fastforrentet så få kurssikret, så I er sikre på at renten ikke pludselig stiger. * Få lavet et seriøst excelark som I kan plotte Jeres indtægter og udgifter ind i. På den måde kan I se hvad Jeres rådighedsbeløb er når ALLE faste er betalt (Husk grundskyld, ejendomsværdiskat, nye hus forsikringer etc.) Det er rart at vide hvad der kan spise ude, shoppes, ferie og så videre for..... Ikke sjovt at sidde i et fedt hus og ikke kunne en skid. * Når I kigger på et hus kan jeres bankmand så lave en beregning for Jer som I kan plotte ind i excelarket og tjekket tallene om de giver mening. Husk at I skal bruge ekstra penge på advokat, testamente, skøde og forsikringer (I bør tegne livsforsikringer med hinanden begunstiget, så den anden får ca halvdelen af husets værdi udbetalt, hvis den anden skulle dø. Så kan den overlevende blive boende.)(Hvis I har børn, få da nedskrevet deres arv til minimum i testamentet, så den overlevende ikke skal sidde i udskiftet bo bla. bla bla. Snak med advokaten) Overvej at få Jeres egen boligsagskyndig med ud og besigtig huset hvis I vil være sikre på at alting er som det skal være. Vælge en anden ejerskifteforsikringen end den i tilbydes af sælger. Det er altid den billigste (De betaler 50%), men I kan frit vælge hos et andet firma der er mere seriøst som Tryg etc. Tjek at huset I vil køber ikke er placeret i et område der er i risiko for oversvømmelse...! Husk at ændre forskudsopgørelsen med Jeres rentefradrag på lånet. /Godnat
--
Core i5 750 @ 3.2 GHz|Noctua H-U12P SE2|GA-P55A-UD4|HIS HD 5850 iCooler V Turbo|4 GB XMS3 1600 MHz|Intel X25-M 80 GB SSD|

Fedt med så gode og seriøse svar! #2 I princippet er jeg den mere risikovillige type, men min kone er det stik modsatte. Jeg kan godt se fra et økonomisk synspunkt at det giver mening lige nu at have et flexlån med lav rente. Men hvis der skulle komme en ny recession har man så tid nok til at "redde" lånet? Hvis man ikke har det er jeg i tvivl om det ville være noget for os. #5 Ja selvom min bankmand er en personlig ven og en jeg har haft siden han selv blev udlært (så 15 år) så skal vi helt sikkert mødes med flere banker. Jeg er ikke i tvivl om at min bankmand giver mig alt hvad jeg kan, men det kan jo være andre banker "hellere" vil have mig som kunde. #6 Nej, det kan jeg næsten selv udlede af alle mulige sager man hører om i medierne. Jeg er også utrolig skeptisk over alt inden for bank-verdenen, og ville i princippet helst undgå at låne i banken - men det er nu nødvendigt. Vi kommer også til at smide så meget over som overhovedet muligt på lånet mens vi kan (ingen børn og vi har ingen "dyre vaner). #10 Ja, jeg skal helt sikkert have sat mig ind i hvordan det hænger sammen med kurser og hvordan man indfrier til nye typer osv. Det har jeg læst at man godt kan spekulere i, hvis man har lidt økonomisk forstand (jeg er halvt økonomisk uddannet så det burde være forholdsvis let for mig). God ide med et excel ark, hvor man flueknepper ALLE udgifter. Vi er også begge enige om at vi aldrig skal sidde for dyrt, så man ikke kan tage til koncert, spare op til ferier etc. Jeg er så heldig at jeg arbejder sammen med 15 advokater, så mon ikke jeg kan få en af dem til at hjælpe mig med alt det praktiske. Desuden kender jeg også en entreprenør personligt, som allerede har sagt ja til at tage ud og kigge på huse hvis vi finder noget seriøst. Det synes vi også selv er vigtigt. Men jeg synes godt nok at markedet er lidt mærkeligt for tiden. Så mange siger at næste recession er på vej, og så er det jo det perfekte tidspunkt at ligge et obligationslån fast i princippet. Men man ved jo aldrig.
--

#0 Efter selv at have stået i samme situation kom jeg frem til der er kun 2 muligheder der giver mening økonomisk. 1. F1/F2/F5 Lån - som alle er de billigste tilgængelige, men kræver du har økonomisk overskud hvis der skulle ske en ændring i rentesatsen. Jeg ville anbefale alle med overskud i økonomien at tage dette uden at blinke. 2. Fast forrentet 2% lån, med eller uden afdragsfrihed. Vi lånte 2.2mio. havde sparet fint op inden og kunne betale de 5% og samtidigt have over 100.000 ekstra til uventede regninger, som der kommer hvis man køber et lidt ældre hus . Vi valgte at tage fast forrentet 2% med afdragsfrihed i 8år - for at afvikle boliglånet i banken på 8år, som naturligvis er der hvor renten er højest (3,75% i mit tilfælde). Det giver os cirka samme ydelse henover 30år, og vi kommer af med boliglånet relativt hurtigt. Men når det så er sagt er det kun for at have ro i maven, da vi kommer til at betale 700.000kr mere end ved et F1 lån, så det er dyrt købt men med børn er det rart at vide alting ikke vælter hvis renten stiger. Det bedste råd jeg kan give dig er at du ikke skal bruge alle dine 35% opsparede midler på dine lån, bare for at være "gældfri". Det ender næsten altid med man skal bruge penge til tandlæge,bil rep, ny jakke eller andre ting, og der vil banken naturligvis godt hjælpe dig - men det vil ofte være et forbrugslån og derved en rente på mellem 6-10% i stedet for et boliglån på mellem 3-6%.
--
MSI Z170A TOMAHAWK, i5 6600k, Gainward GTX 1080 GLH, 16gb corsair 3000mhz, 27" Acer Predator XG270hu

Enig. Have altid nogle rede midler. Ellers er man på bankens nåde. Og selv om du har friværdi i huset er det op til dem om du må få et tillægslån ellers skal du sælge huset for at realisere. Til info mener jeg at gennemsnits danskeren bor i et hus ca. 7 inden de sælger / rykker videre. #11 Bare få lavet det lånetilbud på 2.0% 30 år med afdrag asap. Så kan du bruge det hvis I lyster. De holder i 6 måneder. Hvis kursen går i 101. Så kan I låne Jeres 2.000.000 i realkredit og I får så 1 ekstra krone med per 100kr i skal låne. Det vil sige får 2.000.000 i lån og så 20.000kr i enten kan reducere lånet med eller få udbetalt!!! Cha ching! En ting er sikkert med renten. Ingen ved hvad der sker. Eneste jeg kan sige med sikkerhed. Den stiger hurtigere end den falder.
--
Core i5 750 @ 3.2 GHz|Noctua H-U12P SE2|GA-P55A-UD4|HIS HD 5850 iCooler V Turbo|4 GB XMS3 1600 MHz|Intel X25-M 80 GB SSD|

Jeg skulle til at skrive en masse, men bare lyt til #10. Udover det, så vil jeg blot nævne, at I godt kan "shoppe" banker baseret på den rente, de til tilbyde på selve boliglånet (de der 20%, som vist nu er 15% fordi man skal lægge 5% selv). Men hvis I kan lægge tilnærmelsesvis 20%, så skal i blot vælge en bank, der har det billigste realkreditinstitut. Det kan dog altid ændre sig, da helt selv kan skrue på bidragssatserne som fx Totalkredit gjorde (gik fra billigste til dyreste). Vi startede med et afdragsfrit flexlån (halvårligt) med minus rente (men dog biddragssats), så vi betalte nærmest ingenting i renter og gik i gang med af afbetale boliglån (20% af 2,9 mil) med det samme. Vi nåede dog kun 2 år frem før vi fik vurderet vores lejlighed til 4 mil og derfor kunne låne 3,2 mil (80% af 4 mil) i realkredit. Derfor lagde vi lån om til et 2% fastrente med afdrag. Men I princippet kunne vi have forsat med et flexlån ala 5årig (F5) uden problemer. Men vi blev enige om, at vi godt ville betale for sikkerheden ved fastforrentet lån...
--

Der er kommet rigtig mange gode råd til allerede, og jeg vil blot understrege, at der findes 4 RealKredit institutter i Danmark, og de er alle eget af en bank, og de har alle samme forretnings-etik ;-) Valget af Realkredit institut hænger derfor i 99% af tilfældene samme med valget af bank. Hvis i IKKE har brug for et banklån, så skal i gøre jer selv den tjeneste, at tale direkte med realkredit institutterne. Flere banker har realkredit-lignende lånemuligheder (som f.eks. Jyske Bank), men det er vigtigt at være opmærksom på, at disse lånetyper vil være de første til at stige i pris (gebyrer), næste gang "the shit hits the fan". Som andre har været inde på, så vil den typiske 1. gangskøber flytte efter gennemsnitsligt 7 år. Her skal man altså ikke negligere den direkte omkostning, som det at købe/sælge bolig har. Tinglysningsafgifter, lånesagsgebyrer, flyttefolk/kasser, nye møbler og ikke mindst ejendomsmæglere (når man sælger). Hvis du udregner din ÅOP på baggrund af et 7-års ejerskab (eller 10 år, blot for at sige et rundt tal), så vil den være VÆSENTLIG højere, end de 3-4% fastforrentede lån lander i (med bidrag og før-omtalte omkostninger). Mit råd er derfor: Køb så fremtiddiskret et hus som muligt ;) Det er dyrt at skifte bolig! - Og hvis i ikke har nogle børn og "dyre" vaner, så kan i med fordel anvende den metode, som andre har nævnt, med at satse på et Fx lån, og så betale ekstra af på lånet (for at nedsætte jeres følsomhed overfor rente-stigninger). Thumb rule: Når renten er så lav som den er nu, bør man udnytte muligheden til at afdrage ekstra på lånet - or better yet, investere det du sparer ved at betale <1%, frem for 3%. Hvis du sparer op/investerer sideløbende med, at du afdrager, så giver du dig selv de bedste muligheder for at kunne reagere på fremtidige uventede udgifter.
--
Don't let your mouth write checks your ass can't cash!

#15: Nykredit er ikke ejet af en bank. Det er foreningsejet, og dermed ejet af låntagerne. Men derudover har du ret. Nykredit er stadig nogen svin, og hvis ledelsen fik det som de ville, så var det blevet børsnoteret.
--
Whatever

Vær opmærksom på, at Jyske Bank tilbyder flekslån med bl.a. afdragsfrihed (kan slås til og fra ved hver refinansiering). Deres flekslån kan også fås med fast ydelse. Det betyder at hvis renten stiger, betaler i stadigvæk den samme ydelse, men restløbetiden på lånet forlænges tilsvarende. Dog kan restløbetiden max. være 30 år. Vi har et F3 med fast ydelse og mulighed for afdragsfrihed. Da vi gik fra et fastforrentet lån på 2%, faldt vores restløbetid med 7 år selvom vi betaler samme ydelse.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

At mange kedelige situationer jeg har set folk ende i, vil jeg 100% sikker betale de penge det koster for en personlig fiansiel rådgiver til at bistå mig, når jeg engang får mig taget sammen til at blive voksen nok til at købe ejendom.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Jeg har aldrig forstået det store fokus der er på at få lånet betalt helt ud. Hvis man skylder 60%, er bidragssatsen fornuftig, og jeg kan låne fastforrentet til 2,5-3% alt inkl. Til gengæld kan jeg på aktier få 8% i snit om året, så er der venligst en som kan fortælle mig hvorfor jeg ikke skal geare min investering ved at have 60% i lån til til en rente jeg kan forrente bedre selv - selvom jeg skal betale skat?
--
There is a difference between knowing the path and walking the path.

#19 Det eneste der kan tale i mod dit argument er ens risikovillighed. I teorien har du ret.
--

@0 Jeg synes ikke rigtigt, at det nævnes at I kan overveje flere realkreditlån samtidigt. Eks. fastforrentet m. afdragsfrihed og et flex med lav rente og afdrag. Det øger flexibilitet og muligheder gevaldigt. Bl. a. kan det fasteforrentede lån konverteres i tilfælde af rentestigning og med det reducere restgæld, medens I afvikler gæld på flexlån som har en mere effektiv afvikling fra start og er væsentligt billigere. Det kan være eks. 70 % / 30 % af jeres realkreditbehov. Eller whatever. På den måde opnår man måske mulighed for at indfri den lille del hurtigere og dermed lavere fast udgifter på sigt. Og adskillige andre muligheder. Det koster meget lidt ekstra at have flere og forskellige realkreditlån, men det giver væsentligt flere muligheder, der på længere sigt kan spare jer for mange penge. Det øger også mulighederne f.s.v.a. balance mellem risiko, pris og gældsafvikling samt senere omlægning. på bl.a. www.rd.dk[...] kan du have to forskellige beregninger på samme tid og nemt se mulighederne samt brutto- og nettopris samt afvikling. Link -> https://rd.dk[...] Jeg har intet med RD at gøre. Det er blot et nemt sted at få overblik. pøj-pøj med tingene :-)
--

#19: Hvis du risikofrit kan få 8% i afkast, år efter år, så skal du have lov at passe på alle mine penge. Min pension står delvist i aktier - Det gav -9,5% i 2018. Negativt afkast. Det bliver jeg jo ikke rig af. Jeg har betalt mit hus ud - Det giver i praksis en risikofri forrentning på 2,2%, år efter år, da det er den forrentning gælden kostede (fast rente). Den forrentning kan du IKKE få nogen andre steder - Ikke uden at tage en risiko. Der er ingen der er så dygtige til at investere i aktier, at de kan garantere et positivt afkast hvert år. Jeg kender mange der har tænkt det er en "No-brainer" at sætte penge i aktier. Indtil de så har brændt fingrene, og opdaget på den hårde måde at træerne ikke vokser ind i himlen. Selv de "økonomiske eksperter" som pensionskasserne har ansat kan reelt ikke lave et bedre afkast end hvis du sætter en abe til at pege på tilfældige værdipapirer. På den lange bane, er det næsten umuligt at slå markedet, ved at investere i aktier. Og det er ikke fordi jeg er imod at investere i aktier. Jeg har selv gjort det, og tjent på det. Men det er naivt at fremstille det som du gør. at man "bare" kan få 8% i afkast. Hvis det var sandt, så var der jo ingen der ville låne ud til boligejere for 2% eller mindre.
--
Whatever

Start med at gå i jeres egen bank og snak med dem. De kan fortælle om risiko og alt omkring de forskellige lånetyper. De kan lave udregninger, som fortæller hvor meget i betaler osv i lånets løbetid. Så kan i sammenligne fastforrentet med flex og hvad de forskellige lånetyper hedder nu om stunder. Da vi købte hus i 2003, ringede jeg til 3 andre banker for at høre deres pris, de grinede bare og spurgte hvorfor jeg ikke bare tog det i egen bank. Start i egen bank, så får I et tilbud og med det i hånden kan I gå til andre banker, hvor I får samme tilbud, så I kan sammenligne.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.

#19 Jeg har aldrig forstået det store fokus der er på at få lånet betalt helt ud. Hvis man skylder 60%, er bidragssatsen fornuftig, og jeg kan låne fastforrentet til 2,5-3% alt inkl. Til gengæld kan jeg på aktier få 8% i snit om året, så er der venligst en som kan fortælle mig hvorfor jeg ikke skal geare min investering ved at have 60% i lån til til en rente jeg kan forrente bedre selv - selvom jeg skal betale skat? Jeg tror ikke rigtigt, der bliver snakket om at betale lånet helt ud. Der bliver nok mere snakket om at betale lånet ned. 60% er et fint target. Det er sådan set også det, jeg selv går efter, mht lav bidragssats, når vi så lægger om til et afdragsfrit lån... f.eks. ved 60%. Hvis du kan score 8% på børsen hvert eneste år, så synes jeg du skulle blive mægler på børsen ;) Hvis det var sandt, så skulle du jo slet ikke betale dit lån af, men bare investere det hele. Problemet er lidt din risikoeksponering. Det er usundt at investere det hele på en underliggende præmis, der måske ikke viser sig at holde i al fremtid. F.eks.: Aktier er negativt følsomme overfor rentestigninger Boligpriser er negativt følsomme overfor rentestigninger Din risiko for at miste arbejdet afhænger af økonomien i landet Dit lån i huset (hvis ikke det er med fast rente) er følsomt overfor rentestigninger Hvis du vælger ikke at betale dit hus af og smider pengene i aktier, så vil der ske det, når økonomien går i recession (f.eks. pga stigende renter og dårlig økonomi i udlandet), at dit lån bliver dyrere, din risiko for at miste jobbet stiger, din friværdi i boligen skrumper, dine aktier taber du penge på osv. Altså... du har investeret alle dine opsparede midler (f.eks. penge, tid, energi osv), der alle sammen er negativt følsomme overfor rentestigninger. De mest succesfulde investorer (Warren Buffet f.eks.) har altid haft det princip at sprede sine midler ud over ting, der ikke alle sammen er følsomme overfor samme underliggende betingelse. Man kan f.eks. have X% i aktier, som stiger, når økonomien er god. Og Y% i kortfristede obligationer, der giver et fast afkast, og ved rentestigninger kan man reinvestere pengene fra obligationer, der udtrukket i obligationer med højere rentesats. Z% kan man putte i boligmarkedet, der historisk har givet en (langsigtet) fast forrentning. Og A% i ædelmetaller, der som regel er omvendt følsom overfor økonomien: Ved rentefrygt og frygt for aktiekollaps, så stiger prisen på guld. Strategien er så at flytte midlerne rundt: Når det går opad i økonomien og aktier stiger, så sælger man langsomt ud og opkøber i obligationer og guld. Når det går lodret nedad på børsen, så sælger man langsomt ud af guld og obligationer og opkøber aktier.
--
Jeg svarer kun til nøds på indlæg fra gæster...

#11 I princippet er jeg den mere risikovillige type, men min kone er det stik modsatte. Jeg kan godt se fra et økonomisk synspunkt at det giver mening lige nu at have et flexlån med lav rente. Men hvis der skulle komme en ny recession har man så tid nok til at "redde" lånet? Hvis man ikke har det er jeg i tvivl om det ville være noget for os. Jeg stod i samme situation, da vi købte hus første gang. Vi valgte et kompromis: Et 3-årigt F3-lån, som var langt billigere end vores daværende 5% fastforrentede lån. Det var konen tilfreds med, og jeg fik mit flekslån :) Og Jøsses vi sparede mange penge! Vi lavede vores 30års 5% om til et 21års F3 med samme betaling per måned. Prøv i øvrigt at se renteudivklingen her: https://www.jyskebank.dk[...] I foråret 2015 hoppede renten 1% op på omkring 3-4 måneder. Det er nok den vildeste rentestigning, der har været de sidste mange, mange år. Renteforskellen på flekslån og fastlån har været omkring 2% de sidste mange år. Man kan jo spørge sig selv om, "hvor høj skal renten være, før vi ikke har råd til at betale den længere?". Svaret for os har været 3,5%. Der vil vi ikke gå højere op i rente, så springer vi på et fastforrentet lån. I princippet kunne vi godt betale op til 5%, men har ikke lyst til det. Så derfor kører vi flekslån og holder øje med renten. HVIS renten skulle springe op på 3,5%, så hopper vi på den. Som det ser ud, så sker springet fra 2% til 3,5% ikke lige på en måned eller to... Det tager noget tid. I USA sætter de renten op med 0,25% ad gangen og det bliver som regel varslet flere måneder i forvejen. Så det der skrækscenarie med "OMG renten er lige tonset op på 8%"... well... så har man sovet i timen i 2-3 år cirka, hvis man ikke har opdaget, at renten er steget fra 2% til 2,5%... og igen fra 2,5% til 3% osv osv osv over mange måneder. Hvorfor betale for den sikkerhed der er i et fastforrentet lån, hvis man ikke har brug for den sikkerhed?
--
Jeg svarer kun til nøds på indlæg fra gæster...

#25 Du glemmer en ret vigtig detajle ved fx et F3-lån - og det koster at indfri det før tid. Derfor kan man ikke bare indfri lånet når man har lyst. Eller det kan man godt, men det kan være dyrt. ISÆR hvis kursen er steget på lånet.
--

#26 Jeg har Jyske F1, hvor man altid kan indfrie til kurs 100 med 5 dages varsel, kun med et gebyr på 500 kr så vidt jeg husker. Men ja det giver ingen mening at vælge et flekslån med løbetid på mere end 1 år, hvis man har tænkt sig at gøre som jeg foreslår ovenfor: at lurepasse på renten og springe over i et fastrentelån. Det giver ingen mening at have et F6 og betale dyrere rente end F1, hvis man alligevel har tænkt sig at springe fra lånet før tid.
--
Jeg svarer kun til nøds på indlæg fra gæster...
--

Sidst redigeret 21-01-2019 13:18

Altid checke 2-3 banker slev en lille rente forskelel ka ngore et stor udsalg i total omkostning Der er mange faktore der spilelt end i et laan her og mange bnake fil fokusere paa en ting mens de tager roeven paa dig i en anden. fkes.et lan med .5% mindre rente. men tilgengald er laaenet laenger dvs du betaler mere iloebet af laaneperioden saa skure de ned til et par helt konkrete maal 1: betaling per maaned Er vigtige fordi de paavirker ding dagligsafds leve kvalitet 2: Udbetaling Er vigtige fordi de rammer der lige nu og her 3: total omkostninger hvad har du betalt nar du har betalt laanet tilbage og dermed hvor dyrt laanet har varet Bemark at renter er ligegyldigt her fordi et blot er en faktore til punkt #3 soeg ALTID for at have disse 3 punkter klart gjort saa du bedre kan sammenligen hvordan de forskellige laan paavirker dig saa er der hvor meget du vil gamble med dit laan mht til om du vil have laver rente med risiko for at den stiger imod at have en fast sat rente Personligt foretraekke jeg en fast sat pga det goer det hemmer for mig at regne paa, og det er min generelle anbefaling at goer det samme.
--
Sven Bent - Dr. Diagnostic www.TechCenter.[...] - Home of Project Mercury

#27 Ahh, giver mening. Forstod det bare sådan, at I havde et F3-lån. Jeg kan dog ikke helt gennemskue omkostningerne ved Jyske F1. Rammer det ikke næsten et 2% fastforrentet hvis man lægger biddragssatser + diverse til?
--

#22-24 Jeg mindes at world index siden en gang i tidernes morgen (1920'erne) er sket en forrentning med 8% pro ano - på trods af 2 verdenskrige, industrialiseringen, internet osv.. Så tænker ikke at man behøver at være et geni for at ligge sig i sådan et index. Men enig, det er naturligvis surt at miste 9,5% i pension, men det opvejer de sidste 8 års opgang vel... Så - ligesom jeg ikke skal realisere min gevinst på min bolig, skal jeg det heller ikke på mine aktier, før jeg en gang skal på pension. Så jo, jeg kan vel godt "tjene" 2% på ikke at have realkreditlån (så glemmer vi rentefradraget) men hvis verden fortsætter som den har gjort de sidste 100 år, synes jeg stadig der må være sjovere at gå lang i world index... Endvidere er der langt færre omkostninger ved at realisere en gevinst i aktier end i bolig, skulle jeg mod forventning blive skilt, arbejdsløs, syg osv
--
There is a difference between knowing the path and walking the path.

Tak for de mange svar. Dejligt med vidt forskellige inputs og bevæggrunde bag. Vi har allerede fået et tilbud fra vores egen bank og snakker med 2-3 andre banker som vi afventer tilbud på. Jeg kan godt se at jeg skal være mere skarp på at få tilbud på de kortere lån og specielt prisen på at indfri hvis renten skulle stige. Lige nu er alle bankerne dog meget villige til at låne til os, så det ligner da for mig et godt tegn (selvom det jo selvfølgelig er business for dem).
--

#31 For lige at gøre forvirringen komplet, så bemærkede jeg lige, at 2% obligationslån aldrig har været i så høj kurs som nu: https://www.jyskebank.dk[...] Der er lukket for 2% lån pt, og 1,5% står i en atraktiv kurs. En mulighed er, at optage et 1,5% afdragsfrit lån og lade det løbe i nogle år og vente på at renten (måske, sandsynligvis) stiger igen. Så vil kursen være faldet, og I kan omlægge lånet og høvle en god bid af gælden helt "gratis". Det er naturligvis et gamble, fordi man ikke kender renteudviklingen fremover. Men en billig måde at få sikkerhed for fast rente og samtidig mulighed for omlægning til lavere gæld uden indskud af penge. #29 Jeg kan ikke lige huske tallene, men jeg ved, at vi har 2,02 mio i gæld ud af et lån med hovedstol 2,228 mio, i et hus, der blev vurderet til 2.785.000. Vi betaler lige omkring 7000 i måneden, hvoraf omkring 1100 kr er udgifter (før skat) og 5900 i afdrag. Men ja måske skrev jeg det ikke klart nok. Dengang vi havde F3-lån var logikken at vi ville blive i huset i mindst 3 år, så uanset hvad, så ville vi lade lånet løbe til mindst refinansiering. Husk i øvrigt, at kursen på de bagvedliggende obligationer stiger, når renten falder. Når renten nu på F3 er omkring 0%, så det er jo ikke så sandsynligt, at den kan falde ret meget mere. Det ville se anderledes ud, hvis renten var på 5% og man havde et F6, man lige havde optaget, og renten pludselig rykker 2-3%-point nedad... så kunne det gøre nas! :) Man kan jo altid vente til refinansiering med at omlægge (kursen går imod 100 jo tættere man kommer på refinansieringsdatoen), men hvis man lige har mistet arbejdet dagen efter man optog et F6 og renten bankede 3%point ned (fordi det sker jo hele tiden) og man bare har brug for at sælge osv, så er det jo lidt et problem. ;)
--
Jeg svarer kun til nøds på indlæg fra gæster...
--

Sidst redigeret 23-01-2019 08:47

For lige at veje ind som mange andre, kommer her min personlig erfaring: Købte hus i november, hvor valget stod mellem F1 hos Jyske og fastforrentet 2% hos LSB. Vi er begge under 30, relativt nyuddannede (under 3 år siden), og har derfor ikke overdrevet meget på kistebunden. Jeg havde dog 500.000 i "baglommen", så vores banklån ikke blev særlig stort. Fordi vi gerne ville have sikkerheden, og ikke ville tjekke renten konstant + ikke har SÅ meget på kistebunden, valgte vi det fastforrentede hos LSB. Så begyndte han at snakke afdragsfrihed i 7-8 år, for at komme af med banklånet, men der regnede vi os frem til, at det faktisk, grundet bidragssatser og hvad søren det ellers hedder, faktisk ville være 30.000-ish kr. dyrere at få afdragsfrihed i første omgang. TLDR; Vi valgte fastforrentet 2% med kurssikring på omkring 98,5 (man giver afkald på lidt af kursen, da vi først flytter ind til foråret). Men vælg ud fra følgende kriterier: Hvor risikovillige I er. Hvor meget sikkerhed i har (penge på kistebunden til hvis renten stiger) Hvor meget I gider/vil bekymre jer og holde øje med renten, hvis I vælger Fx lån.
--

#33 Er det ikke noget med, at en kurssikring giver jer mulighed for at oprette et lån til de 2% kurs 98,5, du snakker om, men I er ikke bundet til det? Hvis kurs/rente er bedre, når I reelt gennemfører handlen og har brug for pengene, så kan I altid vælge at sige nej tak til lånetilbuddet (med sikring), og tage et bedre lån? Men I har måske allerede gennemført handlen med sælger (dvs lånet er oprettet og pengene stilt som garanti eller overdraget til sælger). En anden ting: I har også mulighed for lave en del af jeres banklån om til en "boligkredit", som fungerer som en almindelig konto, hvor I kun betaler rente af det beløb, I reelt skylder. Vi fik lavet sådan en fætter på 300.000 kr på vores første hus, og så dumpede vi vores opsparing og løbende opsparing/hensættelser ind på den indtil den var løbet fuld... Så betalte vi ikke renter af de 300.000 (da vi reelt ikke skyldte dem), men vi kunne trække de 200.000 op af den, den dag vi skulle købe bil, uden at vi skulle betale for oprettelse af lån og tinglysning og andet scheisse ;)
--
Jeg svarer kun til nøds på indlæg fra gæster...

#34 Det mener jeg faktisk ikke at vi kan, men jeg er ikke sikker. Kursen vi sikrede til var også over 99, så det var marginalt hvad vi ville kunne få ud af det. Som du siger, så er handlen gennemført, der er stillet garanti osv. osv. :)
--

Når først der er indgået en kurssikring så er aftalen bindende og kan ikke ophæves sådan uden videre. Det vil formentlig koste penge at komme ud af aftalen igen.
--

Sørg for også at have lidt tilbage af opsparingen. Selvom vi købte et hus, der på papiret var klar og uden noget nævneværdigt var der alligevel en del udgifter til at flytte ind. Nogen ting lægger man først mærke til, efter nogle måneder på bopælen. For vores vedkommende betød det nyt fjernvarmeanlæg og et par andre ting. De var ikke strengt nødvendige at få lavet. Men de gav ro i sindet, og det betyder virkelig også noget. Det er bare rart at have penge til alt det uforudsete der bare kommer. Held og lykke med købet. :) (vi kører et fastforrentet lån på 2% købt til kurs 99,4)
--