Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

1tegraion bryder loven!

Af Gæst Asbjørn | 21-09-2005 07:54 | 1607 visninger | 15 svar, hop til seneste
Nu har jeg bestilt en Notebook 8000 bærbar computer fra 1tegration den 6. september, og jeg regnede selvfølgelig med at få den enten den 8. eller den 9. som der stod inde på deres leveringsinformation. Men da jeg den 12. september stadig ikke havde set noget til computeren, tjekkede jeg min netbank og observerede at pengene var trukket. Det beroligede mig en smule, da det iflg. købeloven ikke er tilladt for et internet firma at trække pengene fra en kundes konto FØR varen er sendt. Men da den så stadig ikke kom, ringende jeg den 14. september, 8 dage efter jeg havde bestilt varen og hørte mig ad om hvorvidt jeg kunne forvente at se varen snart. De oplyste mig at deres casings endnu ikke var kommet hjem og varen ikke blev sendt før fredag den 16. september og jeg ville modtage varen mandag den 19. september. Det undrede mig meget siden de havde trukket pegene og jeg var i det hele meget utilfreds med at jeg nu havde ventet snart 10 dage på en vare der skulle have været her inden for 1-2 dage. De undskyldte mange gange og jeg skulle nok få en usb mus med, uden beregning sammen med computeren mandag den 19. Jeg måtte slå mig til tåls og afventede computeren, men da jeg mandag kl 5 ikke havde modtaget pakken ringede jeg for at spørge om jeg nu kunne regne med den. I stedet fik jeg at vide at jeg ikke skulle regne med pakken før onsdag, for de sendte den først mandag. Jeg kunne ikke andet end at brokke mig, og jeg bad derfor om pakkenummeret så jeg i det mindste kunne følge med, hvor pakken var. Da jeg onsdag heller ikke så skyggen af nogen computer ringede jeg til den administrerende direktør og spurgte hvad der var meningen. Han undskyldte mange gange og forklarede at det firma der leverede casings ikke kunne levere til den aftalte tid. Jeg spurgte om ikke det så var naturligt at forklare kunderne hvorfor han havde betalt 8.260.00,- og ikke havde modtaget nogen vare efter 15 dage. Han kunne ikke gøre andet end at love at varen kom på fredag den 23. Det skal lige siges at han oplyste mig om at jeg havde muligheden for at annulere købet og få pengene tilbage. Men nu havde jeg ventet i 15 dage og jeg skulle sådan set bruge den computer, så jeg oplyste at jeg ville vente til fredag. Nu er der ikke andet at gøre end at advare alle andre om at HOLDE JER VÆK FRA 1TEGRATION. Jeg har aldrig før oplevet så dårlig en service, jeg skulle ringe hver gang jeg ikke vidste hvor fanden penge eller computer var henne. Nu venter jeg og ser om jeg har fået computeren på fredag. Men for guds skyld! Magen til elendig service og inkompetente medarbejdere skal man fandme lede længe efter. LUUUUK 1tegration! Vi er mange der er imod! Asbjørn
--
Gæstebruger, opret dit eget <a href="/profil/opret">login</a> og få din egen signatur.
#1
Djhans
Gæst
21-09-2005 19:56

Rapporter til Admin
Jeg har også haft en lignende oplevelse med dem.
--
Gæstebruger, opret dit eget <a href="/profil/opret">login</a> og få din egen signatur.
#2
Xem0
Monsterbruger
21-09-2005 20:11

Rapporter til Admin
En af mine venner har købt en computer ved dem og ingen problemer der. Samt de kan jo ikke gøre for at deres leverandører er bagud.
--
Kan godt lide at sove.
#3
Knutz
Junior Nørd
21-09-2005 20:15

Rapporter til Admin
#2 så kan de lade være med at love noget
--
Det var jo det jeg sagde!
#4
Xem0
Monsterbruger
21-09-2005 20:17

Rapporter til Admin
Ja, kan godt forstå det fra din side og det er for ringe at de ikke gør dig opmærksom på det. Men de kan jo gører hat ? Hvad vil du have de skal gøre ? De kan vel ikke trylle.
--
Kan godt lide at sove.
#5
Kv1z
Semibruger
21-09-2005 20:25

Rapporter til Admin
#1, #4: Efter min mening burde de give et plaster på såret yderligere, og sørge for at opdatere deres leveringstider. Ydermere burde de lade være med at bryde købeloven. Det er i hvert fald ret ulovligt. Når man har lavet noget ulovligt, og ikke kan finde ud af at opdatere sine leveringstider bør der gives en eller anden form for godtgørelse...
--
"Patriotism is the virtue of the vicious" - Oscar Wilde
#6
apprenti
Elitebruger
21-09-2005 21:15

Rapporter til Admin
"og ikke kan finde ud af at opdatere sine leveringstider bør der gives en eller anden form for godtgørelse..." det vil være noget nær første gang i danmarkshistorien det ville ske. jeg måtte vente 14dage på mine bøger selvom der stod på deres webside at de var på lager - eksemplet kan nok ikke helt sammenlignes. men studerende oplever det samme hvert år de skal bestille bøger.
--
Aspire 500w 34@12v + Macron 460w 30A@12v(dual), Soltek 75FRN2-L, Kingston Hyperx 3700, Barton 2800+, Aopen 6800GT
#7
Mion
Ultra Supporter
21-09-2005 21:28

Rapporter til Admin
forsinkelse og sådan forholder alle firmaer sig til i den betingelse du godkender, for at købe, men de MÅ ikke hæve pengene før varen er sendt, og så er den jo ikke længere. Må nok sige jeg generelt køber pr. efterkrav når jeg køber dyrere ting, ikke fordi jeg er nervøs for ikke at få, men netop for at undgå denne slags problemer, for selvom jeg har sat penge af til det på min konto, så skal de ikke hæves før jeg får mit produkt.
--
Sådan en firkantet dims med en masse ben i en sort box, det er hvad jeg har. og den kan sgu trække hjertefri over Lan.
#8
[Storm]
Semi Nørd
21-09-2005 21:30

Rapporter til Admin
Det med leveringstiden er det mindste efter min mening... At de trækker pengene før varen er sendt, er efter min mening for dårligt... det besværliggør en fortrydelse af købet, hvilket jeg ville have gjort efter så lang tid...
--
http://www.peterakastorm.dk[...]
#9
Hest|
Monster Nørd
21-09-2005 21:51

Rapporter til Admin
#0 Du skulle havde spurgt klart fra starten af hvorfor de har hævet pengene så da det er ulovligt og så må de kunne komme med en meget god forklaring.
--
Jeg elsker hø Man kan godt være klog selvom man ikke har en høj IP
#10
Jan Pedersen
Gæst
22-09-2005 10:11

Rapporter til Admin
Efter at være blevet bekendt med ovennævnte sag fra en tilfreds kunde - synes jeg næsten det er på sin plads at referere, hvad der er sket i sagen - se vedlagte kopi af mail korrespondance med ovennævnte kunde. Jeg kan kun beklage at varen ikke er sendt til kunden inden for det oplyste leveringstid - som sagt havde vi problemer med at få chassiser hjem fra østen. Ligeledes er det et problem at kunden ikke er blevet informeret. Den anden ting jeg vil beklage er hævningen af pengene - jeg er udmærket klar over at det er lovstridigt at hæve pengene før varen er sendt - hvilket også er oplyst til kunden. Hævningen skyldes en teknisk fejl ved leverandøren af betalinger. Hvis man kigger på EDB-priser - kan man se det ikke er kendetegnet for vores firma, at kunderne har den oplevelse: http://www.edbpriser.dk[...] Beklager endnu engang fejlen. Jan Pedersen Adm. Direktør 1TEGRATION A/S Mail korrespondance: Sendt: to 22-09-2005 09:45 Hej Asbjørn Kan fortælle dig at maskinen bliver sendt herfra i dag og at vi har givet dig et yderligere plaster på såret - vi har opgraderet maskinen til en 1,5Ghz Centrino Dothan prossesor. Beklager endnu engang vente tiden. God dag. Med venlig hilsen Jan Pedersen Adm. Direktør 1TEGRATION A/S Tlf.: 98 62 59 60 Dir.: 99 98 80 90 Fax: 99 98 80 99 E-mail: [email protected] WEB: http://www.1tegration.dk[...] Sendt: to 15-09-2005 10:57 Hej Asbjørn Vores infrastruktur er grundet det nye system lidt belemret, men skiftet er lavet for at give flere og bedre muligheder for kunderne - det er naturligvis ikke noget du skal lastes for, men blot information, så du ved hvorfor fejlen er sket. Så er det nogen gange lidt nemmere at forstå.... Dine gode råd - er også på vej til at blive opfyldt, men sådan er det altid med implementering af et nyt system - det giver problemer... desværre... Jeg siger tak for din tolmodighed og håber din købe oplevelse ikke er helt ødelagt, da dette som tidligere nævnt ikke er kendetegnet for vore firma. Kan du nu have en fortsat god dag. Med venlig hilsen Jan Pedersen Adm. Direktør 1TEGRATION A/S Tlf.: 98 62 59 60 Dir.: 99 98 80 90 Fax: 99 98 80 99 Mobil: 40 56 44 10 E-mail: [email protected] WEB: http://www.1tegration.dk[...] Sendt: 15. september 2005 10:41 Til: Jan Pedersen Emne: Re: computerkøb Hej 1tegration, Jeg vil stadig gerne købe computeren, men jeg ville blot have en respons fra jer da jeg ingen information havde fået. Jeg begyndte at blive bekymret, på grund af alle de fuskehandlere man hører om, og da jeg efter en uge hverken havde set computer, penge eller besked, begyndte jeg selvfølgelig at blive bekymret for, om jeg var blevet narret. For der stod jo i brevet, i sendte til mig, at skulle der ske noget som helst, der forhindrede computeren i at nå frem inden for de nævnte 3 dage, så ville jeg straks få besked. Men jeg vælger at stole på jeres ord, da det ser ud til at være en fejl. Det kan i selvfølgelig ikke belemres for, men for fremtiden ville jeg anbefale jer at i fortalte kunden enten at pengene var blevet hævet på forhånd ved et uheld, eller at det ikke var muligt at sende varen inden for den nævnte tid. Venlig hilsen Asbjørn. PS. Det bliver ikke nødvendigt at hive pengene frem og tilbage, så jeg overlader dem i jeres varetægt i mellemtiden. -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Jan Pedersen [mailto:[email protected]] Sendt: 15. september 2005 10:08 Til: Asbjørn Emne: SV: Computerkøb Hej Asbjørn Jeg beklager meget din oplevelse vedrørende bestillingen af en Note 8000. Jeg vil meget gerne overføre pengene til dig i dag, da som du korrekt nævner ikke er tilladt at hæve penegene før den dag varen afsendes. Bestemmelsen er jo netop til for at kunden kan føle sig tryg og at kunden først betaler, når de "får" varen. Desværre er der sket en fejl i forbindelse med hævningerne via DIBS, således at alle kunde med Dankort ordre er blevet hævet - det beklager jeg. Mht. leveringen kan jeg kun beklage dette - det skyldes at vi mangler en stor del chasier, som ikke er landet i Danmark endnu. Hvis du ønsker at ophæve købet er du i din gode ret til det! Vil du lige vende tilbage mht. om jeg skal overføre pengene til dig i dag og om du ønsker at hæve købet? Jeg vil blot lige nævne at det altså ikke er vores normale trademark - at kunderne opfatter os således - og naturligvis heller ikke vores ønske. Se bedømmelse på EDB-priser http://www.edbpriser.dk[...] Som et lille plaster på såret, hvis du stadig ønsker den - vil jeg smide en optisk mus med uden beregning. God dag. Med venlig hilsen Jan Pedersen Adm. Direktør 1TEGRATION A/S Tlf.: 98 62 59 60 Dir.: 99 98 80 90 Fax: 99 98 80 99 Mobil: 40 56 44 10 E-mail: [email protected] WEB: http://www.1tegration.dk[...] Sendt: 14. september 2005 18:15 Til: Info 1tegration Emne: Computerkøb Goddag 1tegration. Jeg er efterhånden ved at blive lidt utilfreds med jeres service. Jeg hav den 6. september bestilt en 1tegration note 8000* og ventede den derfor hjemme den 9. eller den 10. september, det var ikke tilfældet og da jeg den 13. september stadig ikke havde modtaget den, ringede jeg for at finde ud af hvad der var galt. Jeg fik kontakt med en af jeres medarbejdere der oplyste mig om at den specifikke pc ikke var hjemme, og at den først ville være mig i hænde den 19. september, hvilket er ca. 4-5 gange så lang tid som Jeres leveringstid beskrevet på hjemmesiden (2-3 dage for pc-systemer). Ikke nok med at jeg har skullet affinde mig med det, så har i oven i købet trukket penge fra min konto, FØR varen overhovedet er sendt, og det er ifølge købeloven ikke tilladt. Jeg har efterhånden ikke haft andet end bekymringer med at købe en computer fra jer, og jeg føler mig ikke spor tryg om hvorvidt jeg overhovedet får det jeg allerede har betalt for. Jeg sender denne e-mail i et desperat håb på at få en eller anden reaktion om at jeg ikke er blevet franarret 8.260,00 kr. Og er dette ikke muligt, vil jeg meget gerne have pengene tilbage. Venligst men bestemt Asbjørn
--
Gæstebruger, opret dit eget <a href="/profil/opret">login</a> og få din egen signatur.
#11
kb
Nørd
22-09-2005 10:27

Rapporter til Admin
hvor er det dog egentlig rart at se en forhandler der faktisk reagerer på den slags:) lad os håbe i får styr på det
--
hvofor slide og arbejde hårdt, når man kan game og arbejde sort???
#12
Jim Night
Ultra Nørd
22-09-2005 10:51

Rapporter til Admin
#0 Hvis du betalte med dankort og du med det samme, du fik mistanke til at der var noget galt med bestillingen / pengene, havde ringet til din bank, så kunne de have trukket pengene tilbage, da firmaet ikke ville være i stand til at bevise at de havde ret til at hæve pengene på dit kort. Ved godt handlen er "gået i orden", men så ved du det til næste gang (som forhåbentliig aldrig kommer) du kommer i samme situation.
--
Se profil for specs !! Køber snart A64 venice maskine og sælger barton maskine.
#13
cyfer
Junior Supporter
22-09-2005 10:56

Rapporter til Admin
Jeg har købt hos 1tegration gentagne gange, samt anbefalet en ven et køb hos dem. Hverken han eller jeg har haft problemer med dem. Desuden har deres service været i top de gange der så har været problemer.
--
Med venlig hilsen Christoffer Nors http://www.devcore.dk[...]
#14
MDietz
Junior Nørd
22-09-2005 11:09

Rapporter til Admin
Det er jo selvfølgelig trist når man bestiller noget at det ikke kommer til tiden. Men der er jo ikke noget at gøre ved det, og det kan firmaet jo ikke gøre for, selvom de selvfølgelig skulle have informeret dig om det.. Hvis du ønskede det kunne du jo have hævet købet, hvilket firmaet godt er klar over, og derfor tilbyder dig opgradering af din ordre, hvilket jo er en smuk gestus... Håber du får din vare, og tror også firmaet har lært deres lektie nu...
--
Nokia?! hvad er nu det for noget gejl?
#15
Kv1z
Semibruger
25-09-2005 20:51

Rapporter til Admin
Jamen sagen er jo løst. Igen tvivl om, at det er en slem fejl - men man må sige, at det er et udmærket plaster på såret at gå derfra med Pentium M i stedet for Celeron M. God service efter min mening, men ikke større end den burde være.
--
"Patriotism is the virtue of the vicious" - Oscar Wilde