Hvis du står og har behov for, at forlænge dit hjemme eller virksomheds trådløse netværk, så står valget ofte på en afstandsforlænger (repeater) eller et såkaldt mesh-system, som der skal ses på i dag. Forskellen mellem dem kan kort sagt defineres som, at afstandsforlængere forbinder til det eksisterende trådløse netwærk, med sit eget netværksnavn, hvor du med et mesh-system kan erstatte dit eksisterende netværk og samtidig tilføje nye enheder til systemet. Men du kan også vælge at installere et mesh-system i forlængelse af din router, hvilket jeg ser en mindre grund til, eftersom et mesh-system er designet til at erstatte det eksisterende hjemmenetværk. Derudover opnår du ret ofte også større hastighed end et repeater-setup. En anden fordel er, at enhederne i et mesh-system bruger samme software og snakker derfor sammen, hvorfor du også kun har et netværksnavn at forbinde til, og ikke til flere forskellige repeaters.
Hvis du bor i en mindre lejlighed, så vil Orbi 6 Mini nok ikke være det oplagte valg, medmindre du vil fremtidssikre dig til en senere flytning. Men det er dejligt at mange producenter nu er begyndt, at benytte sig af et mere universelt sprog og definition på netværkshardware. Det har været ret normalt at se beskrivelser som; IEEE 802.11n og IEEE 802.11ax, som nu er erstattet med Wi-Fi 5 og Wi-Fi 6, som er lidt nemmere at forstå for den almene bruger. Nu hvor mesh-systemer er faldet lidt i pris siden de først kom på markedet, er det nu kun endnu mere relevant at have i sine overvejelser, når du skal til at installere et nyt netværk i huset. Men lad os kigge lidt på hvad Orbi Pro Wi-Fi 6 Mini AX1800 Dual-band Wifi systemet (Puha … et langt navn!) har i kassen!
Mesh-systemet jeg har fået til test fra Netgear, er deres SXL30-model, som de har flere versioner af. De sælges blandt andet også med 3 og mener måske endda også 4 enheder til systemet, som er forud-synkroniseret med hinanden. Netgear reklamerer på kassens bagside om, at du med Orbi Pro Mini får en ultra hurtig forbindelse (dog indenfor din udbyders- og dit valg af hastigheds begrænsning), næste generation WiFi 6, som blandt andet åbner op for hurtigere hastighed og med en understøttelse af flere enheder. Hvis jeg husker rigtigt, så mener jeg eksempelvis WiFi 5 understøtter op til 8 enheder, hvor WiFi 6 understøtter op til 12 enheder på det trådløse netværk. Med Orbi Pro Mini får du yderligere muligheden for, at lave 4 SSID (netværksnavne) og VLAN, hvilket giver større sikkerhed og muligheden for netværk-adskillelse mellem dine enheder derhjemme. Installeringsprocessen skulle eftersigende også være ret nem, selv for den uvidende bruger. Du kan styre alt med Netgear-appen også ’Netgear Insigt’, som både er understøttet med Google Play og Apple IOS. Netgear formår at præsentere Orbi Pro Mini rigtig godt på æsken, hvor du får informationerne omkring produktet i en kort formuleret version. Da det er Orbi ’Mini’, så skulle man mene der eventuelt findes noget større? Det har du fuldstændig ret i. De hedder stort set det samme, dog uden ’mini’ i beskrivelsen. Men forvent dog en lidt anderledes pris end Orbi Pro Mini.
Jeg gjorde brug af installationsguiden, hvilket var for at se om vejledningens guide kan følges af hvem som helst. Men forinden da, skulle jeg da se hvad der var i kassen. Jeg havde ellers fundet mit eget netværkskabel frem, eftersom jeg først antog at det ikke var inkluderet. Kablet gemte sig i bunden, som ellers havde været et mindre kritikpunkt hvis det ikke var inkluderet. Hvad du ellers får i kassen er følgende;
- 1x Orbi Pro WiFi 6 Mini router (SXR30).
- 1x Orbi Pro WiFi 6 Mini Satellite (SXS30).
- 2x Wall mounts with screws.
- 1x 2m Ethernet cable.
- 2x 12V/3.5A power adapters.
- Installation Guide.
Design er en præference, men jeg synes nu Orbi Pro Mini er produceret ret minimalistisk, herunder i en hvid farve som også nemt kan kamuflere sig, hvis du i forvejen har hvide vægge. Det var ingen nem sag, at montere de medfølgende strømstik som passer herhjemme. Den ene kom fint på strømadapteren, hvor den anden ingen vilje eller lyst havde til at blive monteret. Med lidt ekstra tålmodighed, lykkedes det dog til sidst.
I pakken er der som før nævnt en router og en satellit, hvor routeren kan kendes ved den ekstra WAN-port på bagsiden, som er porten der anvendes fra med et ethernet kabel fra væggen (eller routeren) til denne port.
Jeg var først lidt forbavset over tiltaget Netgear havde taget med vægbeslagene, som kommer ret langt ud fra væggen. Der skal selvfølgelig være plads til at af- og påmontere ethernetkabler til systemet, hvorfor jeg antager den ved vægmontering får lidt ekstra afstand. Men det gør i hvert fald sådan, at de ikke kan monteres hvor som helst, eftersom de ville være nemme at gå ind i. Det var i hvert fald min første tanke, da det virker lidt upraktisk. Man har valget, hvilket man ikke kan klage over. Jeg har et mindre kritikpunkt til Orbi Pro Mini. Jeg har i lang tid været vant til en USB-port på min router. Den mulighed har du ikke på Orbi Pro Mini. Det er ikke en total deal-breaker for mig, men det er noget mange routere har i dag, hvorfor jeg synes det er værd at nævne.
Størrelsen på Orbi Pro Mini er ganske fin, hvor jeg ikke tør tænke på non-miniversionens dimensioner, som nok nærmere er til den større virksomhed. Nu er baggrunden ikke ligesom hvid på ovenstående billede, men synes designet ser ret elegant ud og vil se godt ud de fleste steder. Der er indbygget flere forskellige farver i LED-lyset, som indikere om der er blandt andet er forbindelse til internettet og om din satellit er synkroniseret.
Specifikationer af Netgear Orbi Pro WiFi 6 Mini
- Dimensions: 148 x 68 x 189mm (each).
- Weight: 0.48kg.
- Units: Orbi Pro WiFi 6 Mini Dual-band AX1800 Router and WiFi 6 Mini Dual-band AX1800 Satellite (1,200 + 600) Mbps (Simultaneous Dual-band WiFi).
- Radio 1: IEEE 802.11b/g/n/ax 2.4GHz – 256QAM support.
- Radio 2: IEEE 802.11a/n/ac/ax 5GHz – 1024QAM support.
- Two (2) high.performance antennas with high-power amplifiers each.
- Explicit Beamforming for 2.4GHz and 5GHz bands.
- Integrated Gigatbit Smart Ethernet Switch for business grade security and applications.
- 802.3Q VLAN.
- Access Control.
- MU-MIMO capable for simultaneous data streaming on multiple devises.
- Ethernet Ports – Orbi Pro WiFi 6 Mini Router: One Gigabit Ethernet WAN Port, three Gigabit Ethernet LAN ports.
- Ethernet Ports – Orbi Pro WiFi 6 Mini Satellite, Four Gigabit Ethernet LAN ports.
- Insigt: Insight App – Secured cloud and local management.