Cooler Master Masterframe 700
Af Thomas Jensen | 23-06-2021 | 7374 visninger | 0 kommentarer
Der skal i dag ses på et noget anderledes produkt, men også en spændende en af slagsen! Det er uden tvivl ikke alle dette retter sig mod, men da jeg fik spørgsmålet om jeg havde lyst til, at se på
Cooler Masters nye testbænk;
MasterFrame 700, så kunne jeg ikke lade være med at takke ja! MasterFrame 700 er en kvalitets testbænk, hvor der skal ses efter alle og de mindste detaljer for den fulde værdsættelse. MasterFrame 700 er meget mere end bare en testbænk, hvorfor jeg vil anbefale at læse med videre, hvis du gerne vil have noget unikt på væggen eller på skrivebordet, også på trods af du ikke udføre diverse test i hjemmet. MasterFrame 700 er i den grad en
show-case-bænk, hvor fleksibilitet og materiel kvalitet er i højsædet, og er et produkt i Premium klassen. Denne testbænk fra Cooler Master har næsten ingen begrænsninger, som blandt andet understøtter bundkort op til XL-ATX og E-ATX, to strømforsyninger og tre grafikkort! Det stopper ikke her, hvilket du vil kunne læse mere om i denne unboxing, hvor jeg også vil beskrive min monteringsoplevelse af Cooler Master MasterFrame 700.
**Der vil i forbindelse med en anden- og senere artikel foretages montering af hardwaredele på MasterFrame 700.