Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Be Quiet! Silent Base 802

Af Thomas Jensen | 13-06-2021 | 5831 visninger | 0 kommentarer

Unboxing: Kassens indhold, design og specifikationer



Kassen Silent Base 802 kommer i er ikke meget anderledes end andre pakkeløsninger fra andre producenter. Kabinettet er pakket ind sikkert og enkelt, hvor du får kort information om kabinettet med en vindue-model og at Be Quiet!s fokus har været på ydeevne og støjreducering samt alsidigheden. Det er en af de primære punkter der vil blive set på denne gang og den generelle materielle kvalitet af produktet. Silent Base 802 har et snehvidt gennemgående farvetema, hvor der er små afvigelser med den sorte farve. Kabinetter kommer ikke helt samlet out-of-the-box, hvor du selv skal montere fødderne og eventuelt tilbehør, afhængig af hvilket kompromis du ønsker at tage. Silent Base 802 kommer med en mat front og top, hvor du har mulighed for med ekstratilbehøret, at montere mesh front/top, hvis kølingen er din prioritering fremfor støjniveauet.



Det er noget flere og flere producenter er begyndt at sende med, som jeg synes er et skridt i den rigtige retning. Det kan være en udfordring at vælge det rigtige kabinet, hvor designet kan være tiltalende, hvor du derefter ikke har muligheden for selv at foretage kompromisset mellem støjniveau og bedre køling. Silent Base 802 giver dig denne mulighed. Jeg synes det er lidt ærgerligt, at fødderne ikke er pre-monteret, men mere om det i næste afsnit.
 

Jeg må tilstå at jeg blev positiv overrasket over den skinnende hvide gennemgående farve på Silent Base 802, selvom det er i en mat finish, så er den hvide farve en lys hvid, hvilket måske kan være vanskeligt at se ud fra billederne. Det har været en stor efterspørgsel på generelle hvide produkter over hele linjen på hardwaremarkedet og tilbehør, ifølge hvad jeg har fået fortalt fra diverse samarbejdspartnere Hardwareonline har kontakt med. Det hvide tema passer i hvert fald til den øgede efterspørgsmål. Spørgsmålet er om hvide temaer er ved at gå den anden vej nu?

Jeg ser det dog lidt ærgerligt, at store dele af Silent Base 802 er i plast, som godt kan føles lidt billigt i overfladen. De interne dele er forventeligt i plast og i metal. Der er som udgangspunkt ikke noget galt med plast, men når det man kan høre det giver sig, og ikke alle delene føles i hård plast, så fratog den lidt det positive førstehåndsindtryk jeg ellers havde.



Silent Base 802 giver dig dog rigtig mange muligheder, hvilket opvejer lidt det materielle indtryk. Be Quiet! har lagt støjreducerende tykt materiale i flere af deres aftagelige paneler, som både er i den pre-monterede front, top og i sidepanelet uden vindue på kabelsiden. Det er virkelig positivt og materialet føles robust, hvor der ingen mulighed for lyd ville kunne gå i gennem. Det er en erkendelse af, at vi alle har ikke behov for den optimale køling, men også foretrækker en støjsvag computer på bordet, gulvet eller hvor du nu foretrækker placeringen. Jeg har selv min computer på bordet, hvor støjniveauet er i den høje ende under belastning. Det stilrene design, hvor fokus har været på støjreducering har du mulighed for at skifte ud med medfølgende tilbehør. Mesh-designet er tiltalende efter mine præferencer, og er nemt at skifte. Der er både et aftageligt støvfilter i toppen og i fronten, som du kan se på nedenstående billeder.
 

Støjfilteret i toppen var nemt at tage ud, hvor jeg oplevede det nærmere modsat i fronten. Det var mere låsemekanismen der gav følelsen af, at plastikken i låsemekanismen var ved at knække. Det var ikke tilfældet, men det er alligevel en overvejelse Be Quiet! burde overveje at ændre. Bag frontens paneler får du to pre-monterede 140 mm Pure Wings 2 blæsere, som er blæsere som Be Quiet! er ret stolte af og har fået anerkendelse fra af andre hardwareanmeldere.
 

Design er en præferencesag, men jeg synes personligt at mesh-fronten er pænere end den stilrene pre-monterede front. Hvad jeg dog synes er besynderligt er toppens medfølgende panel, som du kan montere i stedet for det hvide pre-monteret panel. Ekstratilbehøret er til opnåelse af bedre køling, hvorfor Be Quiet! også har givet dig et mesh-filter lignende toppanel med. Men hvorfor har man valgt denne skulle være sort i kanterne? Fronten har ikke skiftet farvetema under denne udskiftning, men det gør toppen. Dette er en smagssag, hvor jeg personligt synes dette var et ærgerligt valg.

Farverne passer til toppens I/O-panel som også er sorte, hvor du får 2x USB 3.2 Gen 1 porte, en USB 3.2 Gen 2 Type C port og lyd ind/ud. Det er positivt at se, at flere producenter er begyndt at give forbrugerne mulighed for brugen af Type C USB-porte.



Det hærdet glaspanel og panelet på kabelsiden har også en åben-mekanisme på bagsiden af Silent Base 802. Det er simpelt, med to knapper som derefter skubber panelerne lidt ud, således du herefter kan tage dem af. Mekanismen er også i plast, hvilket du senere i artiklen vil finde ud af, godt kan være problematisk når der opleves lidt modstand mod panelets inderside. Jeg er måske lidt kritisk i forhold til det materielle valg på kabinettet, som fratager lidt følelsen af det fremragende design. Klikmekanismen i låsen føles billigt, og ikke noget der ville holde på sigt.

Be Quiet! har foretaget lidt udskæringer, der hvor sidepanelerne møder toppens paneler, hvori der er lavet små lufthuller. Hvor stor indflydelse dette har på kølingen, hvis du ikke vælger at gøre brug af mesh-filternes paneler er jeg ikke bekendt med, eftersom det ikke vil blive testet i denne artikel. Men det viser stadig, at Be Quiet! har haft gennemgående tanker omkring kølingen, hvor der også skal se på de små ting som ikke altid bemærkes.


Det interne skelet er i metal, hvor bundens overflade er i aftagelige plastpaneler, hvilket også gør sig gældende på bagsidens fem plastplader i højre side, som blandt andet kan bruges til montering af yderligere fem harddiske. Bunden inde i Silent Base 802 består af 4 aftagelige plast-plader, hvor du har mulighed for at montere yderligere blæsere eller harddiske og skabe mere plads i fronten til en eventuel frontmonteret radiator.




Jeg synes Be Quiet! har formået at lave et virkelig lækkert design, som faktisk understøtter helt op til E-ATX bundkort, og giver dig mulighed for at bruge 3x 140mm blæsere i front og en i bagenden, som ikke mange kabinetter understøtter i dag. Der er dog foretaget utallige af test af sammenligningen mellem 120mm og 140mm blæsere, hvor der ikke er en kæmpe forskel. Der er dog en forskel i lydniveauet, hvilket af gode grunde siger lidt sig selv med de medfølgende 140mm Pure Wings 2 blæsere, som har en maksimal RPM på 1000. 120 mm blæsere har ofte næsten det dobbelt i RPM, som derfor med stor sandsynlighed også vil afgive mere støj. Det er ikke fordi du får et kæmpe tilbehørsudvalg med, men du får alligevel det nødvendige. Derudover får du kabelbindere og et harddiskbur til montering i højre side af bundkortet som allerede vist. Out-of-the-bos giver mulighed for, at montere tre 3.5” harddiske og tre 2.5” SSDer, som du kan læse mere om i næste afsnit. Men først specifikationslisten herunder.



Specifikationsliste af Be Quiet! Silent Base 802:
  • Model: Silent Base 802 Window White.
  • PSU Form Factor: ATX PS/2.
  • Mohterboard Compability: E-ATX (30.5 x 27.5 cm) / ATX / M-ATX / Mini-ITX.
  • Case Size excl. stands (L x W x H): 53,9 cm x 24,5 cm x 50,7 cm.
  • Case Size incl. stands (L x W x H): 53,9 cm x 28,1 cm x 55,3 cm.
  • Dimensions side panel window (L x W): 40,1 cm x 43,1 cm.
  • Installation of motherboards with backplate: Yes.
  • Color option: White.
  • Weight (kg): 13,15 kg.
  • USB 2.0: -
  • USB 3.2 Gen 1: 2.
  • USB 3.2 Gen 2, Type C: 1.
  • HD Audio I/O: Mic+Audio.
  • Expansion Slots: 7+2.
  • Fan mounting locations: 5.
  • Qi-charger / Quick charging options: -