Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Silverstone SG08

Af Simon Fruergaard | 04-08-2012 | 17200 visninger | 0 kommentarer

Airflow, temperatur og lydniveau

Vi har fået installeret vores testsystem, og som der kan ses på billederne neden under er det meget trængt derinde, men det kom derind. Dog skal det nævnes, at grafikkort med heatpipes uden for grafikkortet ikke er det bedste med dette kabinet, da de kan støde let på blæseren i toppen, og der måtte lidt blid vold til at lukket kabinettet.

Vi må til dette kabinet desværre undvære videoen af, hvorledes røgen bevæger sig i kabinettet, da det ikke er muligt at sætte pexiglasruden på med det design, som kabinettet har. Men det kan nemt forstilles, hvorledes det fungerer:

Grafikkortet vil, hvis det er et reference grafikkort, hvilket Silverstone kraftigt ligger op til, lave sit eget lille kredsløb, hvor luften trækkes ind fra siden og skubbes ud bagtil. Det samme gør PSU’en, dog trækker den luft fra bunden og skubber det ud i højre side.

Den 180 mm store Air Penetrator blæser trækker luft fra toppen af kabinettet og skubber den ned mod bundkortet. Herefter vil luften, grundet positivt lufttryk i kabinettet, blive skubbet ud til siderne og dermed ud af kabinettet. En effektiv måde at køle sådan et setup i dette lille kabinet.

Vi har fundet et ældre micro ATX setup, som vi fremover vil placere i vores kabinetter, og hvor vi vil måle temperaturen på grafikkortet; et HD 4870 Toxic Vapor-X (CPU’ens sensor fungerer ikke længere, så det er ikke muligt at afmåle CPU’ens temperatur i kabinetterne). Testene undersøger grafikkortets temperatur i idle, hvilket er når der ikke foregår nogen aktivitet i Windows, og med grafikkortets blæsere ved 20 %. Derudover undersøger vi også grafikkortet under belastning, som udføres vha. en FurMark Full HD Burn-In test på 15 minutter, hvor grafikkortet er overclocket til 820 MHz (core) og blæsere sat til 40 %. Testen er som standard udført ved 21 graders rumtemperatur, med mindre andet er noteret.

SG08 ligger i den høje ende, og de varierer ikke specielt meget i forhold til grafikkortets temperatur, hvorledes om den 180 mm blæser i toppen er sat til high eller low, hvilket er forståeligt. Jeg havde dog forventet lidt bedre resultater, da grafikkortet jo trækker luft direkte ude fra, men kabinettet har det åbenbart ikke for godt med ikke reference kort, hvor lidt af luften bliver smidt bag ud.

Også i den høje ende her. Lidt skuffende, men måske det hele havde set lidt anderledes ud med et reference kort. Dog var kortet stadig foran FT03 mini med en del grader.

Lydniveauet ligger desværre også oppe i den høje ende. Ved low settings og computeren i idle er den fint stille, men så snart at der kommer lidt load på og grafikkortets blæser begynder at stige i RPM, så larmer det mere end andre kabinetter, da blæseren er ud til det åbne. Dvs. der er ingen side som lukke lyden lidt inde, som ved andre kabinetter. Og når en 180 mm blæser roterer med 1200 RPM, så kan det høres. Men dette samt temperaturen er noget man må tage med, når man tager et high end system ned i sådan et lille kabinet.