Side
« forrige 1 2 3 4 5 6
Gå til:
Synology DS112j
Af Kaare H | 06-05-2012 | 16205 visninger | 10 kommentarer
Konklusion
Den lille DS112j er et rigtig godt køb, hvis man som bruger er ude efter en entry level NAS, som kan give en op til 4 Tb lagerplads på hjemmenetværket og over FTP. Den understøtter rigtig mange multimediefunktioner, bl.a. DLNA streaming og Logitech Squeezebox Server som gør det muligt at streame musik direkte fra NAS’en til Logitechs forskellige Squeezebox produkter, i stedet for at der skal stå en computer tændt. Har man dog først arbejdet med andre af særligt Synologys NAS servere, så virker DS112j meget langsom i de forskellige handlinger man beder den om. På det punkt er det tydeligt, at den er langt mindre hardwaremæssigt end eks. DS212+, men omvendt afspejler prisen også, at det kun er en entry level NAS. Med en pris på under 1.100,- er der langt op til prisen på eks. DS212+ som ligger til 2.219,- men omvendt er de også henvendt til hvert deres kundesegment.
Byggekvaliteten af DS112j er ganske fornuftig, også i forhold til prisen, men den har ikke samme kvalitetsfølelse over sig, som når man står med en af de dyrere Synology NAS enheder. Plastikken brugt i DS112j føles mere skrøbelig eller ”skør” om man vil, end den plastik der er blevet brugt til at fremstille nogle af de dyrere modeller. Under brug kommer der dog noget støj fra DS112j.
Det meste af støjen kommer fra harddisken, og som tidligere nævnt, så er Western Digital Raptor absolut ikke en stille disk, men der er ikke nogen form for vibrationsdæmpning af harddisken inde i NAS-kabinettet, harddisken sidder skruet direkte fast i stålpladen, og derfor kan vibrationerne fra disken nemt forplante sig til resten af NAS-kabinettet. Det er kun to små gummifødder under kabinettet, som skal forhindre at vibrationer forplanter sig videre fra kabinettet til hvad underlag den end måtte stå på, så har den alligevel tendens til at lade noget lyd forplante sig. Ydermere larmer den lille 60 mm blæser der sidder i kabinettet, så det er tydeligt at høre, den kører, særligt når harddisken er inaktiv, og det kan godt virke en smule generende, at man hele tiden kan høre den her susen, der kommer fra NAS’en. Det er ikke fordi det er en højfrekvent hylen eller blæserstøj som de gamle GT8800 grafikkort, men det er dog stadig en lyd man kan høre i et værelse hvor der er ”normalt” stille, så det er mere et spørgsmål om, om man kan ignorere lyden, eller om man evt. har en computer kørende eller en radio der spiller, så kan man ikke længere høre det.
Positivt:
-
Billig
-
Brugervenlig
-
Intuitiv og god software
-
Nem at sætte op
Negativt:
-
Virker meget billig i konstruktionen
-
Blæserstøj
-
Ikke gummidæmpet harddiskmontering, så resonansstøj forplanter sig nemt.
-
Ikke særligt hurtig og møder hurtigt sin begrænsning.