Side
1 2 3 4 næste »
Gå til:
High-End Grafikkort Roundup Part 1
Af Thomas Christensen | 02-07-2005 | 22190 visninger | 0 kommentarer
Page 1 : High-End Grafikkort Roundup Part 1 Så er vi igen klar med en grafikkort test, men det er ikke en standard test. Der er tale om et roundup, hvor vi har haft fat i 8 forskellige grafikkort. De er ligeligt fordelt imellem nVidia og ATI kort, som er repræsenteret med 4 kort hver. De er fordelt på grafikkort fra ASUS, MSI, Gigabyte, Sparkle, Gecube og ikke mindst Gainward. Det er alle kort i den højere ende af skalaen.
Artiklen er delt op i to, hvor vi i denne første del beskriver de 8 grafikkort, og i
part 2 ser vi nærmere på kortenes features, deres støjniveau, billedkvalitet, overclocking potentialet og ikke mindst ydelsen i 6 spil samt 2 syntetiske benchmark programmer. Vi tester følgende 8 kort:
- ASUS AX800PRO/TD (Radeon X800 Pro)
- Gecube X800 XT PE
- ASUS AX850XT PE/HTVD
- MSI X850 XT
- Gigabyte 3D1 – Dual Geforce 6600GT
- Sparkle 6800GT
- Gainward Geforce 6800 Ultra Golden Sample PCI Express
- Gainward Geforce 6800 Ultra Golden Sample AGP
ASUS AX800PRO/TD (Radeon X800 Pro)ASUS har længe været verdens største grafikkort producent, og i denne roundup er de repræsenteret med to grafikkort. Den mindste version af de to er AX800PRO/TD, som bygger over ATI’s Radeon X800 Pro chip.
Kortet kommer i en transportkuffert af en kasse, af typen der vækker opsigt ude i butikkerne. Eftersom ASUS er giganten over dem alle, går de traditionelt meget op i det medfølgende tilbehør nok bedre kendt som kortest bundle:
- ASUS CD holder med 9 CD’er
- ASUS Webcam
- VGA til DVI stik
- TV-out stik:
- S-video stik
- Composite stik
- Component adapter
- S-video til composite stik
- ATX strømkabel
- ASUS manual
På overfladen ligner det en bundle over gennemsnittet, med en god manual, de nødvendige og traditionelle TV-out stik, men ASUS har også inkluderet et webcam. Umiddelbart lyder det lidt underligt, at et grafikkort kommer med et webcam, men det er ikke helt tilfældigt. ASUS har nemlig udviklet et program de kalder ”GameFace Live!”. Dette program giver ASUS spillerne mulighed for at se hinanden når man spiller, om det så er Quake III, World of Warcraft eller Counter-Strik. Dette tiltag giver et godt billede af hvor svært det efterhånden er, at skille sig ud fra mængden. Det virker selvsagt også til alle andre webcam formål. Det er et pudsigt påfund, hvis værdi må være op til den enkelte køber. Med i pakken er også følgende 9 CD’er:
- VGA Driver CD:
- DirectX9.0
- WDM Capture driver
- ASUS SmartDoctor
- ASUS VideoSecurity Online
- ASUS GameFace Live!
- ASUS DVD XP
- ASUS Medi@Show SE
- Counter-Strike Condition Zero (2 CD’er)
- Deus Ex - Invisible War (2 CD’er)
- ASUS Cool 3D:
- Ulead Cool 3D SE
- Ulead Photo Express SE)
- CyberLink PowerDirector 2DE
Spillene er begge blevet bundle klassikere, og eftersom vores ASUS X800 Pro har en del måneder på bagen, kommer de nye version højst sandsynligt med andre spil – ligesom det ASUS X850 XT PE kort, der også er repræsenteret i denne roundup. Ellers skulle der være de nødvendige programmer til DVD afspilning, samt et par mindre brugbare programmer henvendt til VIVO kort. Bundlen er stor, men af de programmer der er brugbare, er den ret traditionel. ASUS SmartDoctor er en grafikkort pendant til deres ASUS PC Probe til motherboards. Den kan styre blæserhastighed samt frekvensen på chippen og holde øje med temperaturen samt volten. Det er et ganske fint program, men udover muligheden for at holde øje med volten, tilbyder det ikke noget eksterne programmer som ATItool ikke kan. SmartDoctor og GameFace Live” er begge gode tilbud, men jeg savner mulighed for at opdatere grafikkortets BIOS. ASUS var den første til at levere en ordentligt live BIOS update til motherboards, men deres grafikkort har stadig ikke den mulighed. Både MSI og Gigabyte tilbyder dette, og har gjort det i et stykke tid, så med ASUS' størrelse taget i betragtning, er det forunderligt de endnu ikke giver brugerne mulighed for at opdatere grafikkortets BIOS.
Kortet bygger over ATI’s reference design for X800 Pro, men der er dog blevet plads til et ASUS klistermærke i stedet for et ATI klistermærke. At den bygger på ATI’s reference køler er ikke nødvendigvis dårligt, tværtimod. Designet er simpelt, og bygger på en kobber profil. Den vejer ca. 150 gram, og på dette punkt er det en forholdsvis lille køler. Den er placeret over RAM kredsene, men har ingen reelt kontakt. Blæseren er dog rimelig stor, og er ca. 70mm i diameter. En ren kobber profil med en stor blæser er lige efter ønske bogen, og senere i testen ser vi nærmere på hvor meget den støjer. En lille ekstra detalje på køleren er, at der sidder nogle blå LED’s inde ved blæseren, så kortet lyser op. Kortet kommer med et DVI stik, et almindeligt VGA stik og et TV-out stik.
ASUS kortet har en frekvens på 475 MHz, og dets RAM har en frekvens på 450 MHz (900 MHz effektivt). Med sine 12 pixel pipelines bliver det til et teoretisk fill rate maks på 5700 Mtexels per sekund. Det er ikke videre meget sammenlignet med 6800GT, som det kan ses i oversigten nederst på side 3, men RAM båndbredden er derimod lidt bedre. Med sin 256-bit brede RAM bus og 450 MHz RAM, har det en teoretisk RAM båndbredde 28.8 GB/sec. Det kommer med
2.0ns DDR3 fra Samsung, som er rated til 500 MHz. Med en 450 MHz frekvens, og en rating på 500 MHz, skulle overclocking potentialet være udmærket, hvilket vi ser nærmere på til sidste i testen.
Gecube X800 XT PEGecube har modsat ASUS kun ATI kort, og har en status og profil i stil med PowerColer og Club3D. De har efterhånden fået slået sig fast på det danske marked, med en mere prisvenlig profil. Til denne roundup har vi fået fat i deres X800 XT PE kort.
Modsat den mere pompøse ASUS pakke, kommer Gecube kortet i ret simpel stil med en ganske lille kedelig kasse. Jo mindre jo billigere må mottoet have været. De har klemt følgende ned i deres pakke:
- Manual
- 4 CD’er:
- ATI Catalyst driver
- Cyberlink PowerDVD
- Cyberlink PowerDirector
- Counter Strike Condition Zero
- DVI til VGA stik
- Strømstik
- 2 x TV-out kabler
Som det tydeligt ses, er der ikke tale om en særlig stor bundle. Den er rimelig minimal, og udover det mest nødvendige, er der kun 3 CD’er med. Dette er ren ATI standard bundle, og fås ikke mindre. Der er de nødvendige drivere, DVD afspiller og video redigeringsprogram, strømstik osv. Er man meget til store bundles med diverse ekstra stik og spil, er dette ikke sagen. Der er desuden ingen tweak programmer eller Gecube tools. Benytter man som de fleste andre alligevel ikke de ekstra stik eller halv gamle bundlede spil, er der mulighed for et mere prisvenligt kort.
Det er ikke kun deres bundle der er 100% identisk med ATI’s standard bundle, hvis man lægger mærke til kortet, vil man også se et ATI klistermærke frem for et Gecube klistermærke. Lidt pudsigt, men hvad gør man ikke for at spare penge, når brugerne alligevel ikke går op i dette. Ligesom alle de andre X800 XT PE kort, kommer kortet også med ATI’s Rage Theatre chip, og dermed VIVO egenskaber.
Køleren er den samme som på alle andre X800 kort. Det er en dejlig lille single slot sag med et simpelt design, og bygger på en kobber profil. Den vejer ca. 150 gram, og på dette punkt er det en forholdsvis lille køler. Den er placeret over RAM kredsene, men har ingen reelt kontakt. Blæseren er dog rimelig stor, og er ca. 70mm i diameter. En ren kobber profil med en stor blæser er lige efter ønske bogen, og senere i testen ser vi nærmere på hvor meget den støjer. Der er dog ingen flashy lys som på ASUS X800 Pro kortet. Kortet kommer med et DVI stik, et almindeligt VGA stik og et TV-out stik.
Kortets R420 chip har en frekvens på 520 MHz, og består af 16 pixel pipelines. Sammen giver dette en teoretisk maksimum fill rate på 8.320 Mtexels per sekund. Ram frekvensen er på 560 MHz (1120 MHz effektivt) giver sammen med kortets 256-bit brede RAM bus en RAM båndbredde på 35.80 GB/sec. De er fordelt på 8 BGA chips fra Samsung. Disse RAM kredse har en svar tid på
1.6ns, hvilket giver en rating på 600 MHz (1200 MHz effektivt). Der er altså et loft på 40 MHz fra deres reelle hastigheden til deres rating, og det bliver spændende at se hvad de kan komme op på i overclocking testen.
gå til:
ASUS AX800PRO / Gecube X800 XT PEASUS AX850XT PE / MSI X850 XTGigabyte 3D1 – Dual Geforce 6600GTSparkle 6800GT / Gainward PowerPack! Ultra/2600PCX Golden SampleBuzz words, Billedkvalitet og Støj3DMark, Doom III og The Chronicles of RiddickFarCry, Half-Life 2, Halo og UT2004Overclocking, Konklusion og kommentarer