Hej alle
Lige en lille tilføjelse til de seneste spørgsmål til bedste webhost m.m.
Jeg søger noget cloud hosting (eller lignende) med flere geografiske datacenter-placeringer, således at den fysiske afstand mellem server og besøgende reduceres.
Årsagen til, at det skal være hosting og ikke en almindelig CDN er, at indholdet er 100% dynamisk baseret på PHP. Helt konkret skal jeg levere aktiekurser i realtid, hvorfor dataene hele tiden ændrer sig og dermed ikke kan caches og i hvert fald ikke er statisk.
Mine konkrete ønsker:
- Skal være managed i den forstand, at jeg ingen erfaring har med hverken server opsætning eller vedligehold.
- Servere i Europa og USA - også gerne Asien på sigt.
- Et ønske om at kunne ændre al indhold på tværs af samtlige servere på én gang.
Jeg har bl.a. kigget på AWS Lightsail, men dette blev hurtigt droppet da jeg som sagt ingen erfaring har med server opsætning. Endvidere, så vil dette kræve (af hvad jeg kunne se), at hvert "instance" (server placering / VPS) skulle sættes op med pågældende indhold (php).
Herudover har jeg også kigget på cloudportal.dk som rent faktisk benytter sig af AWS (Amazon web services), men af hvad jeg har analyseret mig frem til, så benytter de kun én geografisk placering.
--
Sidst redigeret 26-10-2018 21:56