Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Ny Dansk Flydende Metal CPU-Koler Fra Danamics

Skrevet af Thomas Christensen | 28-10-2009 01:07 | 4605 visninger | 15 kommentarer, hop til seneste

Danske Danamics skabte overskrifter, da de i 2008 leverede den første CPU-køler, som i stedet for traditionelle heatpipes var udstyret med flydende metal, men nu er anden generation klar til at følge op på floppet, og denne gan til den halve pris.

Navnet er LMX, og teknologien bag er den samme, men et års videreudvikling bringer deres CPU-køler ned i pris fra et par tusinde kroner til prislejet omkring kr. 1.200-1.300. Den nye version har ligesom forgængeren fem rør indeholdende flydende metal, men trods den ekstra udviklingstid benytter Danamics umiddelbart de samme rør som i forgængeren. De er derimod spredt ud på køleprofilen, og minder mere om varmefordelingen på topkølerne fra Thermalright, Scythe osv., hvilket da også med producentens egne ord forbedrer ydelsen.

Uden at nævne et ord om køleevnen kontra forgængeren, har de i stedet forbedret den interne pumpe, som ifølge Danamics øger flowet med op til 300%. Ligeledes er magnetfeltet reduceret, hvilket kan gavne computerens analoge lyd sammenlignet med forgængeren.

Det ekstra års videreudvikling er mest tydelig i designet, og herligheden på hele 1.180 gram uden blæser kommer nu med anti-vibrationsophæng til blæserne, som med et klik kan monteres på begge sider af profilen. Den umiddelbart nemme montering af blæsere kunne ligne et point på kontoen i forhold til Thermalright.

Sammen med designændringerne er der kommet support for AMD og Intel's nye sokler, men Intel's nye LGA1156 må indtil videre se sig snydt, da den kun inkluderer Intel's LGA775 og LGA1336 samt AMD's AM2 og AM3 sokler.

Der går fortsat lidt tid før den kommer på markedet, og køleren til hele 159 Euro skal vurderes, men indtil videre kan den ses hos Danamics.

- Relaterede nyheder:

#1
OVRKLL
Giga Nørd
28-10-2009 01:42

Rapporter til Admin
Lyder spændende. Hvordan er støjniveauet?
--
http://insultsondemand.com[...]
#2
HenrikM
Elite Supporter
28-10-2009 02:29

Rapporter til Admin
Der er ingen lyd fra pumpen. Problemet er jo bare, at selvom den er helt perfekt og kan holde den fjerneste plade lige så varm som cpu-basen, så skal varmen jo stadig ledes væk fra pladerne - og det kræver noget blæser. Sidste gang savnede jeg anmeldelser der målte overflade temperaturen på basen/første/sidste plade, og sammenlignede det med de bedste traditionelle heatpipe kølere. Både med og uden blæser på. Det ville give et noget mere præcist billede af hvad der var at opnå.
--
#3
icreate-c-sharp
Maxi Supporter
28-10-2009 06:52

Rapporter til Admin
Ja hvis den "kun" koster 1000+ nu så må det jo være billigt :P
--
Intel C2Q 2.66Ghz Q9450 | Asus P5Q3 Deluxe@Wifi | 4x1GB Corsair XMS 1333Mhz DDR3 | ATI HD4870 1GB DDR5 | 700W CoolerMaster Real Power M700
#4
(FIH) The Don
Monster Nørd
28-10-2009 06:56

Rapporter til Admin
man kan jo næsten bygge et halvt vandkøleanlæg for samme pris :-O tæt på 1200 kr er sku i overkanten. den har eddeperkme at være god ;-)
--
ASUS Rampage II Gene/i7 920/6 GB Kingston HyperX 1600mhz CL8/2*1TB HD/Inno3D GTX-295 /http://www.youtube.com[...]
#5
Perfod
Maxi Supporter
28-10-2009 07:43

Rapporter til Admin
kan lige så godt køber North Q Siberian tiger eller corsair model ,, billigere og sikkert også bedre da luften bliver ledt direkte ud af kabinettet
--
http://www.KFBungdom.dk[...]
#6
Jacob XP
Semi Nørd
28-10-2009 08:34

Rapporter til Admin
Hvis man går ind på deres hjemmeside er der et sted hvor man kan spørge om et eksemplar til at lave en anmeldelse. Det ma da være en opgave for Hardwareonline. Der er ikke så mange hardwareproducenter i Danmark, så det er da med at holde øje med hvad de går og laver. Ellers kan i besøge dem i Nørresundby...
--
A clean house is a sign of a broken computer
#7
ezistef
Mega Supporter
28-10-2009 09:56

Rapporter til Admin
Håber godt nok at de får succes.Dejligt når nolge kreative mennesker forfølger lidt skæve løsninger. Good Luck herfra.
--
Fair Trade
#8
marchello
Giga Supporter
28-10-2009 11:48

Rapporter til Admin
#6 Hørt! Kom Så Hol. Giv jeres første hardware review! :P. HWT skal ikke være før jer denne gang ;)
--
LianLiX500|i7Core 920@4Ghz|Sapphire 4870X2|SamsungF1 750GB raid 0|Thermaltake 1000W|OCZ 6GB 1600mhz triple|Auzentech Prelude 7.1|ASUS P6T Deluxe
#9
nikolajp
Super Supporter
28-10-2009 15:14

Rapporter til Admin
Ja, ønsker dem også held og lykke! Men de nævner ikke noget om køle-performance, som er det primære den laver! Det virker en anelse suspekt. Til over 1000 kr. skal den ikke bare være bedre end de andre luftkølere, men MEGET bedre. Der skal være en klar bonus ift. til konkurrenterne mht. støj og køling. Den er også lanceret midt i finans-krisen, hvor mange folk skære udgifter til ekstra unødvendigt fråds væk. Og hvis 3'dje generation så koster 50% igen, så er den nede og lege med de andre. Jeg ville personligt ikke købe aktier i det firma, men lad os da håbe på et mirakel.
--
#10
ezistef
Mega Supporter
28-10-2009 18:06

Rapporter til Admin
http://www.danamics.com[...] "If you would like to know more about Danamics, explore our technology or review a product sample, then please do not hesitate to contact us. Either use the form below or contact us directly. Information about direct contact can be found on our contact information page here." Det er da bare med at få skrevet ind til dem af een her fra HOL staff - jeg skal med glæde forestå testen :-D - afhenter også gerne produktet, da jeg har ti minutters kørsel til virksomheden :-D
--
Fair Trade
#11
Humolus
Elite Supporter
28-10-2009 20:32

Rapporter til Admin
Synes den er ret cool og er vild med den elektromagnetiske pumpe som ikke laver nogen støj. Men er dog ikke helt tryk ved magnetfelter som fiser rundt i kabinettet. Kunne sku være lækkert hvis nogen testede skidtet
--
Man skal ikke kaste med sten, når man selv er i en hashrus
#12
ookaasoo
Juniorbruger
28-10-2009 23:36

Rapporter til Admin
Konceptet er super cool, men hvad det betyder i overfør kæling praksis, kan jeg desværre ikke udtale mig om, da deres sidste køler med en pris på 3K+ var for meget for mig.. Jeg venter dog med længsel på test af det nye system! Men jeg tør love at det der vandløling fra north Q eller corsair, FUCK det pis, det køler jo røv og nøgler og er ike bedre, men bare nogenlunde løft køling :)
--
#13
Angloamerikansk
Supporter Aspirant
31-10-2009 22:19

Rapporter til Admin
Latterlig dyr. I guder det er FLOP igen. TDen yder jo ikke meget (forgængeren) end IFX-14 luftkøler.... totalt flop.
--
#14
ZazzY
Elite Supporter
31-10-2009 22:22

Rapporter til Admin
Til den pris har de vidst brug for mere end held og lykke :) Men lad os se hvordan den performer når den kommer ud til nogle tests.
--
| P5N32-E SLI Plus | Intel Core 2 Quad(Q6600) - 2.4 @ 3.6 | 4x1Gb Corsair Dominator XMS2 PC6400 | Club 3D 9800GX2 | Seagate 320Gb(Raid 0) |
#15
nikolajp
Super Supporter
01-11-2009 15:45

Rapporter til Admin
Man skal nok lige ha' for øje, at ny teknologi altid er dyr istarten, da der skal udvikles nye ting der produceres på anderledes måde, og derfor ikke er i masseproduktion. Derfor var den første dyr og denne billigere. De bliver sikkert endnu billigere i næste runde, hvis de altså overlever. Deres bedste kort er nok, at få denne køler til at performe rigtigt godt, og så lave en business case til nogle af de store spillere (ThermalTake osv.) og måske blive solgt til dem. Virker meget usandsynligt, at et lille firma kan stable en produktion på benene, som skærer udgifter så meget ned, at den kan sælges.. jeg håber det dog, fordi det ville være coolt at ha' endnu en dansk succes-historie.
--

Opret svar til nyheden: Ny Dansk Flydende Metal CPU-Koler Fra Danamics

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning