Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Intel Bryder 3DMark Vantage's Retningslinjer

Skrevet af Thomas Christensen | 12-10-2009 23:26 | 2962 visninger | 17 kommentarer, hop til seneste

At Intel's drivere til deres integrerede grafikchips er af tvivlsom karakter, har været kendt i adskillige år, men det er dog noget nyt, at Intel bryder FutureMark's retningslinjer deres nyeste 3Dmark udgave for at få en højere score.

Opdagelsen stammer fra ærkerivalen AMD, som ifølge Tech-Report har klaget til FutureMark. Intel's optimering gælder specifikt 3DMark Vantage, hvilket ikke er tilladt ifølge FutureMark's egne retningslinjer med undtagelse af multi-GPU brug, hvor benchmark-programmet via 3DMarkVantage.exe filen fortæller driveren, at den skal slå en bestemt multi-GPU profil til.

I 3DMark Vantage's grafiktest fløj scoren op med hele 37% når der blev test med 3DMarkVantage.exe sammenlignet med en omdøbt .exe fil. Intel's driver udførte med andre ord arbejdet anderledes når den kunne genkende 3DMark Vantage filen. Samme navneændring havde dog ingen indflydelse på CPU scoren under samme applikation, men CPU forbruget afslører et markant højere forbrug, når driveren kan genkende benchmarkprogrammet. De starter ud på samme niveau, men som den omdøbte test falder i CPU forbruget ved grafikkort testen halvvejs, fortsætter CPU forbruget med at være højt hele vejen igennem for 3DMarkVantage.exe.

Hvad Intel's nye driver gør, er endnu ukendt. Den markante forskel i CPU forbruget under grafiktesten og det, at den kun påvirker grafikdelen, kunne tyde på, at Intel processoren hjælper grafikkortet i den del af testen, hvor CPU'en har overskud til det. Det kunne f.eks. være i de tidlige stadier med at sætte noget af framen op for grafikkortet.

Synderen er Intel's nyest GMA driver v15.15.4.1872, som endnu ikke et godkendt af FutureMark. Til Windows Vista er den nyeste godkendte Intel driver v7.15.10.1554, som har mere end et år på bagen.

#1
LeetDonkey
Semi Supporter
13-10-2009 07:08

Rapporter til Admin
Eeej hvor plat! Dog undrer det mig lidt da det ikke ligefrem er krævende grafikopgaver en Intel grafikløsning bliver udsat for, de fleste er vel udelukkende til 'kontor'-brug? :) Er der nogen der kan sige hvor at Intel placerer sig sammenlignet med onboard løsningerne fra ATI og Nvidia efter det lille boost? Det kunne jo være at det var noget fusk for at tage kampen op imod ION eller noget...
--
Spiller faktisk kun Dawn of war 2 for tiden - tilføj LeetDonkeyDK på live hvis du vil spille lidt team med en rank 25.
#2
the688
Guru
13-10-2009 07:37

Rapporter til Admin
Det lader til at Intel har lavet en nVidia. Skamfuldt.
--
"Two hands working are better than a thousand hands praying"
#3
Hans
Ultra Nørd
13-10-2009 08:39

Rapporter til Admin
Som jægerne siger, kan du snyde os, kan du også snyde fjenden, men opdager vi snyd, så er det ud... ;-)
--
http://www.NoteBookWorld.dk[...] Hader spambots...
#4
icreate-c-sharp
Maxi Supporter
13-10-2009 09:01

Rapporter til Admin
Ej Intel.. Nu man ikke så stolt over at være fan jo.. st st st.. Lav en cpu der udnytter sine resourcer godt UANSET program så den altid vil klare sig godt og yde godt! Men derudover forstår jeg slet ikke at et mega firma som Intel kan gøre sådan noget - for det jo nok ikke sådan at 3 personer lige kan indskrive den del i en driver som skal godkendes internt også og testes og sådan noget. Man skulle mene Intel er så stort med procedurer etc. så sådan noget simpelthen ikke kunne ske fordi der så meget styr på tingene og de skal testes og ses igennem af så mange så nogen ville sige hov hov hvad nu det?
--
Intel C2Q 2.66Ghz Q9450 | Asus P5Q3 Deluxe@Wifi | 4x1GB Corsair XMS 1333Mhz DDR3 | ATI HD4870 1GB DDR5 | 700W CoolerMaster Real Power M700
#5
the688
Guru
13-10-2009 09:25

Rapporter til Admin
#4 - nVidia lavede jo samme nummer for nogle år tilbage, hvor de også fuskede med drivere (hvilket fik mig til at skifte til ATI - og jeg er først "kommet tilbage" til nVidia nu, efter en lang række ATI-kort). Det sker åbenbart - men det er utroligt at de skjuler det så dårligt. Man skulle tro at noget så potentielt "farligt" som at snyde i benchmarks, var noget man ville skjule *rigtigt* godt. Åbenbart ikke.
--
"Two hands working are better than a thousand hands praying"
#6
Contradel
Junior Supporter
13-10-2009 11:52

Rapporter til Admin
som hovedregel skal man ikke hænge sig så meget i sådanne tests, nærmere et gennemsnit af de nyeste spil på markedet, eller hvis man skal købe, de spil som man er interesseret i.
--
No skins, no mp3 tags, no equalizer, no nonsense - pure audio http://www.sheepfriends.com[...]
#7
Jintao
Supporter
13-10-2009 12:45

Rapporter til Admin
#6 okay hej lol
--
Min computer kan køre Worms 3D med alt på high.
#8
Stizzel
Juniorbruger
13-10-2009 16:52

Rapporter til Admin
endnu en grund til at skifte til amd .. eller ? :)
--
#9
DEVIL_DK
Guru
13-10-2009 17:18

Rapporter til Admin
FUC.... 3dmark intel beviser vel bare man kan optimere en driver til ting så de udnytter ens maskine bedst siden hvornår er det en dårlig ting. Det er vel i bund og grund det vil alle vil have de sørger for at gøre til spil
--
*Asus P5K/EPU*Intel E8500*Asus 4890 1GB* *A-DATA DDRII 1066 4GB*Corsair 650 Watt*Hanns-G HG281D*
#10
Jokri
Junior Supporter
13-10-2009 17:24

Rapporter til Admin
Hmm.. Men hvad regner Intel med at få ud af sådan et stunt? At narre de tilpas dumme til at tro, at deres crappy onboard grafikløsninger er bedre end de er? I så fald er det da den stensikre måde at få en del utilfredse kunder på, og det er uholdbart i længden. Det er sgu lidt sølle.
--
#11
HenrikM
Elite Supporter
13-10-2009 17:34

Rapporter til Admin
#9: Ja, applikationspecifikke forbedringer som ikke ændrer på billedkvaliten (som regel i form af bedre skrevne shaders der gør det samme som ISV'ens egne) er helt legalt til spiltitler, men er omvendt ikke sigende for hvad man kan forvente i et "gennemsnitligt", ikke top benchmark spil. Derfor har futuremark indført regler for at man ikke må lave optimeringer specifikt rettet mod 3dmark. Og det checkes som regel ved at se om performance ændrer sig ved at lave kosmetiske ændringer i programmets og dets shadere signatur. (nu ved vi ikke hvordan intel opnår forbedringen, er det i stil med hvad nvidia gjorde i 03 er det under alle omstændigheder snyd). #4/6: Det er intels gpu'er der er tale om, det har ikke noget med cpu forretningen at gøre.
--
#12
PerryC
Gæst
13-10-2009 17:47

Rapporter til Admin
Lyder som om Intel siger "Screw 3dmark", hvilket jeg giver dem ret i.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#13
DEVIL_DK
Guru
13-10-2009 17:47

Rapporter til Admin
hvis kvaliteten ikke falder og alt ser ud som det skal ser jeg ikke hvor snyden er ud over at , 3dmark tror de bestemmer hvordan vores drivere skal være. hvis intel har fundet en både at optimere driveren til 3dmark kan de jo sikkert også gøre det i spil. det er vel der vi har brug for det. 3dmark godkender heller ikke score sat ved brug af physix hvilket jo også er dybt latterligt.
--
*Asus P5K/EPU*Intel E8500*Asus 4890 1GB* *A-DATA DDRII 1066 4GB*Corsair 650 Watt*Hanns-G HG281D*
#14
HenrikM
Elite Supporter
13-10-2009 18:26

Rapporter til Admin
#12: Hvis intel sagde "screw 3dmark" ville de nok ikke lave optimeringer som kun var aktive når programmet hed "3dmark.exe"... ;) #13: prøver igen.. Der er måske 5-10 titler, hvor performance er interessant for amd/nvidia, da det er disse der bruges i reviews. Dvs her kan det betale sig for dem at lave specifikke optimeringer. Det kan fx være at istedet for at forbedre shader compileren, så genkender de bestemte shaders fra disse spil og sætter en håndoptimeret version (der giver samme output) ind i stedet. Sådanne optimeringer hjælper kun lige præcist det pågældende spil og giver derfor ingenting til det almindelige gennemsnitliges spil performance. Og det er performance for disse almindelige spil, der ikke har fået driver særbehandling at futuremark gerne vil give et benchmark for. Og derfor er det relevant at 3dmark HELLER ikke har fået særbehandling. Så er der physx... 3 grunde: 1. For at Vantage skal virke med gpu physx kræver det at nvidia i deres driver installation går ind og modificerer Vantage's filer. Altså er det ikke længere samme program man kører. Jeg kan altså også lave gode scores hvis jeg begynder at pille der ;) 2. Det er en CPU test, ikke en GPU test, og reglerne siger at GPU'en ikke må påvirke CPU resultatet. 3. Ift spil er GPU physx i CPU testen et fuldstændigt urealistisk scenarie. CPU testen er jo netop (som skrevet i 2) designet så gpu performance ikke påvirker resultatet (dvs gpu'en bruger praktisk talt ikke tid på grafikken), hvorimod i et spil vil gpu'en have rigeligt at lave med grafikken og derfor vil fysikken være anderledes dyr (og muligvis langsommere end at lave det på din quadcore cpu, således at gpu og cpu kunne arbejde parallelt). Skulle man acceptere gpu physx i en sådan test ville det i det mindste kræve at der var et realistisk grafikload samtidigt.
--
#15
ThorbjornTux
Giga Supporter
13-10-2009 19:15

Rapporter til Admin
#13 Tilføjelse til #14 I 3dmark er der jo ikke noget brugerafhængigt input (via tastaturet), så det kan ikke sammenlignes med en generel/smart optimering. Faktisk kunne man/Intel lave en 'driver', der kombinerer normalt udregnede frames med pre-udregnede frames (der hentes ind når Vantage starter). (Driveren overstyrer så ganske enkelt de kommandoer det får fra Vantage - (og giver et passende svar)) Ville du så stadig ikke mene at der er tale om snyd, DEVIL_DK ? Alt ville jo være i orden hvis Intel kunne lave deres forbedringerne generelt, men at resultatet netop opnås på en bestemt exe-fil er meget suspekt. Nu ved jeg ikke om det stadig er tilfældet, men førhen har både ATI og nVidia 'optimeret' deres drivere til spil, hvor kvaliteten i hvert fald ikke var upåvirket. Jeg ville ikke blive vildt overrasket, hvis man opdagede at nogle detaljer også i billederne også var ændret. - - - - - PS: Nu har Intel ikke forholdt sig til anklagerne, men mon ikke de mener, at AMD kan bevise deres uskyld (som i monopol-sagen) http://www.hol.dk[...]
--
Er ikke begejstret for monopoler som Post Danmark, Intel og MS
#16
martinbg
Super Nørd
13-10-2009 22:58

Rapporter til Admin
jaja Intel er godt nok gode, hmmm markedsandel får de ved at give penge til forskellig firma, og ydels ved at bryde regler, hvor mange % skal man endelig trække fra alle intels tal før de passer? :D hehe
--
Bundkort: ASrock A780G CPU: AMD Phenom II X4 3.0Ghz Grafikkort: Sapphire Radeon HD 4870 512 GDDR5 RAM: A-Data 2x2GB+2*1 800 MHz
#17
Thesofus
Juniorbruger
18-10-2009 18:56

Rapporter til Admin
Puhaaa.
--
Beskrivelse AMD Athlon 64 X2 Dual Processor 5000+ 2.60 GHz 3071mb(RAM) 512mb Nvidia 8600GS

Opret svar til nyheden: Intel Bryder 3DMark Vantage's Retningslinjer

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning