Hvis det rummer det du har brug for, og giver dig det resultat du gerne vil have, så er det vel fint? Vi kan jo ikke vide hvilke typer udgifter du har, og hvordan du "budgetterer" variable udgifter, osv.
--
"ORK SATME!"

Jeg ville bare høre om Jeres mening om mit budgetskema. Måske i selv har et budgetskema eller jeres eget privatøkonomi regnskabssystem i Excel ark.
--

Coop (og sikkert andre banker) har skabeloner f.eks: https://coopbank.dk[...] Hvis du mangler inspiration. Det jeg selv gjorde, var at se min konti igennem for et helt år tilbage, og sørge for at alle udgifter var skrevet ind/dækket af en post i budget skemaet
--

Sidst redigeret 21-01-2020 14:07

Jeg overvejer at oprette tre eller fire konti i min privatkonto. Jeg har navngivet dem: - Budgetkonto. - Forbrugs-/madkonto. - Opsparingskonto. ELLER - Faste udgifter. - Mad. - Diverse. - Opsparing. Ovenstående løsning giver struktur og overblik, således det bliver lettere at dele privatøkonomi i flere konto, så man ved hvad ens forbrug af penge går til og hvad man har tilbage at leve for og hvor meget man har sparet op.
--

#4>>Du skal passe på med at gøre din økonomi for besværlig, men dit første forslag er det du burde gå efter. 1. lønkonto som du har dit dankort tilknyttet og som de daglige udgifter går ud fra. 2. Budget konto som du overfører et fast beløb hver måned plus en buffer. Eksempel du har faste udgifter for 10.000 men du overfører fast 11.000 på den måde oparbejder du over tid en buffer der kan klare enhver uforudset udgift. 3. Opsparing Denne model kører jeg selv med, men har tidligere haft separate opsparinger til forskellige formål.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk

Jeg har 4 konti. Indtægts konto, her går alle mine og konens penge ind. Budget konto Opsparing Lommepenge.
--

Jeg har 4 stks, og det giver mig lidt et bedre overblik. 1. Løn - Her er mit DK tilknyttet. 2. Mad/fkonto - Denne har både konen og jeg hver sit visa kort til og ligger penge ind til hver måned 3. Budget konto til alle faste, delte udgifter. Hus, forsikringer mv - kun PBS aftaler på denne 4. Opsparing - Inge nkort tilknyttet her Mange har en "opsparing", som rent faktisk bare fungere som en buffer. for deres løn konto. Vi har vores opsparing til langsigtede ønsker. Denne bliver der aldrig rørt ved.
--

Jeg har brugt Googles sheets template til et årsbudget: https://docs.google.com[...] Det har fungeret for os i 3 år nu, vi har selv tilpasset det med andre konti og overskrifter. Men basen er den samme.
--

Jeg bruger både excel og google sheet. Personligt vil jeg nok lave dit lidt anderledes, men kan ikke forstå hvad du skal bruge andres input til, hvis det bare fungerer for dig selv?
--

#7 Har præcis samme opbygning af både kontoer og hver vores kort til mad-konto. Kan kun tilslutte mig at det er god og overskuelig løsning.
--
Asrock x399 taichi Amd threadripper 1920x 32GB DDR4 GTX 750ti Samsung 950pro http://lucabuono.com[...]

Det er lidt sjovt at se hvor meget "kasser" og "bokse" folk indretter dem i med deres økonomi. Det er lidt sjovt at se hvor meget det fylder faktisk med forskellige kontoer og flytte rundt med penge. Jeg anerkender fuldt ud at behovet for struktur kan være nødvendigt for den enkelte, men det virker nu ret omstændigt synes jeg. Jeg smider lidt en bombe i debatten. Jeg har aldrig haft en budget konto og får det heller aldrig. Eget hus i 15 år, kone + 2 børn
--
HO, HO, FUCKING HO!
--

Sidst redigeret 21-01-2020 16:25

Jeg havde egentligt troede at budgetkonto va til de faste udgifter eksempelvis til husleje, vand, varme osv. Jeg tænker at de faste udgifter kan trækkes i lønkontoen. Med andre ord er lønkonto og budgetkonto i virkligheden det samme.
--

I Jyske Bank kan man oprette en konto hvor man kan dele den i "underkonti" så det i virkeligheden bare er 1 rigtig konto. Så er det nemt at lave delkonti selv. Man kan selv vælge hvor mange der skal være og hvad de skal hedde. Vi har en fælles konto neddelt i Løn, Forbrug, Budget, Opsparing og Realkredit. Der bliver så automatisk overført penge fra Løn til Budget og Forbrug og Realkredit. Resten af indestående på Løn overfører jeg manuelt til Opsparingen i slutning af måneden ( vores løn svinger). Fidusen er at det kun er EN rigtig konto så der kan fint være overtræk på Forbrug uden at vi betaler renter da der er penge på Opsparingen. :-)
--
Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]

Grunden til at jeg har konti til mad og diverse, er, at jeg tidligere har sløset med min privatøkonomi, så jeg flere gange har haft overtræk. Jeg valgte at oprettet en diverse konto, da jeg flere gange har set Luksusfælden. Når Luksusfældens eksperter fremlægger et budgetforslag for deltagere, går diverse budget igen og igen. Det er for det meste diverse udgifter og mad udgifter, der sprænger budgettet. Det er sjældent at jeg spiser uden for hjemmet. Jeg køber mine dagligevarer og madvarer i supermarkeder. Jeg har førhen haft en dårlig vane med at købe unødige varer på nettet. Med andre ord jeg skal have styr på mine diverse udgifter nu og fremover, hvis der skal vær balance og råd i min privatøkonomi.
--

Jeg synes mange budgetskemaer er direkte uoverskuelige. Hvor folk vil have ALT de køber og bruger ind igennem et helt år f.eks. Det bliver da for forvirrende :) Jeg har et simpelt worddokument, hvor mine md. udgifter står, og så er kvartalsregninger divideret op pr. md., og til det har jeg 4 bankkontoer: Privatkonto Budgetkonto Husholdningskonto Opsparingskonto Jeg har indtil for en 3 år siden også været sløset med økonomi på alle områder. Det er dejligt endelig at have fået styr på de ting, og jeg har MEGET at takke "Luksusfælden" for. De har været min helt store inspiration, og jeg har virkelig lært meget af det program. Det kan lyde underligt, at det er noget, man skal lære, men det handler om de helt basale ting, som at styre sine lyster og agere ud fra, hvad man har råd til, og ikke hvad man har lyst til. Programmerne er jo oftest meget ens, men de forskellige mennesker, der har deltaget, har alle bragt en eller anden ny tanke eller forklaring, der har kunne hjælpe mig i mit videre forløb. Til sidst er det jo også fremragende at se, hvis man mangler noget, som et eksempel på hvordan man IKKE skal gøre økonomisk!
--

Sidst redigeret 21-01-2020 18:16

#13 Jeg ved ikke om findes underkonti i Danske Bank netbank. Jeg er kunde i Danske Bank. Jeg har bare oprettet fire konti. Som sagt De faste udgifter, Mad, Diverse og Opsparing. Jeg ville kunne omdøbe navne til noget mere passende således at det giver mening. I min økonomsike situation tænker jeg at fire konti må være rigeligt, da jeg har en lille privatøkonomi, hvorfor jeg valgte at oprette et budgetskema og fire konti, for som sagt at skabe overblik i mine indtægter og udgifter, så jeg ved hvad pengene bruges til. Førhen betalte jeg 129 kr. i mit mobilabonnement dengang jeg var kunde i Telmore. Nu betaler jeg 79 kr. for mit CBB mobilabonnement, idet jeg valgte at flytte mit abonnement over til CBB. Det er en besparelse på 50 kr. månedligt, hvilket giver 600 kroner om året. 600 kroner er jo osse en del penge. Disse penge vil kunne overføres til opsparingskonto. Der er ingen grund til at betale mere end hvad har man behov for. Det samme gælder TV pakker og bredbåndsabonnement osv. Nu har jeg ikke TV pakker. Men jeg har læst flere artikler på www.bt.dk[...] hvor folk fortæller at de har sparet for flere tusind kroner årligt.
--

Sidst redigeret 21-01-2020 18:24

6.300 kroner om året er mange penge https://www.bt.dk[...]
--

#17 Ja, der er meget at spare for mange mennesker, men bare ikke for folk, der gerne vil se alt sit sport, og har brug for de kanaler, der er i de store pakker. Der er INTET at spare, medmindre man går over til IPTV, og det er hverken lovligt, eller kvalitetsmæssigt tilfredsstillende nok, hvis man ikke vil gå på kompromis med sin sport. Jeg har gået alle muligheder igennem, og det bliver faktisk oftest dyrere, når man vælger forskellige streaming løsninger, og så mangler der nogle kanaler, eller nogle krydser hinanden. Derfor ender jeg altid på, at jeg lige så godt bare kan beholde den store pakke ved Stofa, desværre. Det er frustrerende, at det skal være så dyrt, men når man er sportsglad, så er det svært at gøre noget. Jeg har dælme også mange kanaler, jeg ikke ser, men når der er så mange sportskanaler, jeg har brug for, så kan der desværre ikke blive nogen besparelse for mig og andre ligesindet :(
--

Sidst redigeret 21-01-2020 18:41

Herhjemme er der følgende konti: Min privat Lønkonto (Nemkonto) Privat Kæreste privat Lønkonto (Nemkonto) Privat Fælles Budget konto m. Dankort - Her overføres fast hver måned Fælles Husholdnings-konto (Mad - Baby - Bleer - Rengøring osv) Fælles Konto Aktiviteter/Rejser Fælles Konto Dyr mad/dyrlæge/etc Fælles Vedligeholdelse Fælles Sushi/Spise ude/ude hygge Fælles Gaver Her overfører vi hver eneste måned til de forskellige konti - Når regningerne og fælles konti er blevet betalt, så kan man gøre med resten som man lyster fra sin egen konti. Jeg kommer ALDRIG til at have fælles økonomi på den måde at vi kaster alt i en pulje og deler op derefter, det er no-go herfra. Mit budget er også lavet i EXCEL - nemt og simpelt. https://prnt.sc[...]
--

#19 Det ser rigtigt fornuftigt ud. Jeg er også enig i, at det med totalt fællesøkonomi er et No-go. Selvfølgelig vil man som par hjælpe hinanden økonomisk om nødvendigt, men der er ingen rimelighed i, at den der tjener mest, skal dele det med den anden, der måske har en lavere løn. Respekt for andre, der kan gøre dette, men bare vent til man evt. skal fra hinanden, så skal man nok begynde pludselig at gå op i de små detaljer, og alle bliver pludselig sig selv nærmest. Så den måde du kører det på, synes jeg ser rigtig god og fornuftig ud. Fedt at give "Dyr" en separat konto også. Det er tit en post, hvor folk ofte bliver overrasket, og skal tage fra en anden "kasse", så det er er fint med en separat konto til de dejlige dyr :)
--

#0 Når jeg sammenligner din budgetskema med min, så har jeg disse kategorier som du ikke har: - Akasse, fagforening - Dagligvarer - Rejseopsparing - Frisør - Tøj - Fritid & underholding - Velgørenhed - Bil/cykel (værksted & reservedele) - Tvpakke
--
mess with the best, die like the rest!
--

Sidst redigeret 21-01-2020 22:06

Hvilke basis udgifter er forbundet ved huskøb. Jeg har set flere boliger på www.boligsiden.dk.[...] Jeg har læst at 5% af udbetaling er af kontantprisen, 15% lånes af banken og de resterende 80% af boliglånet betales til realkredit. Er det sådan det hænger sammen? Skal man betale ejendomskat? Hvad bør man vær opmærksom på ved huskøb? Kan det betale sig at købe A eller B energimærke hus? Jeg vil gerne spørge til dem der bor i en villa eller ejerrækkehus, om hvilke udgifter i betaler kun til boligen og dennes lån. Jeg overvejer at købe et hus til 2 millioner kroner ved at optage et lån Danske Bank og Realkredit. Jeg vil gerne bo i et A eller B energimærke hus, men prisen er højere sammenlignet med en bolig som har dårligere energimærkning.
--

Sidst redigeret 21-01-2020 22:10

#22 Du skriver i et tidligere indlæg, at du har sløset med økonomien. Hvad med at bruge nogle år på at vise at du har fået styr på det og samtidigt lave en opsparing så du har til mindst 5% eller gerne mere end det. På den måde vil du meget nemmere kunne låne de nødvendige penge..
--

#22 Du skal betale ejendomsværdiskat til staten (bliver trukket automatisk via skat) og Ejendomsskat til kommunen (betales halvårligt, direkte til kommunen) - vi betaler ca. 6.500 kr. pr. halvår i Århus kommune for en grund på 900 m2. Når du køber hus skal du selv betale 5% af købsprisen (5% af 2mio. giver 100.000 kr.) , resten kan lånes vha. realkredit (80%) og banklån (15%). Derudover skal du regne med at det i forbindelse med huskøb sagtens kan komme til at koste yderligere 50.000-100.000 kr. til Advokat, flytteomkostninger, maling, gardiner etc. Udgifterne til realkreditlån+banklån for et hus til 2mio løber op i ca. 6.500 kr. pr. måned for et fastforrentet lån med afdrag. I forhold til energimærket, så vil jeg skyde på at du måske kan spare 15-20 kr./m2/år på din varmeregning ved at vælge et hus med energimærke A frem for B. Vores varmeudgifter er ca. 13.000 kr./år for et energimærke C hus på 135 m2 med fjernvarme. Husk også at afsætte et beløb til løbende renovering, der er altid noget der skal laves på et hus ;-) Beløbet afhænger selvfølgelig af husets alder og stand, men 1.000 kr./måned er et godt udgangspunkt.
--
3700X - Gigabyte X570 I - Dark Rock Pro 4 - Intel 660P M.2 1TB - Vengeance LPX 3600 C18 - 5700 XT Red Devil - SF750 Platinum - Define Nano S - XG32VQR
--

Sidst redigeret 22-01-2020 01:29

Jeg bruger denne: https://www.raadtilpenge.dk[...] Og er enig med #5 derudover.
--

Syntes det er interessant at andre er så meget imod fællesøkonomi, og at alle indkomster går ind på én konto, for derefter at blive delt ud. Kørte i mange år med samme metode som #19 og #20 nævner, men så blev min kæreste arbejdsløs. Så havde hun ikke penge til at betale sin del af udgifterne. Hvad skal man så? Sende hende til inkasso? Da vi stod i den situation, valgte vi at gå all-in på fællesøkonomi. Vores NemKontoer er nu budgetkontoen og den deler så ud til lommepenge og betaler de faste udgifter. Grundet hun blev arbejdsløs, har vi haft et stort behov for at strukturere hele vores økonomi og optimere bedst muligt. Vi har nu følgende konti: - Budget - Lommepenge (Én hver som er privat) - Børnekonto (Alle ikke-faste udgifter til børnene, herunder tøj, legetøj, tur i svømmehal osv.) - Gavekonto (Min kæreste idé men har været lidt af en øjenåbner. Alle julegaver kunne betales fra denne, uden vi stod her i Januar og følte os fattige) - Madkonto Det ekstra struktur har betydet at vi har flere penge til det sjove og vores økonomi har det meget bedre.
--

Min kæreste og jeg er husejere og har fælles økonomi. Vi har følgende konti: To hævekonti: én til hver Én budgetkonto: til alle faste udgifter, udover dem der knyttet til kort - de er på hævekonti Én nødopsparing: til "uforudsete" udgifter, fx stor tandlægeregning, julegaver, akutskader på huset, ødelagt telefon osv. Vi har to månedslønne (efter skat) stående. Én fælles opsparing: til planlagte udgifter som fx rejser, husrenoveringer (vi har en prioriteret liste). To private opsparinger: én til hver Det eneste vi bruger budgetskema til at holde styr på budgetkontoen (så der aldrig står for meget eller for lidt). Jeg synes mere komplekse budgetskemaer, der fx også holder styr på variable udgifter skaber en kæmpe stressfaktor i hverdagen. Hvis man har problemer med overforbrug ville jeg nok personligt bruge kuvertsystemet til både mad og ting/oplevelser.
--

Synes ikke skemaet er særlig godt. Der er ingen grund til at du skal opfinde den dybe tallerken igen. Der er findes utallige på nettet, og nogle ganske fine inde i Excel. Men hvis det virker for dig, så behold det :)
--
Ryzen 3950x | RTX 2080 TI | X570 Ultra | 64 GB - 3600 MHZ | 3 x 27" Aorus IPS 1 ms |

Mit budgetskema er simpelt, enkelt og overskueligt. Jeg har tre konti: 1. Lønkonto 2. Budgetkonto 3. Opsparingskonto Indtægt: 38.000 kr (efter skat) Alle 38.000 kr går ind på min lønkonto den sidste dag i måneden. Herfra overføres der automatisk 8.000 kr til budgetkonto og 20.000 kr til opsparingskontoen. Dvs der står ca 10.000 kr tilbage på lønkontoen hver måned. Disse bruger jeg på mad, tøj, dagligdagsvarer og fornøjelser. Jeg holder ikke regnskab med disse penge da jeg ved de 10k mere end rigeligt dækker mit forbrug. Der er ca. 3000 kr tilbage hver måned (hvilket så må betyde jeg bruger ca. 7000 kr om måneden på dette), dvs sidst på året omkring Black Friday er der som regel 40-50.000 kr på min lønkonto som jeg brænder af på Black Friday/ julegaver/ fyrværkeri og lign. Mit budgetskema ser således ud: Andelsboligafgift: 2000 kr/md Bil: 3000 kr/md Internet: 200 kr/md Telefon: 200 kr/md Licens: 100 kr/md Indboforsikring: 200 kr/md El: 500 kr/md Varme: 500 kr/md A-kasse: 500 kr/md Ialt: 7.200 kr/md Og da jeg overfører 8.000 kr hver måned, dækker det rigeligt disse udgifter. Ja faktisk bliver der jo sidst på året små 10k (800 kr x 12 måneder) i overskud, som jeg overfører til min lønkonto og også bruger på Black Friday/ julegaver/ fyrværkeri.
--
Intel: Maximus IX code, Strix GTX 1070, i5-7600k, Kraken X62, XB240H Amd: Ryzen 1600, GTX 1060, B350 Plus, G2460PF Laptop: Spectre X360, I7-7700

Og nej, jeg er ikke i fagforening, da fagforeninger er for tabere. Og nej, jeg har heller ingen TV-pakke. Bruger udelukkende streaming.
--
Intel: Maximus IX code, Strix GTX 1070, i5-7600k, Kraken X62, XB240H Amd: Ryzen 1600, GTX 1060, B350 Plus, G2460PF Laptop: Spectre X360, I7-7700
--

Sidst redigeret 22-01-2020 11:50

38.000kr efter skat? Hvad laver du til dagligt ? Special læge?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#31 Hvem snakker du til?
--
Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]

Udgifter i boliglån og boligøkonomi: - Ejendomsværdiskat trækkes fra skat. - Ejendomsskat betales hver 6. måned. - Udbetaling er 5% af kontantpris, og boliglån er 15% af kontantprisen som betales til bank, og de resterende 85% af boliglån skal afdrages til realkreditlån. - Udgifterne til realkreditlån+bankløn. - Månedlige renteudgifter i forbindelse med optagelse af boliglån. - El, vand og varme. - Advokatregninger. - Flytteregning - fraflytning fra tidligere lejemål. - Boligrenovering: maling, reparation, nyt gulv osv. - Udgifterne til realkreditlån+bankløn. - Energibesparelse fra energimærke C til B til A i el, vand og varme. - Køkkenskrald, haveaffald osv. Hvilke udgifter er der i et realkreditlån? Hvad mangler jeg at tilføje i boligudgifter?
--

Sidst redigeret 22-01-2020 13:43

#32 til indlægget ovenover.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#34 Ah ja, det var et indlæg, jeg har skjult. Det er nok ikke tilfældigt, det er skjult ;)
--
Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]

Hvilken bank giver mest i indlånsrente i opsparingskonto. Jeg vil gerne sparer et sted mellem 200000 og 300000 kroner. Jeg vil gerne have mest ud af min opsparing i fx. investering eller renter der giver mest afkast således at jeg ville kunne tjene penge af min opsparing så den vokser i værdi.
--