God aften HOL
Har gået lidt med tanken om at købe en varebil og ombygge den til en "minicamper", som der kan overnattes i på mindre weekendture/ferier. Det ville være en af de høje varebils-modeller, så man kan stå oprejst.
Har haft kigget på autocampere, men de koster også en del penge og er generelt meget dyre i afgift. Men kan ikke gennemskue om en varebil er ret meget anderledes.
https://fdm.dk[...]
På FDM fandt jeg nogle tal, men er heller ikke sikker på om de kun er halv-årlige afgifter.
Som jeg ser det, skal køretøjet være indregistreret første gang 2. juli 1998 eller tidligere. For at undgå kæmpe afgift, for privat anvendelse. Hvilket er lidt mystisk og lidt ærligt at man er tvunget til at købe noget så gammelt. (Men ak, sådan er Danmark nu en gang)
Min tanke er, om det er realistisk at foretage en sådan ombygning, uden at være uddannet inden for håndværksfagene?
Og vil det overhovedet give mening, sådan rent økonomisk set?
Jeg ønsker at køretøjet ikke skriger AUTOCAMPER, derfor ledte jeg i forvejen efter en camper, som ikke havde det traditionelle autocamper design/look. Men istedet var en camper som var bygget på grundstammen af f.eks. Fiat Ducato eller Ford Transit.
HVIS der stadig er nogen som læser, så vil jeg bare skrive at jeg havde tænkt på at installerer muligheden for opvarming på ture til køligere egne eller i ydersæson. Også ville jeg også bruge noget isoleringsmateriale, noget af det faste/kompakte noget (som man vist finder til efterisolering af indervæg eller under nyt gulv). Således at det ikke ville kunne suge kondens, som f.eks. rockwool.
Ville indrette med:
Simple køkkenfaciliteter (Vask og gasblus mm.)
Opbevaringsmuligheder
En soveplads (Queen-size), gerne noget multifunktion (til sofa).
En spiseplads
Den ville ikke skulle indeholde:
Brus eller toilet (det må man finde andet steds på sin rejse)
Nogle der har input af den ene eller anden slags?
--
Gæstebruger, opret dit eget
login og få din egen signatur.