Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Flexleasing eller køb af bil?Af Elitebruger Ricogamer | 14-02-2024 22:06 | 782 visninger | 4 svar, hop til seneste
Jeg vil lige starte ud med, at jeg har læst omkring flexleasing og jeg forstår simpelthen intet af det jeg læser.
Jeg har fået øje på en Audi A5 2021 model, som kostede 400.000 kr.
Jeg vil gerne udbetale 200.000 kr og financere resterende 200.000 kr over 5 år.
Jeg har snakket med santander og jeg skal betale 4300 kr om måneden i 5 år inkl. renter.
Så jeg ender med at betale ca. 458.000 kr i alt.
Jeg spurgte om hjælp på reddit, men i stedet for hjælp fik jeg en masse negative kommentarer om, at det er dumt af mig at købe så dyr en bil osv osv. Derfor vil jeg blot lige nævne, at jeg lige pt. har jeg 20.000 kr til rådighed efter udgifter hver måned, som jeg egentligt bare sætter i banken til opsparing, hvor noget af det ryger til investering.
Jeg er glad for biler og det er en hobby for mig, så lige at bruge 4300 kr for bil (6000-6500 kr for forsikring og benzin) er fint for mig. Jeg lever kun en gang og man behøver ikke at investere og spare alt. Nogle gange skal man bare leve livet.
Jeg har fået at vide fra nogle, at når det kommer til en bil til de 400.000 kr, så er det bedst at bruge flexleasing til købet. Jeg har så undersøgt det på nettet og jeg forstår intet.
Er der nogen herinde som har brugt flexleasing før og på en simpel måde kan fortælle mig hvordan det foregår og om det er det værd? --
3060 Ti, Ryzen 7 3700x, 16 GB 3200 Mhz
Ved flexleasing, så lejer du stadig bilen fra en given forhandler som leaser bilen til dig, men hvor du normalt ville betale leasing for "hele" bilen, betaler man ved flexleasing kun et månedeligt beløb af afgiften på bilen.
For at det skal kunne betale sig nogenlunde, så skal bilen helst være mere end 36 måneder gammel. Grunden til dette er, at der er forskellige takster for hvor mange %, du skal betale af den totale afgift på bilen.
Er bilen mindre end 36 måneder gammel, så er den på 1%, hvorimod den er på 0,5% hvis den er ældre end de 36 måneder.
Helt runde opdigtede tal kunne være:
Afgift på bilen: 200.000 kroner
Leasing: 0,5% om måneden
Altså du ville skulle betale 1000 kroner i leasing på afgiften om måneden.
Det er meget groft sat op, for der er nogle ting ved flexleasing, som ofte kommer bag på folk og som efterfølgende giver dem et rap over nallerne.
Når du flexleaser, så er der efter endt leasingaftale en restværdi som skal betales. Igen, opdigtede tal blot for at illustrere:
Bilens restværdi efter endt leasingaftale: 200.000 kroner.
De 200.000 kroner er uden afgift, som bilen SKAL sælges for til en evt. køber. Ofte overlader leasingfirmaet ansvaret til dig, om at enten få den solgt eller finde en anden, som gider at overtage aftalen. Der er selvfølgelig undtagelser, nogle firmaer har allerede kunderne klar til at overtage - men det er ikke noget man kan forvente!
Såfremt du ikke finder en der overtager en evt. leasingaftale, eller får solgt bilen til 200.000 kroner, så skal ud selv punge ud med differencen. Det er ofte her, at folk brænder nallerne, fordi restværdien typisk bliver sat ud fra hvad bilen er værd på tidspunktet for man leaser den, og ikke et par år frem, hvor den uundgåeligt vil have mistet værdi, også uden afgift.
Ved alm. leasing kontra flexleasing, er der ofte inkluderet en service-aftale, eller såfremt bilen er ny nok, så er der stadig noget garanti, selvom du leaser. Ved flexleasing og biler der er over 36 måneder gamle, så hæfter du næsten for alt selv.
Flexleasings største fordel, er at din månedelige ydelse er væsentligt lavere, end ved alm. leasing.
Om det kan betale sig kommer an på hvad du ville skulle give i månedelig ydelse, og hvad afgiften er på netop den bil du vil have, dernæst skal du indregne værditab mm. Derudover skal du også indregne førstegangsydelsen. -- Hej!
Jeg beklager, hvis det er lidt for off-topic ift. hvad du spørg om:
Min bror har fornyeligt leaset en Model Y (ikke flexleasing). Læser man det med småt, så står der i hans aftale, at udbetalingen går tabt, hvis bilen bliver totalskadet, uanset hvem fejlen ligger hos, selvom det i forvejen er et krav på leasingaftalen, at man har kasko.
Det er muligt at leasingaftaler på dette punkt er forskellige, men jeg tænker, at det er værd at vide, hvis man overvejer at lease.
Jeg håber at du bliver glad for din potentielle nye bil.
//Zokeh
-- Restværdi er som #1 er inde på ret central.
Den sættes af leasingfirmaer ofte urealistisk højt med vilje.
For hver gang der skæres eks 50.000 eller 100.000 kroner af restværdien, skal leasingselskabet i leasingperioden hæve ydelsen med samme 50.000 eller 100.000 kroner... Hvis de vil have samme fortjeneste.
Det gøres altså for at få leasingaftalen til at se billig ud i månedlig betaling og førstegangs ydelse.
Teoretisk kunne man tilbyde 1 krone i månedlig betaling, og 1 krone i førstegangs ydelse... Hvis man blot sætter restværdien højt nok.
Dette ville nok ikke gå juridisk, men der er så vide rammer at restværdien nemt kan være det springende punkt for om det er en god ide, eller en rigtig rigtig dyr aftale når det hele er gjort op.
(Det kan også være svært at spå om, hvor stor elbilernes indmarch på markedet vil have for fremtidig værdi af benzinbiler)
Vælger man efter endt leasingaftale blot at betale restværdien, for at køre videre i bilen, så skal der afregnes registreringsafgift af bilen til staten, før den må køre på offentlig vej.
Og hvad registreringsafgiften vil være på det fremtidige tidspunkt ved ingen, da den vil blive fastsat ud fra bilens stand, samt hvad andre tilsvarende biler på det fremtidige tidspunkt handles til, MED registreringsafgift betalt.
Der er også nogen leasingselskaber der her kommer med et urealistisk lavt bud/gæt på hvad den fremtidige registreringsafgift vil være, igen for at gøre leasingaftalen attraktiv.
Der er naturligvis også leasingselskaber der er realistiske med hensyn til både restværdi og evt registreringsafgift.
Men det er punkter man skal sætte sig grundigt ind i, inden man indgår en flexleasingaftale. -- Sidst redigeret 15-02-2024 05:27 Hvor mange km har den kørt?
og er det deres 2liters turbo motor? --
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|