Telenor: Yousee's routere (noget Sagem-knald), og offentlig IP-adresse. Jf. Yousee's gentagne DNS-nedbrud er stabiliteten pr. definition bedre ;-)
Ingen kenskab til Telia.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #1 - Lækkert takker... Jeg har også problemer med båndbredden til forskellige netværk, flere i DK der har direkte peering med TDC. Må konstaterer at de begrænser båndbredden, selvom de hævder de ikke gør...
--
Jeg har ingen erfaring med Telia på coax, men baseret på min oplevelse med dem på ADSL for 3 år siden, kan jeg ikke anbefale dem. Deres support er satme en flok amatører og jeg havde så meget pakketab på forbindelsen, at jeg måtte genstarte min router dagligt, for at få liv i forbindelsen.
--
#3 - Takker for input. Jeg bruger ikke support til noget. Jeg har gjort samme konstatering som dig med kvaliteten af support hos flere selskaber.
Men jeg er nysgerrig omkring stabiliteten på din DSL. Fandt du ud af om det skyldtes kobberet eller det var et Telia relateret problem? :)
--
#4 -
Det var klart et Telia-problem, jeg havde brugt Fullrate på samme forbindelse i en periode og endda kørt med en højere hastighed.
En elektriker skiftede telefonstikket til at starte med, da jeg bor i lejebolig, jeg fik derefter skiftet stikket af en TDC-tekniker og fik kontrolleret installationen, skiftet routeren (som Telia prøvede at opkræve penge for), fik nedgraderet hastigheden og fik tilbudt endnu et teknikerbesøg til 1100 kr., fordi linjen stadig ikke var stabil efter to måneder. Efter et langt indlæg på Telias Facebookside, noget jeg normalt ikke benytter mig af, forsøgte de med endnu en tekniker, som kontrollerede forbindelsen udefra, men jeg fik aldrig en tilbagemelding fra dem om problemet var fikset, hvilket det ikke var.
En i Telias support indrømmede endda overfor mig, at de lejlighedsvis havde kunder, som blev sat på defekte porte på centralerne, så forbindelsen ikke virker fra starten, men man gjorde åbenbart ikke en indsats for enten at markere de defekte porte eller fikse dem, og der gik typiske 2-3 måneder, før fejlen blev opdaget, hvilket muligvis var hvad jeg var ude for.
Jeg gik så tilbage til coax hos YouSee, men fik en gratis ADSL af min daværende arbejdsgiver for et års tid siden via Telenor, som godt nok kun blev brugt som backup, men underligt nok, så virkede den forbindelse 100% perfekt på præcis samme kabler og stik, som blev brugt, da Telia havde forbindelsen.
Det mest positive jeg kan sige om min oplevelse med Telia er, at jeg i det mindste fik lukket mit abonnement og fik alle penge retur, dog først efter to måneders fejlsøgning, hvor hver sten blev vendt et par gange og efter offentligt brok først på Facebook og herefter på Trustpilot.
At sige at du ikke får brug for supporten, forudsætter dog at Telia er i stand til at levere et stabilt produkt til at starte med og jeg ville ikke holde vejret i spænding. :)
--
#5 - Det er klart at supporten er væsentlig, hvis der er fejl med produktet. Har jeg oplevet ved YouSee.
Besynderlig historie og bestemt ikke særlig betrykkende... Tak for del.
--