Jeg købte for godt 10 år siden et Cooler Master Black Label Full Tower. Det er et fedt kabinet, med masser af muligheder men nu er tiden vist løbet fra den. Jeg er derfor på udkig efter et nyt og jeg har ingen anelse om hvor jeg skal begynde.
Kabinettet skal være fremtidssikret, altså god plads til store grafikkort. Det må gerne komme med nogle gode fans og der skal være plads til en top mounted køler. Jeg har købt et Artic Cooler 240 (kunne ikke bygges i det nuværende) og jeg har alternativt kig på et Artic Cooler 280. Jeg er totalt ligeglad med hvor grimt kabinettet er da jeg har det gemt ved godt til en side, ligesom RGB lys ikke er af betydning. Jeg kunne derimod godt tænke mig et kabinet der er nemt at arbejde med, har et godt airflow og som har gode støvfiltre. Mit budget er omkring 1500kr. +/-.
Håber på nogle kyndige råd :)
Mvh.
Lasse
--
Sidst redigeret 20-12-2020 23:41