Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 næste »

Gå til:

Club 3D HD7750 Eyefinity

Af Jonas | 12-01-2014 | 24877 visninger | 0 kommentarer

Performance

Vi har valgt at se hvordan dette kort klarer sig mod samme kort i klassen, og om de ekstra GB RAM retfærdiggør den lidt højere pris. Vi har brugt programmet 3Dmark11 Professional til at teste kortet mod andre kort, ved at bruge standard testen.

Som det ses I testen ovenfor, ligger kortet ret middelmådigt I forhold til andre grafikkort, på trods af at den ekstra mængde RAM giver den lidt mere at arbejde med.  

Performance i spil

Club3D ligger allerede op fra start til at grafikkortet skulle kunne yde en del, omend 3Dmark testen ikke just viste den store forskel fra deres Eyefinity kort, til et almindeligt HD7750. Kortet har vi selvfølgelig også kørt igennem diverse spiltests, for at se hvordan den egentlige performance er I de forskellige spil. Fælles for alle testene er at de er testet I 1920x1080 opløsning. Detaljegrad og eyecandy er sat af spillet selv, ud fra de foreslåede indstillinger.

Battlefield 3

Battlefield 3 er efterhånden en gammel kending, og man skal have været ganske frakoblet den virkelige verden hvis man ikke på enten det ene eller andet tidspunkt er faldet over denne titel på internettet eller i en butik. Spillet er kendt for at skulle være ganske krævende, hvilket selvfølgelig gør det oplagt at bruge det som målramme for diverse benchmarking tests.

Kortet bliver virkelig stresset til det yderste i en omgang Battlefield 3 multiplayer, og for et kort der skulle være bygget til at trække op til 4 skærme i Eyefinity, er det ikke just lovende at det halter så meget allerede i en 1920x1080 opløsning.  Spillet kører dog relativt flydende med en gennemsnits FPS på over 30, på high settings. Det vil selvfølgelig være muligt at opnå højere FPS ved at slå noget af alt det eyecandy fra som Battlefield 3 byder på, men for et grafikkort der er smidt på markedet som et gamer grafikkort havde vi forventet lidt mere.

 

Saints Row IV

Saints Row serien er efterhånden ved at være kendt som en noget kontroversiel Open World titel, som blandt andet huskes bedst for kæmpe lilla dildoer, dubstep-guns, og mærkelig humor. Nyeste spil i serien byder på omtrentligt samme mængde eyecandy som forgængeren, da de begge bygger på samme CTG Engine. Mange fejl og mangler er der dog blevet rettet op på i mellemtiden, og spillets engine er blevet tweaked siden Saints Row: The Third.

Spillet blev bundlet sammen med HD7970, da spillet er optimeret til netop AMD grafikkort, så umiddelbart havde vi forventet lidt mere af spillet. Vi kan dog se på testen at spillet faktisk trækker hårdere på vores HD7750 end Battlefield 3 gjorde, uden at der nødvendigvis er noget der indikerer at der skulle ske mere på skærmen.