Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Sculpt Touch mouse

Af Jonas | 29-10-2012 | 15199 visninger | 2 kommentarer

Musen i brug

Musen er på størrelse med en standard bærbar mus, og minder i design også om mange af de mus, du kan finde til bærbare computere allerede. Den let ovale form gør den dog velegnet til både venstre- og højrehåndede, da musen ikke har noget indhug i siden, der gør det bedre at bruge den til den ene hånd frem for den anden. Musen kommer, som nævnt tidligere, uden noget scrollwheel, men gør i stedet brug af en touch-scroll, som sidder der, hvor der normalt sidder et scrollwheel. Meget lig Wedge Touch-musen, kan Sculpt Touch også scrolle i 4 retninger. For at simulere, at der stadig sidder et scrollwheel i, vibrerer musen let, når du ”scroller” på touch-pladen. Selve musen er bygget i standard plastikmateriale, men føles ikke som dårlig kvalitet, den føles generelt som en kompakt mus med nogle lækre features.

 
Musens størrelse gør den dog velegnet til allround brug. Det er ikke en decideret gaming mus, men kan dog til nød bruges her til, hvis man er på farten med ens bærbar. Den har ingen udfald i forbindelsen, så det behøver man heller ikke frygte, hvis man vil game med musen. Musen er dog glimrende til standard websurf samt programbrug, og 4-way scrolling gør det behageligt at bevæge sig rundt i både programmer og browsere. Musen er behagelig at holde om, og den ligger godt i hånden – på trods af, at den ikke er nær
så stor som en standardmus.
 
 
En feature, som man dog hurtigt bliver træt af i musen, er den tidligere nævnte simulering af et scrollwheel, hvor musen vibrerer. I starten føles det som en okay feature, at der gives lidt ”feedback”, når du scroller på det ikke eksisterende scrollwheel, men efter noget tid kan de små konstante vibrationer godt blive irriterende. Afhængig af, hvor ”hårdt” man vælger at scrolle, vibrerer musen mere og mere, så den til sidst har en tendens til at gå lidt i selvsving. Dette kan dog stoppes relativt nemt ved blot at lægge en finger på touch-scrolleren. Er man typen, der ofte læser meget på hjemmesider, eller scroller frem og tilbage, så vil
den konstante vibrering være et større minus ved musen.