Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Anbefalinger til job i storkøbenhavnsområdet?

Af Junior Supporter Bootyboo | 10-10-2013 00:53 | 1920 visninger | 21 svar, hop til seneste
Hej HOL Lad os bare komme direkte til sagen; det står sådan til at jeg 'lige' er blevet ledig efter at have været selvstændig i 2 års tid. Jeg har søgt efter et nyt job i en måneds tid nu, og jeg synes virkelig det er en kamp at få fat i noget der kan bruges. Jeg har været ude lokalt med uopfordrede ansøgninger, jeg besøger sider som jobindex dagligt for at se om der er kommet nogle nye aktuelle jobopslag som vil kunne bruges, jeg har kontaktet bekendte som jeg mener vil kunne anbefale noget, men alt dette har indtil videre stort set ikke virket. Jeg har efterhånden rundet de 20 år, og med 5 års erhvervserfaring som 20-årig hvoraf 2 af årene er som selvstændig med op til flere ansatte, så mener jeg da ikke at mit CV er helt i hækken i forhold til de jobs jeg søger. Jeg har lagt et godt stykke arbejde i mit CV (synes jeg selv), og jeg bruger altid god tid på den individuelle ansøgning jeg laver. Fortvivl ikke, jeg har selvfølgelig fået henvendelser fra virksomheder indenfor telesalg og som facere på gaden. Jeg har dog hørt ualmindeligt dårligt om begge job, som nok også er grunden til at jeg dagligt ser nye jobopslag fra samme arbejdsgivere om at disse søger nye medarbejdere. Nu er jeg efterhånden snart ved at få hold i nakken af at gå hjemme, da jeg jo har været erhvervsmæssigt aktiv de sidste 5 år. Jeg vil nu prøve at spørge HOL til råds, da jeg jo ved at vi kommer fra alle Danmarks kredse. Er der mon nogen der kender til arbejdspladser der søger en seriøs medarbejder? Jeg er bosat i Bagsværd (storkbh), så næsten alt der ligger i storkbh - altså indenfor en nogenlunde afstand af min bopæl - vil have interesse. Leder efter fuldtid eller deltid med en god sjat timer. Jeg er godt klar over at denne tråd er et skud i tågen, men tager sgu chancen. Fortsat god aften/nat :)!
--
#1
ToFFo
Guru
10-10-2013 00:55

Rapporter til Admin
Du glemmer at skrive hvad du gerne vil arbejde som, eller hvilken branche du vil søge indenfor. Ellers kan du nok arbejde hos McDonalds... Eftersom du ikke specificerer hvilket område du ønsker at beskæftige dig med :)
--
Join min facebook fansite! http://kortlink.dk[...] Game giveaways, steam keys og andre sjove ting!
#2
bQnne
Elite Nørd
10-10-2013 01:21

Rapporter til Admin
Du har arbejdet siden du var 15, og drevet en virksomhed da du var 18 til 20, er det korrekt? Jeg tolker umiddelbart på dette at du ikke har en decideret uddannelse - kan det passe? I så fald, kan jeg ikke se hvorfor du er kræsen. Jobs som ikke kræver nogen boglig baggrund hænger ikke på træerne. Hvor ligger dine interesser? Hvad kan du? Hvilke jobs er "drømmejobs" i dine øjne? Min arbejdsplads søger noget deltid/fuldtid, men jeg vil ikke anbefale noget der ligger helt skævt, jo. ;) Hvis du vil have feedback på dit CV vil jeg meget gerne tage et kig på det. :) (Husk, et CV er ikke nok ved ansøgninger - husk at vedlægge en motiveret ansøgning i form af noget tekst der beskriver hvorfor de skal vælge dig, og hvilken typer person de i givet fald får).
--
#3
Bootyboo
Junior Supporter
10-10-2013 01:53

Rapporter til Admin
#1 Det er lidt med vilje at jeg ikke har gjort det :) har nemlig ikke ville låse mig fast på noget. #2 Det er som udgangspunkt korrekt det du skriver, mit arbejde var godt nok deltid fra da jeg var 15 til 18 år. Mht. Uddannelse så har jeg lige afsluttet HHX i år. Det virker dog ikke som om at en gymnasial uddannelse er et krav de fleste af de steder jeg har kigget. Jeg vil ikke sige jeg har været særlig kræsen, har prøvet at holde mig væk fra job som telesælger og facer. Men vil da selvfølgelig meget hellere have noget arbejde som ikke er på linje med netto osv. Af lønmæssige og andre grunde. Jeg må sige at jeg selv ser mig selv som stærk/erfaren indenfor områder som: IT (kender meget til både software og hardware, samtidig med at det interesserer mig). Herudover fitness/sundhed. Hvis jeg kunne vælge fra alle hylder af hvilket arbejde jeg ufaglært kunne tænke mig at arbejde med lige nu, så skulle det være indenfor de 2. Altså steder som Fona, fitnesscentre osv. Men jeg er 100% åben for alt, det skal huskes. Ja det er jeg godt klar over, jeg tager mig også tid til at skrive den enkelte ansøgning så den passer til det jeg søger. Har ikke valgt den nemme løsning med bare at sende den samme 'universale' ansøgning ud til alle :). Håber jeg fik svaret på det hele, lidt uoverskueligt med al den tekst når man skriver fra iPhone :) Men mange tak for jeres svar begge to!
--
#4
TobiasJewel
Semibruger
10-10-2013 02:12

Rapporter til Admin
Desværre kender jeg ikke til et ledigt job pt. Men jeg brugte https://www.formidlingen.dk[...] da jeg var i jobnød og skulle tjene lidt penge. Jeg har ikke kigget derinde i et års tid, så jeg kan ikke sige om der er fuldtidsstillinger. Hvad med vikarstillinger generelt? Lærevikariater osv.
--
#5
Coff
Monsterbruger
10-10-2013 02:42

Rapporter til Admin
Brug dit netværk! Opret en LinkedIn-profil og hold den opdateret. Brug Facebook, Twitter og hvad de nu ellers hedder. Dine venner kender sikkert nogen som kender nogen som kan bruge lige dig! Held og lykke i kampen om et job :)
--
#6
gekko_man
Ultra Nørd
10-10-2013 04:28

Rapporter til Admin
Med en HHx i hånden er jobmulighederne ikke de store, medmindre det er "ufaglært" arbejde. En gymnasial uddannelse kvalificerer dybest set kun til videre uddannelse. Så arbejde i Netto, på en tankstation, lager m.m. er mest sandsynligt. Om ikke andet så tag hvad du kan få og søg videre - det er helt sikkert nemmere at få et mere spændende job, hvis du ikke er arbejdsløs. I dag skal man have papir på sin viden/uddannelse. Sådan er det bare...
--
Med løven på vor stolte bryst, vi følger jer fra kyst til kyst - Forza FCK!
#7
pekr
Elitebruger
10-10-2013 06:38

Rapporter til Admin
Nu har jeg ikke set dit cv. Men hvis du kun er 20 år, og har et cv der fylder flere sider, så lyser mine advarselslamper. Jeg er selv ufaglært (autodidakt) Det betyder bestemt ikke at man ikke kan få erhvervmæssig succes, men det kræver bestemt hårdt arbejde og vilje (Det ved du sikkert som tidligere selvstændig). Dog ville jeg som 20 årig, bestemt overvejer en videregående uddannelse. Det trods alt lettere at forsætte studielivet nu end når du er 30 år.
--
#8
bQnne
Elite Nørd
10-10-2013 07:20

Rapporter til Admin
Kan ikke være mere enig med #7. Videregående uddannelser er vejen frem i dag og ikke mindst om 10 år, med mindre du kender de rette folk. Hvis du gjorde, sad du ikke her. ;) Du skal være opmærksom på at lønnen som fitnessinstruktør eller ufaglært computermand/Fona-medarbejder ikke er voldsomt høj. Hvis du ikke vil nøjes med det man får i Netto, vil jeg på det kraftigste anbefale dig at få dig en videregående uddannelse som et-eller-andet, og gå den vej. Det kan sagtens være at en medarbejder i Fona (f.eks.) får mere end en i Netto, men samtidigt kommer samtlige at Fona's ansatte i begyndelsen af næste år til at få mindre i løn, pga. besparelser, har jeg hørt. Mht. videregående uddannelser er der mange der virker interessante, synes jeg, som ikke kræver 11,7 i snit. Tjek evt. hvad IHK har. Jeg har en kamerat der inde, med ca. samme interesser som dig (mindre PC, mere fitness, til gengæld) som er ret glad for det. En ingeniør tjener trods alt mere end en i Netto. :)
--
#9
ReneSDK
HOL Moderator
10-10-2013 07:26

Rapporter til Admin
Det eneste jeg kan sige er: velkommen til ledigheden og bunken af alle de andre ledige. Det har siden 2009 været en hård kamp at finde jobs. De er der, men forvent ikke i starten at arbejde med noget interessant. Det vil sige søg på alt du kan komme i nærheden, også selvom du ikke finder det den mindste smule interessant. Der er mange om jobbene, og for få jobs, så du skal være skarp for at få de ledige jobs. Desværre er de unge uden reelle uddannelser ikke dem der står forrest i køen til jobsne.
--
FFHAU!
#10
Survey
Elitebruger
10-10-2013 08:42

Rapporter til Admin
Jobbank.dk er en god side også. Kig evt. Efter vikarjobs til at starte med. Og pp tjenerbooking.dk kan du få nogle hurtige jobs.
--
#11
Bootyboo
Junior Supporter
10-10-2013 11:12

Rapporter til Admin
Mine planer har skam hele tiden været at arbejde fuldtid i et år eller 2 (sabbatår) og så læse videre bagefter, ellers havde jeg sgu ikke taget en HHX :). Lige nu har jeg dog brug for en pause fra skolebænken, så en videregående udd. Er ikke aktuelt for mig før et års tid eller 2. Jeg ser hvad i alle svarer, og jeg er enig i det meste. Jeg har overvejet at tage et job i netto eller lign. Og så blive ved med at lede efter noget andet ved siden af. Ellers tror jeg at der kan gå meget længe før jeg finder noget jeg kunne blive glad for. Mange tak for alle svarene der er kommet indtil videre :)
--
#12
Lindquist
Nørd
10-10-2013 12:05

Rapporter til Admin
Du kan jo søge ind som first-line supporter hos et af de mange vikar- eller outsourcingfirmaer. Det er et lortejob med tåbelige mennesker i røret. Det er dårligt lønnet. Der er ingen prestige i det. Du er altid upopulær hos dine kunder... men du kommer da til at arbejde med computere. Derudover, så er du ikke afhængig af om du kan sælge noget ligesom telesælgere og facere. Kig hos virksomheder som Sitel og Logica. De leverer tonsvis af first-line supportere. Som du har fået at vide flere gange: HHX får dig ikke langt og egen virksomhed skal være relevant for det job, du søger, hvis du skal bruge det til noget. Og jeg beklager, men nogle af de ting, jeg reagerer på ud fra det, du har skrevet er: - Du har kun en HHX. Som tidligere nævnt. Nu kender du forskellen på mikro- og makro-økonomi, men du får ikke nogen point for det. - Du er kun 20 år. 20 årige er ikke lige verdens mest troværdige arbejdskraft. I skifter mening som vinden blæser (måske gør du ikke, men det er der mange der gør). - Vigtigst: Du kan ikke fortælle mig, hvad du vil. Hvis jeg skulle ansætte en af to og den ene kunne fortælle mig præcis, hvad han ville og det passede til jobbet, så ville jeg tage ham (såfremt de ellers var lige kvalificerede).
--
[Fortaler for] Kaffe; Net-etikkette; Saglighed [Modstander af] Gaming-bærbare; Skyde-spil; Skjult reklame; Hysteri
#13
Bootyboo
Junior Supporter
10-10-2013 12:32

Rapporter til Admin
#12 Havde folk forventet at jeg som 20-årig var færdig med en videregående uddannelse eller hvad? Jeg har været på sammme alder med alle mine klassekammerater i gymnasiet, så jeg er da bestemt ikke bagud mht. uddannelse og min alder. Jeg mener bestemt ikke at min HHX i de fleste tilfælde kan bruges til noget når jeg leder efter et fultidsarbejde som ufaglært, som også er hvorfor jeg ikke nævnte min uddannelse da det ikke umiddelbart havde nogen relevans for det jeg søgte efter. På en anden notits, IT og fitness/sundhed er hvad der interesserer mig NU, og ikke hvad jeg ønsker at videreuddanne mig indenfor eller noget i den dur. Det er som jeg har sagt op til flere gange, ikke noget specielt jeg søger. Jeg søger noget som IKKE er facer, telesælger eller lign. Og som umiddelbart ikke er Netto/supermarkeder generelt. Jeg har ikke prøvet at søge i Netto endnu, men jeg vil tro at det er meget nemmere at få fat i end alt andet. Jeg kan dog tage en håndfuld links med mig i min søgen som jeg har fået af jer der har kommenteret min tråd, så det er jo ganske lækkert.
--
#14
Jacob [5260 Od.S]
Junior Supporter
10-10-2013 12:35

Rapporter til Admin
#11 Mine planer har skam hele tiden været at arbejde fuldtid i et år eller 2 (sabbatår) og så læse videre bagefter Jeg tror det er de færreste der har et interessant job eller godt lønnet job i deres sabbatår. Der er rigtig meget personale hos macd, netto, div andre butikker og spisesteder som holder sabbatår. Det er ikke en kvalifikation i sig selv at have været selvstændig. Alle kan blive det. Tag hvad du kan få. Der er meget få direktørstillinger til unge på 20 der holder et par sabbatår. Hvis du vil tjene gode penge, så søg ufaglært hos murer, tømrer eller anden håndværker - det er nok der de bedste penge er. Du skal dog være klar over at du får lov til at arbejde for lønnen. Pøj-pøj
--
Hvis den ikke opbevares MINDST 100 meter fra din bopæl, så er det bare en kopi og ikke en backup.
#15
Bootyboo
Junior Supporter
10-10-2013 12:38

Rapporter til Admin
#14 Jeg siger ikke at min baggrund svarer til en direktørstilling, det får du det lidt til at lyde som om. Jeg siger blot at jeg ikke har ligget på langs, da jeg siden jeg blev 15 år og arbejdsdygtig, har været igang lige siden. Jeg takker dog for dit råd.
--
#16
zipn
Supporter Aspirant
10-10-2013 14:39

Rapporter til Admin
Af hvad jeg har hørt, så skulle selv en fuldtidsstilling i netto være svær at få... Tror ikke vi ville døje med arbejdsløshed hvis det var så nemt, som du får det til at lyde! :)
--
#17
patrick1994
Supporter Aspirant
10-10-2013 17:00

Rapporter til Admin
Det er bestemt ikke ligetil at få arbejde nogen som helst steder, heller ikke Netto. Som der bliver sagt, så er der rift om ALLE arbejdspladser. Jeg er selv STX student, og er nu under uddannelse til landmand, med speciale i planteavl, og jeg har brugt 3/4 år på at lede efter praktikplads. Så selv om jeg måske har mere faglig viden, og er ældre/mere moden, er der stadig knejter på 15-16 år der snuppede pladserne for næsen af mig. Så, som der også bliver sagt, så skal du tage hvad du kan få, og være glad for dét! :) De hænger ikke på træerne, så man kan ikke sidde og sige hvad man vil og ikke vil lave, så får man ikke arbejde i ens sabbatår :)
--
i7 860 @ stock, Gigabyte GA P55M UD2, HIS Radeon 6950 (Turbo) 2gig, Coolermaster Silent Pro Gold 700, WD Caviar Blue 500gig, 4gig Kingston 1333 Mhz.
#18
bQnne
Elite Nørd
10-10-2013 17:40

Rapporter til Admin
"Lige nu har jeg dog brug for en pause fra skolebænken, så en videregående udd. Er ikke aktuelt for mig før et års tid eller 2." Du er igang med minimum år nummer 2 af denne pause som du trængte til. Hvis du stadig er "skoletræt" nu, er du det med stor sandsynlighed også om 5 år. Det er en kendsgerning at unge der tager for længe sabatår ikke får en uddannelse. Pas på du ikke bliver en af dem. Hvis du brænder for økonomi og hvad en HHX'er nu har givet dig med på bagen, hvorfor læser du så ikke Almen Økonomi på KU eller tilsvarende på CBS (hvis du kan komme ind)? Du behøver jo ikke stræbe efter 12-taller fra dag 1. :P
--
#19
Bootyboo
Junior Supporter
10-10-2013 18:12

Rapporter til Admin
#18? Jeg er bestemt ikke igang med mit sabbatår nummer 2. Jeg blev student i år, altså for nogle måneder siden....
--
#20
Lindquist
Nørd
10-10-2013 18:55

Rapporter til Admin
Jeg ville ikke ansætte dig til noget "meningsfuldt" arbejde, hvis jeg kun havde dig i et år eller to. Der kommer gå MINDST et halvt år, før du er fuldt "oplært" og kender arbejdsgangene så godt, at du ikke længere er en "økonomisk belastning". Just saying. Sabbatårs-jobs er sabbatårs-jobs. Medmindre, du har en bekendt, der kan skaffe dig ind eller noget familie, du kan arbejde hos, så er dine chancer forsvindende små.
--
[Fortaler for] Kaffe; Net-etikkette; Saglighed [Modstander af] Gaming-bærbare; Skyde-spil; Skjult reklame; Hysteri
#21
bQnne
Elite Nørd
10-10-2013 19:06

Rapporter til Admin
#19 Nå for pokker... Tænkte at du blev færdig i 2012 pga. din alder. ;) Så er der sgu tid nok... slå ro i sindet og nyd friheden.
--

Opret svar til indlægget: Anbefalinger til job i storkøbenhavnsområdet?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning