Jeg har rykket mit hardware over i et nyt kabinet samt monteret AIO køling da jeg gerne vil udforske overclocking på min i7 8700k. Jeg kører med et Asus Prime Z370-A bundkort samt 16GB DDR4 Corsair Vengeance 3000mhz ram. Min PSU er en EVGA Supernova G3 650W.
Kort før jeg rykkede mit hardware over, opdaterede jeg bios. Dette har jeg ikke gjort på noget tidspunkt før så jeg har kørt med en bios version fra 2018. På det tidspunkt havde jeg kun sat XMP profil på, og det fungerede fint nok. Jeg kørte en XMP på 1.35V.
Nu efter jeg har rykket det hele over i det nye kabinet og for alvor ville kaste mig ud i et overclock på 4.8Ghz, lægger mærke til at mine DRAM volt viser hhv 2.7V med rødt i bios. Jeg har manuelt sat DRAM til 1.35V men de vises stadig som 2.7V. Jeg tænker der må være en fejlmåling på sensor eller lign. da min computer nok slet ikke ville kunne starte med det tal. Derudover har jeg kørt stabil Cinebench samt p95 test i to timer på de 4.8Ghz uden problemer. Det hele lader til at virke som det skal, jeg er dog stadig bekymret for fejlvisningen og undrer mig over hvordan det er gået til. Jeg har prøvet at opdatere bios igen, taget ram ind og ud samt opdateret MEI driver.
Nogen der har haft lignende problem og evt. rettet op på fejlen? Jeg er åben forslag.
--