* Uofficiel Black/White liste V3
|
Side
1 2 3 4 næste »
Gå til:
Gainward FX PowerPack! Ultra/760 XP 128MB GSAf Thomas Christensen | 08-09-2003 | 19222 visninger | 0 kommentarer
Page 1 : Gainward FX PowerPack! Ultra/760 XP 128MB GSKampen imellem ATI og nVidia går man aldrig galt i, der er altid gang i den. Kampen om mainstream markedet er hård som aldrig før; ATI har udskiftet R9500 serien, introduceret Radeon 9600 serien samt et par SE kort og nVidia har FX5600 serien, hvoraf Ultra versionen er blevet opgraderet. I dag skal vi se på nVidia’s nye opgraderede ”flipchip” version af FX5600 Ultra, i form af Gainward Gainward FX PowerPack! Ultra/760 XP 128MB Golden Sample. Her ses pakken med al indhold: Pakken:- Firewire PCI kort (4 firewire porte – 3 ud af og 1 på selve PCB’n til brug inden i kabinettet)
- Gainward sticker til fronten af kabinettet
- VGA til DVI converter
- IEE 1394 FireWire user manual
- Gainward Quick Start v4.0 user manual – 50 sider og kun på engelsk (skal dog også være på dansk ifølge dansk lovgivning)
- Strøm kabel
- VIVO kabel
- FireWire kabel
Pakken indeholder det man skal bruge til et VIVO kort af software og kabler. Nogle ville sikkert ønske sig et par spil, men personligt ville jeg hellere spare lidt på den konto – ikke mindst da spil i bundles typisk har lidt tid på bagen, og dermed lidt ældre spil. Gainward har efterhånden for tradition at inkludere et IEE 1394 FireWire kort, og dette er også tilfældet. Igen har jeg samme holdning som med spil, jeg vil hellere spare lidt på den konto – tror det er de færreste der har brug for ekstra FireWire porto eller overhovedet bruger FireWire. Manualen gennemgår de forskellige Gainward utilities, programmer og de ting man skal vide for at få gang i kortet. Den er som du kan se på billedet ikke særlig stor, og jeg synes den virker lidt tam og bærer lidt for meget præg af at være lavet til en længere række kort og ikke netop dette kort – og så mangler en dansk version f manualen. Deres VIVO kabel er lækkert, men de har dog undladt et S-video kabel som man ellers normalt ser – det er dog ikke noget jeg savner, og de fleste bruger det alligevel ikke. Og så er der lidt klistermærke til samleren. Alt i alt en udmærket bundle, som dog ikke byder på det helt store. Hvis man sammenligner prisen på konkurrerende FX5600U kort, så er prisen ca. den samme, og når man tænker på at dette er en VIVO version er bundlen ikke for sparsom. Men lad og se på hvad Gainward har af gode sager på deres 2 medfølgende CD’r: Gainward CD nVidia Detonator drivere (Coolbits er enabled i driveren) EXPERTtool (safe og enhanced mode) Acrobat Reader 3D Stereo Driver (til 3d briller) Video Capture Drivere (WDM drivere) EXPERTBIOS (BIOS opdaterings program for dual BIOS udgaver) Microsoft DirectX9.0 InterVideo WinCinemaInterVideo WinCinema (DVD playback / MP3 playback / Movie making) WinDVD WinProducer Winzip Igen har Gainward ikke tilføjet alt for meget ekstra lir. Der er nVidia’s driver, Gainward’s eget EXPERTtool, DirectX9.0 samt den nødvendige software til at redigere og optage video samt afspille DVD’r. Hvis man var første gangs køber kunne man sikkert godt have håbet på nogle Geforce FX specifikke demoer, eller andet end lige det nødvendige – fx Dawn demoen (helst med nude patchen selvsagt). EXPERTtool:
Chippen
Her ses den nye ”flipchip” NV31. Man kan nemt skelne den nye ”flipchip” version fra den gamle ved aluminiumlaget ovenpå selve chippen. Billedet er ikke det bedste, hvilket vi selvfølgelig beklager.
nVidia lancerede den 6. marts deres NV31 chip, sammen med NV34. NV31 fik det kreative navn af Geforce FX 5600 og kom i en normal og en Ultra version. Som du sikkert har regnet ud er det FX 5600U vi skal se på i dag. Det var nVidia’s modsvar i mainstream markedet til R9500/P, som jo blev erstattet af RV360 bedre kendt som Radeon 9600/P – og erstattede Ti4200 som før var nVidia’s cash cow. Modsat NV34 som er bygget over den modne 0.15 mikron produktionsteknologi, er FX 5600/U bygget over 0.13 mikron. Selv om chippen ikke er nær så kompleks som FX5800/U (NV30), og kom et par måneder efter har den forvoldt nVidia problemer at levere nok chips til deres partnere. Foruden at de havde problemer med at producere nok NV31 chips, så slog ATI’s R9500 serie FX5600 serien i de fleste benchmarks ved udgivelsen, og ATI’s afløser til R9500 serien RV360 klarede sig også flot i forhold til FX5600 serien. I stedet for at vente på at de kunne producere nok chips valgte nVidia at opgraderer Ultra versionen. nVidia har valgt at sætte RAM og core frekvensen op, samt ændre chippens-pakke fra wire bond til flipchip. Metoden bliver bl.a. brugt af nVidia’s topmodeller. Fordelen skulle være at der er mindre støj på signalerne, og dermed mulighed for at kommunikere hurtigere – med andre ord presse lidt MHz ud af chippen. Det skulle dog også være lidt dyrere. Den første version havde en core frekvens på 350 MHz, og den nye flipchip version er sat op med 50 MHz til 400 MHz. RAMene er også blevet opgraderet fra 2.5ns RAM til 2.2ns (2.8ns RAM har også været brugt). Gainward har lavet en pressemeddelelse omkring denne ændring (http://www.gainward.com/d-5.html?id=124), men siden de har valgt at lime RAM profilerne på har det ikke været muligt at verificere hvilke RAM den testede version var udstyret med. De oprindelige 2.5ns RAM svarer til 400 MHz, og de nye 2.2ns RAM til 455 MHz. Som langt de fleste kort er hastigheden dog lidt lavere, og den første version var på 350 MHz (50 MHz under RAMenes standard) og flipchip versionen på 400 MHz (55 MHz lavere end RAMenes standard). For lige at opsummere, så er den nye flipchip NV31 opgraderet fra 350/350 MHz til 400/400 MHz – hvilket er en forbedring af pixel/texel fill raten på 200 millioner/sec, fra 1400 til 1600 millioner i texel og pixel fill rate + en RAM-båndbrede fra 11.2 GB/sec til 12.8GB/sec, altså en forøgelse på 1.6 GB/sec. Hertil skal det siges, at FX serien kan skifte core clock alt efter om den kører i 2D (235/450 MHz) eller 3D (450/450 MHz) mode, ligesom de fleste chips til mobilmarkedet. Da kortet kom i Gainward’s kendte Golden Sample version lover de at det kan overclockes op til 450/450 (900 MHZ RAM effektivt) uden man mister garantien. Der har været nogle start problemer, men de blev hurtigt løst med driver opdateringer – det kunne være godt hvis nVidia oplyste strømforbrugsforskellen imellem en times 3d og en times 2d mode, men det kan vi kun drømme om.
|
|