JBL Quantum 800 er et gamer headset med stort G! Alt fra der ydre design og det store fokus på komforten med de store ørepuder og puden på hovedbøjlen. JBL beskriver selv dette som ”The lightweight, vertilated headband, and premium leather wrapped, memory foam ear cushions are designed for even the longest gaming sessions.”. Denne udtalelse kommer desværre lidt i konflikt med mine oplevelser med Quantum 800, som også andre anmeldere nævner i mindre og større grad. Lidt over 14 timers batteritid var også hvad jeg oplevede under testen, hvilket var uden ANC og uden RGB slået til. Dette med en volumen på cirka 50%. 14 timer er i forvejen lidt i underkanten til sammenligning af hvad JBL beskrev, at Quantum 800 er velegnet til de lange gamersessioner. Det er samtidig med, at du ikke har mulighed for at bruge Quantum 800 under opladning, da dette slukker enheden under opladning. En fuld opladning tager cirka 2 timer. Hvis du vil gøre brug af alt hvad Quantum 800 tilbyder, så forvent kun cirka 10 timer med RGB aktiveret, og med både RGB og ANC aktiveret, så er vi altså helt nede på cirka 5-6 timer i batterilevetid. Jo vidst gælder denne beskrivelse om, at Quantum 800 er designet til længere gamersessioner, men det er bare ikke muligt på grund af batteritiden.
Jeg må dog give JBL credit for store dele af designet, som er ret komfortabelt. De store ørepuder, som nok er nogle af de få jeg har set i den størrelse med denne mængde skum. Hvis du har lidt større ører end gennemsnittet, så kan du rolig forvente at passe Quantum 800. I denne sommervarme oplevede jeg dog et stort minus, hvilket var varmeafgivelsen. Jeg kunne ikke bruge headsettet i mere end 30 minutter til 1 time, som er på grund af den danske sommervarme på nuværende tidspunkt. Det er derfor nok ikke helt usandsynligt, hvilket nok også vil gøre sig gældende på andre lukkede over-ear headset. Men headset som mine DT990 fra Beyerdynamic, dem kan jeg have på i timevis, ligeledes med Corsair Virtuoso Wireless SE. DT990 er et åbent headset og Virtuoso lukket, men der er bare generelt mere luft til ørene. I de lidt mildere aftentimer var Quantum 800 lidt mere medgørlige i henhold til varmen, men jeg bemærkede dog stadig en øget varme til sammenligning med andre headset. Men hvis man ser lidt bort fra den stigning i varmen, så er puderne på headsettet virkelig behagelige, og uden klemmestyrken føles for meget heller. Der er en god balance mellem trykket på ørene og på toppen af hovedet, som giver følelsen af en reducering af den samlede vægt på 410g. Der sker dog ingen trylleri, hvorfor du selvfølgelig stadig kan mærke, at Quantum 800 vejer mere end gennemsnittet af andre gamer-headset på markedet.
JBL har taget ruten mod det lidt mere
old-school æstetiske udseende på QuantumENGINE-softwaren. Det er selvfølgelig en præference, hvor designet henvender sig lidt mod headsets-seriens navn, men designet var for mig til den forvirrende side, hvor jeg foretrækker de rene linjer i et minimalistisk og moderne design. Hvad synes du om softwaredesignet?
Med et lille hop i tilbage i tiden, så gik installeringsprocessen i QuantumENGINE problemfrit, hvor softwaren samtidig under processen sørgede for, at der også blev opdateret firmwaren på Quantum 800.
I softwaren har du mulighed for at justere sidetone på mikrofonen, lydstyrke og niveauet. Sidetone synes jeg er at foretrække, hvor jeg ved mange foretrækker uden. Jeg kan godt lide at høre mig selv en smule i dialogen med vennerne. Jeg havde desværre ikke den bedste oplevelse med mikrofonen, hvor det var hørbart hvor der har været sparet henne på headsettet. Det var for mig lidt som at snakke ind i en dåse, hvor bassen og mid-range oplevede overproduceret, hvilket medførte jeg nogle gange skulle gentage mig selv i samtalen med andre. Hvis jeg derimod reducerede lydstyrken en smule, blev det lidt bedre. Hvorvidt det var et software- eller mikrofonproblem fandt jeg ikke rigtig ud af.
Under lydjusteringer har du mulighed for, at indstille til DTS eller QuantumSURROUND, hvor du på sidstnævnte kan opleve 7.1 virtuel lyd på Quantum 800. Med DST aktiveret gav det følelsen af, at alt lyder højere, men uden nogle bemærkelsesværdige effektændringer. Jeg har efterhånden haft en del surroundsound headset i hænderne, hvor jeg må tilføje at Quantum 800s QuantumSURROUND ikke var til den gode oplevelse for mig. Både lav- mid- og højfrekvenserne føles reduceret markant, hvor selve lydbølgerne generelt mærkede som ret tynde. Jeg endte derfor med at være mere fortrolig med DTS-indstillingen, som skulle give bedre lydkvalitet på baggrund af en højere bit-rate. Det kræver måske nogle lidt mere professionelle ører, men jeg bemærkede i hvert fald mere tydelighed i spil, hvor især Bass og de høje frekvenser blev mere synlige.
Hvis du ikke selv er helt tilfreds, så er det jo næsten blevet en standard at kunne regulere i equalizeren (EQ) i softwaren. I test vælger jeg dog ofte at teste i flatt-settings, med lidt justeringstest i lav frekvensen, for at se om der er en begrænsning til hvornår bassen bemærkes som ’mudderet’. Overraskende nok oplevede jeg ikke denne mudderet fornemmelse med en bass-boost. Men bassen oplevedes heller ikke for høj og overproduceret i forvejen.
Der hvor Quantum 800 får lov at skinne lidt ekstra er med ANC aktiveret. Det er vanskeligt for mange headset at frasortere udefrakommende støj i højfrekvenser, hvilket jeg oplevede Quantum 800 gjorde overraskende godt til sammenligning med andre ANC headset. Spørgsmålet er om JBL skulle have prioriteret batteritiden fremfor ANC, da Quantum 800 ikke er beregnet til udendørs brug, hvor ANC især har potentiale. Hvis du spiller derhjemme med meget larmende miljø omkring dig, kan jeg selvfølgelig godt se ANC skinne i din besiddelse, men jeg har med 3 børn ikke selv haft behov for ANC bag hjemmets fire vægge. Jeg er bekendt med at ANC kan sælge, som kan medvirke til fordybelse af hvad der høres. Men med et par ørepuder der er gode til at isolere og med et godt hukommelsesskum, er ANC så fortsat en nødvendighed? Især når de ikke er beregnet til udendørs brug. Hvis man i et kort øjeblik ser bort fra ovenstående refleksioner, så er ANC på Quantum 800 stadig nogle af de bedre, som uden problemer udelukker lyde fra din computer, køleskabet eller naboen der klipper hækken.
JBL Quantum 800 leverer dog tilfredsstillende lyd ved musikafspilning. Det er lidt en skam at mikrofonen ikke er aftagelig, som ville gøre det muligt at bruge headsettet til mindre ture. Bluetooth til telefonen er tilfredsstillende, hvor du med det medfølgende jackstik får lidt ekstra kvalitet leveret til dine ører. Men det er stadig tydeligt, at Quantum 800 mest er beregnet til spil, selvom musikken er tilfredsstillende, så oplevede jeg at jeg fik mere for pengene i spil. I spil som Call of Duty Warzone, Cold war og CS:Go, oplevede jeg en god balance mellem de dybe lyde fra granater, fodtrin og patronerne falde på jorden, hvor det var muligt at foretage en cirka bedømmelse af modstanderens placering. Pudderne er virkelig behagelige på ørekopperne, det er bare en skam jeg oplevede en øget varmeafgivelse fra dem, for de er nogle af de mere behagelige jeg har prøvet.
Når du skal spille anbefales det selvfølgelig, at du gør brug af den trådløse 2.4GHz Wi-Fi-dongle og ikke Bluetooth. Bluetooth fungerede udmærket til telefonen eller til YouTube på computeren. Men hvis du ønsker præcis lyd uden forsinkelse, så er det donglen du skal gøre brug af. Jeg oplevede ingen problemer med Wi-Fi-donglen. Hvad der måske er en interessant feature for nogle er, at du kan gøre brug af Bluetooth og 2.4GHz-forbindelsen samtidig. Med andre headset med lignende funktioner, så er det kun muligt at have en forbindelse ad gangen. Jeg oplevede det muligt på Quantum 800, at du kan afspille musik fra telefonen over Bluetooth, samtidig med du har lyd fra 2.4GHz-forbindelsen. Jeg fik ikke lige testet, hvorvidt det kunne bruges til opkald også. Men jeg tænker at det burde kunne lade sig gøre.
RGB-designet på JBL Quantum 800 er ret unikt, hvor du med yderligere avancerede indstillinger, har mulighed for at indstille lyset på headsettet med nogle ret unikke effekter. Lyset var ikke meget tydelige ved højlys dag, hvorfor det anbefales at slukke for RGB i dagtimerne. I aftentimerne synes jeg personligt, at Quantum 800 er et unikt RGB-headset, som skiller sig lidt ud fra mængden. De avancerede RGB-indstillinger er dog avanceret af en grund, hvilket nok var derfor jeg ikke fandt ud af hvordan det fungerede ordentlig. Jeg brugte derfor den mindre avancerede RGB-justering, hvor du kan justere logoet og den omkringliggende RGB-ring for sig selv.