Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Corsair K65 RGB Mini

Af Thomas Jensen | 29-07-2021 | 6488 visninger | 0 kommentarer

Konklusion


Corsair K65 RGB Mini er et enestående tastatur med et twist i designet. Det føles med det samme som et tastatur i høj kvalitet, og PBT-tasterne gør det kun bedre og mere langtidsholdbar. Corsair lancerede K100 RGB OBX i oktober sidste år, som satte en rekord med en afstemningsfrekvens (polling rate) på 4000Hz. Dette spring har ikke været nok for Corsair, hvorfor de introducerede K65 RGB Mini med en afstemningsfrekvens på hele 8000Hz! En så høj frekvens er måske mere et salgsgrundlag end noget du i virkeligheden vil bemærke, men det betyder selvfølgelig ikke, at en afstemningsfrekvens på 8000Hz ingenting foretager sig. Det er stadig en udvikling, som sikrer at alle tast registreres af din computer præcist i samme sekund tastet trykkes.

Cherry MX Red på enheden jeg testede har en tilfredsstillende følelse uden høje klik-lyde. Det er en præferencesag hvad der foretrækkes, men jeg oplevede aktiveringspunktet udmærket og med god feedback. Prismæssigt er K65 RGB Mini sat side og side med Ducky One 2 Mini og Razer Huntsman Mini, hvilket overraskede mig lidt og ventede en pris lidt over konkurrenterne på baggrund af hardwareforskellen.

Corsair har med K65 RGB Mini et fokus på det kompakte og mobilitet, hvorfor en trådløs tilstand ville være et stort plus, og ville udkonkurrere konkurrenterne. Men det er med stor sandsynlighed for at holde prisen nede. K65 RGB Mini har også en forøgelse i vægten til sammenligning med andre 60%-tastaturer, hvorfor der også er en lille højdeforskel i forhold til andre nævnte 60%-tastaturer på markedet. Der kunne af samme grund godt have været inkluderet en håndstøtte, hvilket jeg ikke er den eneste der nævner. K65 er ikke kompatibel med en håndstøtte, hvorfor det kan være nødvendigt at tilkøbe dette fra anden part.

K65 RGB Mini går ikke på kompromis, hvor Corsair næsten smider alt hvad de har efter det. En afstemningsfrekvens på 8000Hz, double-shot PBT-taster, aftageligt USB-C kabel og et enestående design i Premium kvalitet!
 

Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
  • Enestående lav forsinkelsestid (MS).
  • Fremragende byggekvalitet.
  • Double-shot PBT-taster.
  • Unikt RGB-design i Spacebar.
  • Kan foretage makroer på alle taster og mulighed for op til 50 profiler.
  • Aftagelig USB-C kabel.
  • 8000Hz afstemningsfrekvens (Polling rate).
  • Fornuftig pris.
 
Minusser
  • Mangler håndstøtte.
  • Kan ikke forbindes trådløst.

Side « forrige 1 2 3 4