Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Steelseries APEX Pro TKL

Af Thomas Jensen | 27-01-2021 | 10044 visninger | 0 kommentarer

Design og funktioner


Steelseries Apex Pro TKL har to forskellige slags kontakter; Cherry MX Red og OmniPoint kontakter. Man kan måske undre sig over hvorfor Steelseries ikke har valgt at benytte sig af de samme kontakter på hele tastaturet. Det er samme kritikpunkter andre anmeldere giver til kende. Mit gæt ville her være, at man har vurderet, hvilke kontakter der mest anvendes i de sammenhænge og formål som Apex Pro henvender sig til. Det er primært spil hvori der er behov for hurtig reaktionstid som muligt, heriblandt First Person Shooters (FPS), såsom Call Of Duty Warzone, CS Go, Fortnite med videre. Man har derfor valgt, at ESC og alle øverste kontakter mod højre (F-tasterne), piletasterne på højre side inklusive DEL, INS, END HOME, PG DN og PG UP, at de skulle være med Cherry MX Red taster. De resterende taster (hvide kontakter) er de anerkendende OmniPoint kontakter. Jeg tænker at man har skulle finde en balance fra Steelseries side, og måske med en erkendelse af, at Apex Pro TKL allerede ville være højt prissat i forhold til konkurrenterne. Apex Pro TKL har dog den fordel, at tastaturet har noget de andre ikke har – De hurtigste kontakter på markedet!


Cherry MX Red har følgende specifikationer;
  • Operation Force: 45 cN.
  • Actuation point: 2.0 mm.
  • Total Travel: 4.0 mm.
Der er en betydelig forskel på 1.6 mm på aktiveringspunktet mellem tasterne, som ikke er den eneste fordel. Med OmniPoint kontakterne kan du regulere tasterne fra 0.4 mm og op til 3.6 mm. Så kan man spørge sig selv om, hvorfor man vil have aktiveringspunktet helt oppe på 3.6 mm? Det fandt jeg i testen rigtig god nytte af! Apex Pro TKL er et mekanisk tastatur, hvorfor det ikke er umuligt at give noget støj under brug. Jeg synes tasterne er til den støjsvage side til sammenligning med Roccat Vulcan TKL, Corsair K60, K95 og K100, hvor det kan måles med niveau med Roccat Vulcan. Er du mere til Fullsize-tastaturer? Så tilbyder Steelseries også det på dette link; Apex Pro.


Steelseries Apex Pro TKL kommer med almindelige ABS-taster, som er billigere at fremstille for producenterne. Med et tastatur i denne prisklasse, ville jeg godt have set PBT-taster, som er mere slidstærke til sammenligning med ABS-taster. PBT-taster er dog så meget dyre for producenterne, hvorfor det vil have stor indflydelse på prisen, hvis Steelseries gik denne rute på Apex Pro TKL. Jeg synes dog, at taget prisen i betragtning, så havde jeg helst set brugen af PBT-taster. Når man tænker på Apex Pro har ABS-taster, så er tasterne dog alligevel til den gode side. Jeg har oplevet andre taster, som tog fedtfingre og slid hurtigere til sig end hvad jeg oplevede på Apex Pro TKL over 5 ugers daglig brug. Ulempen er ofte med PBT-taster, at man vil med tiden have behov for at skifte tasterne ud, hvis du fortsat vil kunne se bukstaverne på tasterne. Dette afhænger selvfølgelig af dit daglige brug. Men med PBT-taster, så havde jeg selv set mig bruge dette tastatur i mange år frem. Jeg har set andre skrive, at det fortsat ikke kan lade sig gøre at skaffe nye taster til OmniPoint-kontakterne, hvilket er en endnu større skam hvis dette er tilfældet.


Hvem havde tænkt at OLED-skærme ville komme til tastaturmarkedet? Det er hvad du får med Apex Pro; ”OLED Smart Display” kalder Steelseries skærmen. Steelseries beskriver den som, et integrerede kommandocenter display, som kan vise brugbare informationer og tilpasse indstillinger, skifte mellem profiler og undgå at ’tappe’ ud af Windows, og i stedet for det vist i displayet. Hvilket formål skærmen har, vil du kunne læse mere om i testafsnittet.



Apex Pro er produceret med ikke mindre end ”Aircraft Grade Aluminum Alloy”, som i en simplificeret oversat betydning er, at Apex Pro TKL er lavet af stærkt aluminium i tastaturrammen. Aircraft Grade er en betegnelse, som ofte bruges til at styrke flystrukturen og er ikke lavet af 100% aluminium. Hvad jeg selv kunne søge mig frem til uden det bliver for nørdet, så består Aircraft Grade Aluminium af; 1,6% kobber, 2,5 magnesium og 5,6% zink. Det har dårligt til svejsning, men god bearbejdelighed for eksempelvis masseproduktion af maskiner. Fordelen ved brugen af Aircraft Grade aluminium er den lette vægt.


Et gaming tastatur som Apex Pro TKL får du selvfølgelig ikke uden RGB, som kan styres gennem Steelseries software; Steelseries Engine, hvor der også er pre-konfigurerede RGB-profiler, mulighed for justering af OmniPoint-kontakterne og meget mere.