Side
« forrige 1 2 3 næste »
Gå til:
ACER Predator G1
Af Thomas Eriksen | 28-02-2017 | 26213 visninger | 1 kommentarer
Praktisk brug og Benchmarks
Praktisk brug
Helt som forventet var min oplevelse af Acer Predator G1 helt igennem en behagelig oplevelse. Den er naturligvis udstyret med Windows 10 og det er jo som altid en fornøjelse. En lige så stor fornøjelse er manglen på bloatware som ellers har været en populær tilføjelse på mange færdige systemer. Derudover så er oplevelsen helt som man kan forvente, flydende uden problemer. Dette er helt i overensstemmelse med forventningerne man har til en moderne computer, det skal bare virke og det gør det heldigvis også
Grafikkortet er pakket ind i en metal kasse for at kunne monteres i det lille kabinet
Det er dog mange år siden at man rent faktisk har kunne presse en almindelig PC ved almindeligt windows brug og da slet ikke en så kraftig maskine som ACER Predator G1. Det er først når man begynder at spille at computerne kan blive presset og derfor smed jeg et par spil på den for at prøve det af. Jeg er selv mest casual gamer og min egen computer er efterhånden ved at være en ældre sag, hvorfor jeg vant til at spille i begrænsede settings. Jeg smed derfor et par af de spil jeg selv har spillet inden for det sidste stykke tid. Det blev til GTA 5, Mafia 3 og endeligt lidt Fallout 4. alle 3 spil klarede den uden problemer med gode grafik settings. Klart en god oplevelse.
Men der er tale om et helt standard grafikkort, når det først er ude af pakken.
Som tidligere nævnt følger der også Mus og tastatur med til ACER Predator G1. Begge dele har jeg også brugt under min test og jeg er sådanset tilfreds med dem begge. Visuelt ser de begge godt ud med lys i både tastatur og mus og så med det design som helt klart vil tiltale mange gamers. Tastaturet er behageligt at skrive på og belysninger lyser tasterne godt ensartet op. Der er ikke mange funktioner på tastaturet lige som det ikke er mekanisk eller noget. Der er blot tale om et fint tastatur som gør det det skal. Musen ligger i samme kategori den virker fint er lidt ”fancy” at se på, men derudover er det en rimeligt standard mus. Det er klart et sæt der godt kan bruges, men det kan naturligvis ikke konkurrere mod et mekanisk tastatur eller en decideret gaming mus.
Benchmarks
Jeg har med vilje ikke lavet nogle store benchmarks i de forskellige spil, da vi ikke tidligere har testet et sammenligneligt system og tallene vil derfor være lidt ubrugelige. Jeg vil i stedet komme ind på selve oplevelsen. Alle 3 spil er spil som sætter krav til maskinen hvis de skal have en flydende oplevelse i spillet, på min egen stationære har jeg været nød til at skrue nød for grafik indstillingerne da mit efterhånden gamle Radeon HD 6950 ikke længere kan levere top framerates. Det var derfor en fornøjelse at kunne skrue op for grafikken og stadig få en god og tilfredsstillende oplevelse ud af spillene. Naturligvis ville det kunne blive endnu bedre med et 1080 eller SLI, men for en casual gamer som mig var det alt rigeligt.
det blev dog til et par enkelte benchmarks, 3Dmark som er en universel accepteret standard som i også selv kan teste jeres egne systemer i. Disse benchmarks viser at Predator G1 yder lige nøjagtigt som man kan forvente af maskinen.