Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

GAMDIAS Hermes Ultimate

Af Jonas | 30-05-2016 | 29888 visninger | 0 kommentarer

Tastaturet i brug

De første par dage

De første par dage med et nyt tastatur, er typisk de mest sigende. Selvfølgelig kræver et nyt tastatur typisk lidt tilvænning, men man danner sig også førstehåndsindtryk med hvordan produktet er at arbejde med, og især det vil jeg kigge lidt på her.

Som nævnt på forrige side, så kommer tastaturet med utroligt mange muligheder for at ændre på diverse ting i det medfølgende software, og det meste af den første dag gik da også med at kigge på disse muligheder. Til hverdagsbrug er det sjældent at jeg personligt bruger makroer, men for god ordens skyld opsatte jeg et par stykker for at se hvilken effekt det havde, og om det virkede efter hensigten. Her måtte jeg tage hatten af, og give GAMDIAS kredit for at have gjort et ganske hæderligt stykke arbejde med de forskellige makroer og keybindings. Alle makroer virkede som de skulle, og kunne konfigureres både med timing, ventetid mellem hver makro, og ændres i rækkefølgen af dem efterfølgende. Ved en test i spil var resultatet med det samme, og virkede helt som det skulle. 
Eftersom jeg ikke arbejder med makroer normalt, er det bedste jeg har at sammenligne med Logitechs modsvar i deres gaming software. Her må jeg sige at GAMDIAS skinner igennem med en noget bedre software, som kan håndtere lidt mere end Logitechs.

Selve tastaturet er ved første brug behageligt at bruge. Udover at jeg måtte vende mig til at knapperne sad forskudt i forhold til mit eget tastatur, var det ikke svært at vænne sig til at bruge det. Knapperne gav det ikoniske klik som MX blue er kendt for, og efter lidt tilvænning var jeg på toppen igen i diverse spil og applikationer. 

Videre brug


Efter at have haft brug tastaturet i et par uger, må jeg anderkende at det faktisk er et ganske lækkert tastatur. Det har ganske vidst ikke samme feel over sig som et K70, men minder meget om byggekvaliteten som jeg har været vandt til fra Logitechs tastaturer. Det ville have været rart med en lidt bedre kvalitetsfornemmelse ved tastaturet, men til prisen ville det nok være meget at bede om. Jeg fandt da også ud af at det er en god idé at ombinde rækken af makro-knapper nederst på tastaturet, da størstedelen åbnede Microsoft Kør, og derefter åbnede GAMDIAS hjemmeside. Tastaturet lever dog op til forventningerne, og har stået sin sag for til hverdags brug. 
Enkelte irritationsmomenter er dog opstået undervejs.
Problemer med tastaturet

Selve tastaturet virker som det skal, og tilbyder rigtigt meget til prisen. Det er der ingen tvivl om, men der opstod dog stadig nogle irritationsmomenter og problemer undervejs med tastaturet.

 

Hera er ikke et installations program

På trods af hvor meget ros der må gives til Hera kontrolpanelet, så kan det kun give en hvis undren at det aldrig skal installeres. Hele programmet skal unzippes, og køres derfra. Derfor skal man også selv, manuelt, ind og tilføje programmet som et start-up program hvis man gerne vil have det starter sammen med computeren. Man kan dog forsvare det med at sige at det ikke er nødvendigt at programmet kører 24/7, da tastaturet alligevel har indbygget hukommelse, men det gør derimod det kan tage lidt længere tid at få startet programmet op for at tjekke indstillingerne.  Dette gør selvfølgelig at programmet er portabelt, hvilket selvfølgelig gør at man kan have det med på farten hvis man bruger en GAMDIAS mus. Men med et så stort tastatur som Hermes Ultimate, ville det være rart bare at have et traditionelt installeret program. Meget mere end et irritationsmoment bliver det dog nok aldrig. 
 

Medie-knapper på F-tasterne

FN-knappen som man kender den fra bærbare computere, er også at finde på dette tastatur. Det ligger nede omkring højre alt-knap, og virker sammen med F-tasterne. Umiddelbart fedt nok at have et par ekstra medie-knapper man kan bruge til at skifte sang, skrue og ned for lyden osv. Men i en praktisk situation har jeg endnu ikke været ude for at behovet var der til at jeg ville gide og sidde og trykke 2 taster ned for at ændre lydstyrken, når jeg blot kunne mappe denne funktion til en af de andre makro-taster. I mine øjne lidt et spild af funktionalitet, og i det hele taget virker det for mig besynderligt at have en FN-tast i midten af tastaturet, i stedet for til venstre som er standard på de fleste bærbare.