Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Razer Kraken Forged Edition

Af Kaare H | 23-11-2014 | 42963 visninger | 0 kommentarer

Konklusion

Det har været en lidt blandet fornøjelse at bruge Kraken Forged, for lydmæssigt lever det ikke helt op til mine forventninger. Jeg havde håbet at lyden var mere neutral i dette headset i forhold til det Kraken Pro jeg har testet før, men jeg blev desværre skuffet her. Man kan godt høre, at det er lavet til gaming og kommunikation med VoIP, da det er inden for disse frekvensområder at den største lydmæssige fokus ligger. Headsettet er relativt støjtæt, så bare det at man tager det på, dæmper en del for de omgivende lyde, og derfor behøver man heller ikke at skrue voldsomt meget op, for eks. at høre de stille dialoger der evt. er hvis man spiller spil som Mass Effect.

Musik:

Headsettet gør det grundlæggende godt, men lyden er desværre noget flad i de øvre frekvensområder, og det virker som om at headsettet er blevet begrænset på en måde, til at dæmpe disse frekvenser, og i stedet fremhæve mellemtone og basområdet i stedet. Dette var meget tydeligt når jeg generelt hørte metal, da eks. stortrommer og basrytmer virkelig lyder fantastisk godt, men ved de vildere guitarsoloer med fuld overdrive manglede der altså lige det sidste for at den lød helt rigtig. Det er svært at sætte de helt rigtige ord på hvordan lyden er ”off”, og jeg fik endda min kæreste til også at lytte til noget forskelligt musik med headsettet, og hun sagde også at lyden var ”off”, men kunne heller ikke sætte bedre ord på det.

Spil:

Der er ingen tvivl om at Kraken Forged er designet til ud fra Razers erfaringer med Kraken Pro, for lydenn har været meget ens i de to headsets, til trods for nogle andre specifikationer, på papiret. I samtlige af de spil jeg har testet headsettet med, har lyden virkelig været lækker. Hvad det har manglet under musikafspilning, har det fuldt ud kompenseret for under gaming. Samtidig er komforten helt i top, også efter mange timers gaming er det stadig meget behageligt at bruge. Jeg har ikke oplevet problemer med at blive meget varm om ørerne, som ellers er et generelt problem med de lukkede, on-ear hovedtelefoner. Dertil kommer også det, at de ikke sidder og strammer eller på anden måde sidder ubehageligt, tværtimod, og det til trods for at jeg er brillebruger, og jeg har normalt det problem, at lige hvor stængerne sidder, der trykker ørekopperne på en måde så det bliver ubehageligt efter længere tids brug, men igen, det har slet ikke været et problem med Kraken Forged.

Se den bedste pris på Kraken Forged hos Edbpriser.dk
 

Yderligere fotos

Side « forrige 1 2 3 4