Vi lægger blødt ud med ”Morning from Peer Gynt” af Grieg, et stykke stille klassisk musik, som højttalerne klarer ganske fornuftigt, med masser af detaljer men desværre er bas og diskant lige vel fremtrædende, og mellemtonen tilsvarende i baggrunden, hvilket medfører at der mangler lidt følelse i musikken. Højttaleren fremtræder relativt ”kold” i klangen, og der er et lille bump i volumen i de dybe toner umiddelbart før højttaleren taber pusten pga. sin (relativt) lille størrelse, samt et hørbart fald i overgangen fra diskant til mellemtone som desværre fjerner noget af sjælen fra musikken. I Wagners ”Elsa’s Procession to the Cathedral” mangler blæseinstrumenterne noget af den varme klang, og lyder i stedet af og til en smule skingre. Der er mange detaljer med, men ikke i en overvældende grad.

I Frank Sinatras ”Fly Me to the Moon” mangler der en smule fylde i hans stemme, og gulvbassen får lige vel meget fokus ved nogle frekvenser. Igen er blæseinstrumenterne lige på kanten af at lyde skingre, men der er dejligt med detaljer i øvrigt. Metamorphosis Jazz Bands ”Godot - Fragrance of Dark Coffee” lyder saxofonen meget detaljeret, men desværre en smule skinger, og gulvbassen stjæler meget af billedet fra alle andre instrumenter.

”Hotel California” går noget bedre, med masser af detaljer fra guitar såvel som trommer, dog er bassen en smule ujævn i volumen, og sammen med de helt lyse toner lige vel fremtrædende. Med Dire Straits’ ”Brothers in Arms” kommer stemningen i sangen, og Mark Knopflers stemme klart igennem, men elguitaren mangler lidt ”sjæl”, altså fanger den dig ikke på samme måde som det er tilfældet på andre højttalere, og som det har været en tendens indtil nu er diskanten lige vel skarp på high-hattene, men med denne sang gør det ingen skade at der er en smule ekstra fokus på bassen, da den står for en del af ”stemningen” i sangen.

I ”For Whom the Bell Tolls” med Metallica overtager diskanten desværre sangen fuldstændigt, og fjerner helt fokus fra resten af sangen, da højttalerne åbenbart ikke rigtig følger med langt nok ned i frekvens til at gøre bassen overbevisende, og mellemtonen har som bekendt hele tiden været lidt i baggrunden, hvilket også er tilfældet her. I ”10.000 Fists in the air” med Disturbed har diskanten også lige vel meget fokus i forhold til de dybere toner, dog er det ikke lige så grelt som med Metallica, da man stadig sagtens kan følge den dunkle tone i sangen, den er bare lidt i baggrunden pga. den aggressive diskant.

I den elektroniske genre lægger vi ud med Morten Breums ”Moist” som det går langt bedre med! Højttalerne mangler ganske vist stadig de helt dybe toner, men beatet og de tunge rytmer bliver ikke desto mindre pumpet ud på en tilfredsstillende vis, og selvom diskanten fortsat er lidt opmærksomhedskrævende stjæler den for det meste ikke for meget fokus fra resten af musikken. I Trentemøllers ”Moan” kommer højttalerne virkelig til deres ret, og udpensler fint detaljerne i sangen, og er stadig fint i stand til at gengive masser af de dybe toner i sangen med rigelig virilitet.

Ovre i hiphoppen mangler de dybe toner i Tech N9nes ”Killing You” desværre totalt, da de åbenbart ligger under hvad højttalerne formår, og det er virkelig synd da resten af sangen lyder ganske godt på højttalerne! I ”Riot Maker” af samme kunstner kommer det meste af den dybe basguitar med, men beatet mangler stadig en stor del af det ”punch” det plejer at have. Derudover er diskanten lige på kanten til at være skinger i de lyse toner.

Side « forrige 1 2 3 4 næste »