Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Overclocking af Celeron 366

Af Thomas Eriksen | 02-04-2000 | 13062 visninger | 0 kommentarer

Producent: a
Sponsor: a
Page 1 : Overclocking af Celeron 366

Del1 "Vi har nu alle hørt rigtigt meget om at de nyere Celeron 366'ere er rigtig gode til at overclocke. Det skulle ikke være særligt svært at få dem til at køre 550 MHz eller mere og det betyder dermed at du kan få Pentium III 550 ydelse for under 1/4 af prisen. Jeg har derfor gjort noget lidt ulogisk, jeg har nemlig købt 5 Celeron 366 fra uge 40 for at se hvad de kan.

Hvordan overclocker vi?

Jeg vil ikke komme ind på hvordan man rent praktisk overclocker CPU'erne. Jeg vil derimod lige fortælle ganske kort om de kølere mv. jeg har brugt. Jeg har valgt at bruge det Abit BF6 som jeg har modtaget til test. Dette har jeg gjort da den har Soft BIOS III og derfor kan indstille bus hastighederne i spring på 1 MHz fra 83 - 200 MHz. Derudover kan man justere hvor meget strøm CPU'en får direkte fra BIOS. For at montere en Celeron PPGA (socket 370) i et Slot 1 bundkort har jeg også købt en converter fra DTK, denne converter er ikke blandt de kendte mærker og du vil sandsynligvis kunne overclocke mere med en converter fra MSI, som er kendt for deres gode kvalitet. Grunden til at jeg alligevel valgte denne konverter var 1. det var den de havde da jeg købte CPU'erne 2. det er ikke alle der nødvendigvis har en MSI converter og hvis CPU'en kan overclockes i en billig converter er det et stabilitets tegn. Af kølere har jeg valgt 2 forskellige, den ene er en af den jeg selv sælger nemlig en NoiseControl Overclockers freind, som er en støjsvag køler og derfor ikke giver den store mulighed for overclocking, på trods af navnet. Den anden er en GlobalWin FEP32 som er en af de bedste CPU kølere på markedet.

Hvordan består en CPU testen.

Alle CPU'er er først blevet kørt gennem testen med Noisecontrol køleren og hvis kom ind i Windows og kunne starte Unreal og køre dette i flere timer så er CPU'en blevet erklæret stabil. Det var min erfaring at en CPU kunne klare at køre i flere timer hvor efter den gik ned, jeg har derfor kørt tests i op til 4 timer med fuld belastning. Hvis CPU'en gik ned efter et stykke tids brug så er det blevet forsøgt med at hæve core volten helt op til 2,3 v. Hvis dette ikke hjalp så er CPU'en ikke stabil og næste CPU blev testet. Hvis den var stabil blev der testet med en større bushastighed (i spring af 5 MHz eller 27,5 MHz da og herefter i mindre spring) indtil CPU'en ikke var stabil mere.

Jeg har desuden monteret en temperatur probe der er tilsluttet et meget nøjagtigt termometer fra www.acdc.dk jeg vil klar anbefale dette hvis du går rundt og roder meget med overclocking, da man ofte kan se mange ting bare ved at kigge på temperaturen

NoiseControl køleren

Jeg startede at systematisk teste CPU'erne for at se hvad de kunne klare. De blev kørt gennem testen for at se hvad de kunne klare med den enkelte køler. For at kunne sammenligne CPU'erne har jeg valgt at stille dem op i en tabel.

Noisecontrol køler
CPU 1CPU 2CPU 3CPU 4CPU 5
Kan CPU'en post’e ved 550 MHz*JaJaJaJaJa
Begynder på Windows indlæsningenJaJaJaJaJa
Starter WindowsNejJaJaJaJa
Kan køre Unreal Nejja 10-15 minJa stabilt i timevisja ca 10 minunder 1 min
Mere strøm hjælperNejNejIkke nødvendigtNejNej
"* POST betyder Power On Self Test og er den opstarts skærm der kommer når man starter PC’en

Side 1 2 3 4 næste »