Side
« forrige 1 2 3 4 5
Gå til:
Test af Creative Sound Blaster Katana V2
Af Thomas Jensen | 17-08-2022 | 11133 visninger | 0 kommentarer
Konklusion
Creative har igen leveret et fremragende stykke hardware, som med sit kraftfulde hardware sagtens kan blæse klæderne af! Designet er med få undtagelser bevaret, som fortsat har et moderne og minimalistisk design i fremragende kvalitet. Subwooferen har fået et ansigtsløft, hvor treble-højtalerne har fået en mindre nedgradering i forhold til forrige Katana. Lyden synes jeg er sammenlignelig med Katana V1, hvor det dog er hørbart med opgraderingen af subwooferen med ekstra dybde, hvilket bare kræver den rette placering. Katana V2 er på rigtig mange områder ligesom V1, hvor den primære forskel i min test er de nye features som; indbygget mikrofon, Super X-fi, Battle Mode, Bluetooth 5.0 og justerbare knapper på fjernbetjeningen samt et komplet redesign heraf, herunder en mindre designforskel i soundbaren. Med en næsten uændret lyd i forhold til forrige generation, så er det ingen hemmelighed at lyden fortsat er formidabel, som stadig har en kraft med fuld volumen der vil blæse dig bagover.
Jeg er fortsat ikke tilhænger af, at blive tvunget til at hente yderligere software på computeren samt også på telefonen før, at jeg kan bruge Katana V2 til dens fulde potentiale. Det er nemlig hvad det kræves før du kan bruge SXFI.
Mikrofonen er en lækker tilføjelse, men forvent ikke en erstatningsmikrofon i forhold til mikrofonen på dit headset. Til Teammøder eller lignende, er dette naturligvis ganske udmærket.
Energy Saving er også en; ”Nice to have” funktion, hvis bare den virkede efter hensigten uden for meget forsinkelse til opvågning. Når det kan tage noget tid at vække din enhed op igen ved registrering af lyd fra din computer og med en nødvendighed i at skulle slukke for Katana før dette bliver registreret, så bliver en fremragende features pludselig en hæmsko i stedet for, hvilket jeg synes er ærgerligt.
En af de ting jeg faktisk synes var rart ved Katana V1 var noget man skulle tro er en lille ting, men endte med at være af stor betydning for mig i daglig brug var designforskellen på fødderne. Det er ikke muligt frit at kunne flytte kabler der er kabelført under Katana V2, som det var muligt med V1.
Når alt det så er sagt, så får du med Katana V2 forbedret og mere synlig RGB-belysning, Premium fjernbetjening til sammenligning med tidligere version, nemmere tilgængelig høretelefon-indgang, flere features og funktioner end tidligere, med samtidig en bevaring af den fantastiske lyd! Hvad mere kan forventes?
En af Sound Blaster Katana V2’s primære konkurrenter, hvis man ser på markedsføringsstrategien, så vil dette nok være Razer Leviathan, som også har lanceret en V2-udgave. Razer Laviathan V2 fås til sammenlignelig pris, med en lidt højere pris for Katana V2, men er Leviathan er designmæssigt i den primære plast-kategori og ser måske ikke nær så Premium og moderne ud i forhold til Katana V2. Dette er naturligvis en smagssag. På papiret har Leviathan heller ikke samme tilslutningsmuligheder som Katana V2. Jeg kan dog bekende at jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at prøve Leviathan, hvorfor jeg ej heller ikke kan fortælle om lydforskellen mellem de to. Men måske dette bliver aktuelt.
Afslutningsvis, så kan det være du ligesom jeg ikke havde et behov for en højtaler/soundbar, eftersom mange af os primært er headset-forbrugere. Men efter at have haft både Katana V1 og Katana V2 til test, så er det en højtaler jeg heller ikke kan undvære igen. Desværre kan man med børn ikke bruge dens fulde potentiale, men så det godt du nu på Katana V2 kan få ligeså stor fornøjelse med den omplaceret høretelefonindgang med SXFI i fronten!
Se priserne hos PriceRunner.
Se prisen ved Creative.
OBS: Linket ved PriceRunner er fra Katana V1, grundet V2 ikke kan findes på anmeldelsestidspunktet på siden.
Plusser
- Premium byggekvalitet.
- Fremragende og unikt design.
- Højt og fremragende lydkvalitet.
- Bluetooth 5.0.
- Forbedret RGB-belysning.
- Mikrofon inkluderet.
- Headset indgangen er flyttet til fronten.
- Nyt og bedre fjernbetjeningsdesign og med flere muligheder.
- Generelt en god opgradering fra forrige generation.
Minusser
- Udmærket software, men tvinges fortsat brugen af SX-FI-software, hvis du ønsker at bruge alle dens features.
- Føder giver mindre afstand til bordet end ved forrige generation af Katana, som vanskeliggør kabelføring under Katana V2.
- Mikrofon er en fremragende tilføjelse, men forvent en low-end mikrofon.
- Frontdisplay er konstant, medmindre det manuelt slukkes.
- Energy Saving feature endte med at være irriterende.