Side
« forrige 1 2 3 4 5
Gå til:
Razer BlackShark
Af Kaare H | 21-09-2014 | 33046 visninger | 0 kommentarer
Konklusion
Det er helt tydeligt at Razer har hentet designet fra flyindustrien med dette headset, nøjagtig som de også selv skriver, og der hersker heller ingen tvivl om, at dette headset er lavet til at kunne holde. Både mikrofon-boom og hovedbøjle med tilhørende ophæng til ørekopperne er lavet i metal, og derfor er knækkede eller revnede ophæng til ørekopperne altså ikke noget der kommer til at ske her, med mindre man decideret mishandler headsettet.
Lydmæssigt er dette et af de bedste headsets jeg har prøvet. Det er stadig ikke et hi-fi headset, og det er også hvad jeg har kunnet konstatere når jeg har lyttet til musik med det, men det er trods alt et gaming headset, og dette klarer det bedre end mange af de andre headsets jeg har prøvet gennem tiden. Lyden i spil er helt sublim, samtaler og in-game dialog høres klart og tydeligt, eksplosioner, skud eller andre lyde i den stil leveres med en meget overbevisende kraft, og det lyder virkelig som om headsettet har en masse overskud, og derfor også kan levere lyden på denne måde.
Som tidligere skrevet, så er der rigtig meget støjdæmpning i headsettet hvad angår udefrakommende lyde, og derfor er der heller ikke det samme behov for at skrue så højt op for at overdøve eks. larmende computere til et LAN, eller anden støj i omgivelserne. Dette har Razer præsteret også at føre videre til mikrofonen, og denne er også yderst retningsbestemt, så den heller ikke opfanger omgivende støj, mens man snakker med andre over eks. TeamSpeak eller Skype, ej heller hvis man bruger headsettet sammen med sin telefon.
På komfort-delen har jeg intet andet end ros til overs for Blackshark headsettet. Det er yderst behageligt at have på, selv i flere timer af gangen, da måden det sidder på ikke er generende på nogen måde. Det kan godt blive en smule varmt om ørerne i sommervarmen, men det er ikke noget jeg vil fremhæve som et decideret negativt kritikpunkt, for når temperaturen udendørs kommer op på de 25°-30° C og solen bager fra en skyfri himmel, så er alt bare varmt, og andre headsets, enten af dem der sidder på ørerne eller rundt om ville også være meget varme i dette tilfælde.
Razer BlackShark Battlefield 4 Edition koster i skrivende stund Kr. 899,-
Se den bedste pris på Razer BlackShark hos Edbpriser.dk
Fordele
- Yderst robust design og med en meget holdbar udførelse mht. til materialevalg.
- Krystalklar lyd fra mikrofonen.
- Rigtig god lyd i headsettet, dog tydeligt at høre det er optimeret til gaming.
- Kan bruges som headset til en smartphone.
Ulemper
- Der ”mangler” mulighed for fjernbetjening på ledningen, så det kan bruges endnu nemmere sammen med smartphones.
Yderligere fotos