Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7

Gå til:

Corsair H100i

Af Kaare H | 15-04-2013 | 19974 visninger | 0 kommentarer

Testresultater og konklusion

Vi er kommet til det punkt, at vi skal til at kigge lidt på vores måleresultater og samtidig se, om der er nogen performanceforskel mellem H80i og H100i.

Her kom så grafen, og som det kan ses, så ligger H80i og H100i meget ens i temperaturerne. Rumtemperaturen var en grad højere da jeg testede H80i, og det påvirker resultaterne en lille smule, men det er virkelig minimalt, og i et omfang som jeg vil kalde for en petitesse. Jeg registrerede en laveste idle temperatur på 24° C på CPU’en mens blæserne kørte ved ca. 1300 rpm og ved fuld belastning toppede CPU’en på 54° C, altså 2° C lavere end med H80i, og her kørte blæserne ca. 2800 rpm.

Konklusion

Der er ikke særligt meget forskel på H80i og H100i rent performancemæssigt, men med to ekstra blæsere på radiatoren på H100i burde det være muligt at kunne presse temperaturerne endnu længere ned under fuld belastning. Pumpen larmer ikke, Link-softwaren virker rigtig godt, kittet er nemt at montere, og der er alt med hvad man skal bruge, for at få et lukket vandkølesystem installeret i sin computer. Efter at have oplevet hvordan blæserne havde en knurrende lyd under drift på H80i sættet, var jeg naturligvis en smule nervøs for, om det også ville være tilfældet med H100i, da det er de samme blæsere der er brugt i begge kit. Min bekymring blev dog hurtigt gjort til skamme, da det eneste ”støj” der kom fra blæserne, var den velkendte lyd af luft der flyttes af et par blæsere. Alt i alt kan jeg godt anbefale Corsair H100i kittet til de brugere, som måtte have plads til to 120 mm blæsere i toppen af deres kabinetter, og som gerne vil forsøge sig med vandkøling, men som f.eks. ikke har modet, eller pengene, til at gå i krig med et åbent system, som eksempelvis det EK-H3O kit jeg testede for noget tid siden.

Positivt:

  • Nemt at monteret.
  • Støjsvagt når der ikke er belastning på CPU’en.
  • Meget god ydeevne.
  • Koster ikke mere end en high performance luftkøler.
  • Corsair Link softwaren virker rigtig godt.

Negativt:

  • Slangerne er stadig ikke særligt lange.

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7