I alle vores reviews af NAS bruger vi en iSCSI-tilslutning, når vi måler overførselshastigheder og udfører benchmarks med ATTO. Men hvad er iSCSI egentlig, og hvorfor er det godt at bruge?

Egentlig er iSCSI en forkortelse af ”Internet Small Computer System Interface” og er en IP-baseret storage networking protokol for sammenkædning af datalagerfaciliteter. Ved at computeren kan sende SCSI-kommandoer over IP-netværk, anvendes iSCSI til at lette dataoverførsler over intranet og til at håndtere datalagring over større afstande. iSCSI kan bruges til at sende data over lokalnetværk (LAN) eller WAN samt internettet, og gør det derfor muligt at gemme eller hente data fra en server, uanset location. Protokollen tillader klienterne (også kaldet initiators) til at sende SCSI-kommandoer til SCSI lagerenheder (targets) på servere, der er placeret andetsteds. Sammen med iSCSI-protokollen bruges også dele fra SAN-opsætningen til at skabe en illusion af, at disken man lagrer data på, er tilsluttet computeren fysisk. Hvor nogle SAN-anlæg kræver særlige netkort og kabler (fibre channel), gør iSCSI det altså muligt at opnå denne tilslutning ved at bruge den eksisterende infrastruktur i ens hjem eller i virksomheden.

For at forstå konceptet bag iSCSI, er vi nødt til at kigge lidt tilbage i tiden, til tiden før SATA kom til, og helt tilbage til den gang, hvor P-ATA 66 eller 100 var standarden. PATA har altid været begrænset af kun at understøtte to enheder pr. kanal og sin hastighed, som endte på 133 MB/s. I store servermiljøer, hvor der har været krav om meget dataplads, og lav ventetid på data, har det derfor været kaos at skulle nøjes med PATA-diske, og det har krævet nogle store controllere at opbygge RAID-arrays. Men her kommer SCSI ind i billedet i stedet for, da det kunne tillade hastigheder på op til 640 MB/s og helt op til 16 (!) drev pr. kanal.
Altså blev det pludselig meget nemt for producenterne og teknikkerne at oprette flerdisk RAIDs med store kapaciteter og lave ventetider. Og før USB eller FireWire blev standard, var SCSI langt den hurtigste måde at have eksterne enheder, såsom cd-brændere og tapestationer tilsluttet til computeren, og også her var der mulighed for at have op til 10-15 enheder i en såkaldt daisy-chain. Altså var det kun nødvendigt med et kabel tilsluttet computeren. Ulempen ved SCSI var den høje pris på hardwaren og de mange forskellige standarder – både i hastighed, kabeltilslutninger og opsætning.

I dag bruger alle nyere maskiner SATA-tilslutninger i stedet for. De understøtter kun en enhed pr. kanal, men til gengæld er overførselshastigheden oppe på 600 MB/s, teoretisk set, og med udviklingen af SSD-diske er vi tæt på, at denne øvre grænse også snart bliver for ”langsom”, da de moderne SSD’ere i dag overfører data med helt op til 580 MB/s.
I serverbranchen er man begyndt at anvende SAS-standarden, da denne tilbyder samme fleksibilitet som SCSI, men ved de samme høje hastigheder og nemme tilslutning som SATA, bare med højere datasikkerhed.

Når vi snakker iSCSI på en NAS, så giver den mulighed for, at man på NAS’en opretter hhv. et target og en LUN. Man kan sammenligne ens target med et domæne, mens LUN er selve modtageradressen. Når begge er oprettet, skal man have fat i en iSCSI initiator, men bruger man Windows 7, er denne funktion indbygget direkte i Windows. Initiatoren skal pege på target-adressen og det vil i mange tilfælde være nok, bare at indtaste IP-adressen på ens NAS i initiatoren. Herefter skal man finde den LUN som er oprettet på NAS ’en, og når der er oprettet forbindelse til denne, vil man under ”Diskhåndtering” i Windows se, at der er dukket en ny harddisk op, som endnu ikke er formateret eller partitioneret. Gennem ”Diskhåndtering” formaterer og partitionerer man den nye disk, og den vil herefter optræde som en helt normal harddisk i Windows, som var den fysisk tilsluttet computeren.

Fordelen ved iSCSI er, at disken altid bliver tilsluttet computeren ved opstart af denne og optræder som en fysisk tilsluttet harddisk, og der er langt højere sikkerhed på de data som ligger gemt på ens NAS, da LUN kan beskyttes med adgangskoder, som skal indtastes i initiatoren, når man tilslutter NAS’en. Det giver mulighed for, at hver enkelt bruger i hjemmet kan have hver sin partition på NAS’en som lagerplads, men uden at nogle andre kan se, hvad man gemmer på NAS’en. iSCSI tilbyder også højere hastigheder ved filoverførsler, end hvis man eksempelvis bruger FTP-protokollen eller tilslutter NAS’en som en ”normal” lagringsenhed.

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 næste »