Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Silverstone FT03

Af Simon Fruergaard | 28-07-2012 | 16936 visninger | 9 kommentarer

Specifikationer

Kabinettet er blevet designet til at være lille, og derfor er der kun plads til et micro ATX og mini ITX bundkort med fire PCI udvidelsesporte. Men selv om det er lille af størrelse, så er der stadig plads til hele 3 x 3,5” HDD (inkl. hot swap bay) samt plads til en ekstra 2,5” SSD. Kabinettet har ikke nogen 5,25” udvidelsesmuligheder, men kun plads til et slim DVD drev, som f.eks. Silverstones SOD02, som de har sendt med kabinettet.

Kabinettet leveres med tre 120 mm blæsere, der alle kører ved 1200 RPM. Den ene sidder i bunden, og suger luft ind, men kan udskiftes til to 80 mm, hvis der skal være plads til længere grafikkort. En sidder i siden, som også suger luft ind, og den sidste sidder i toppen, som en udstødningsblæser. I toppen kan der også installeres en 80 eller 92 mm blæser som udstødningsblæser.

Kabinettet er 23,5 cm bredt, 28,4 cm dybt og 48,7 cm højt. Så i bredden og højden, er kabinettet i stil med mange andre kabinetter, men dybden er noget mindre. Dog, set i forhold til at det kun understøtter micro ATX findes der andre kabinetter, som har nogenlunde samme rumfang.

Siderne og bagpladen er lavet i 2,5 mm aluminium, fronten i stål og er lidt tykkere, og resten af kabinettet er også bygget i stål. Så set i lyset af den mindre størrelse, så er en vægt på 6,7 kg alligevel en del.

Kabinettet kan huse grafikkort op til 350 mm, hvilket giver mere end rigeligt med plads til ens PSU. Silverstone anbefaler dog kun 180 mm. Dertil kan der installeres CPU kølere i en højde af op til 16,7 cm.

Der medfølger kun lige det nødvendige: Manual, molex til tre 3-pin, SSD holder, skruer til HDD/SSD og bundkort, samt kun to genbrugelige strips. Her kunne der godt have været smidt nogen ordentlige strips med, og gerne mere end to.