Side
« forrige 1 2 3 4 næste »
Gå til:
NZXT H2
Af Simon Fruergaard | 04-05-2012 | 14220 visninger | 0 kommentarer
Airflow, Lydniveau, Temperaturer
Som Phantom 410 kommer H2 med tre blæsere. Dog har NZXT placeret dem i sådan en konfiguration at der bliver skabt en positivt luft tryk inde i kabinettet. Dette menes at være den beste konfiguration i forhold til airflowet og hvor godt kabinettet køler ens hardware.
Simulation af airflow i kabinettet: Vi har anskaffet os en røgmaskine, der, via røgen, simulerer luftgennemstrømningen, som bevæger sig igennem kabinettet. Vi har skiftet siden ud med en plexiglasrude således, at vi kan observere, hvordan røgen – airflowet – bevæger sig inde i kabinettet, og vi kan dermed bedre se, hvilke komponenter som bliver afkølet af frisk, kold luft udefra og dermed undersøge, hvor kølingen primært foregår. Vi har installeret et ældre, fungerende system, samt nogle HDD’er for at simulere den effekt, disse komponenter har på airflowet.
Ved at bruge den indbygget blæser styrer kan blæserne sættes til low, medium og high. Ved low er airflowt langsomt, men bevæger sig pænt hen over alle komponenterne. Ved medium bevæger luften sig hurtgere (mere frisk luft bliver presset igennem kabinettet) og endnu hurtigere ved high. Hvis kabinettet bliver fyldt op med HDD vil dette skabe en noget større bariere for airflowet som vil nedsætte køleevnen en del. Men så kan der installeres en 120 mm blæsere mere i bunden af kabinettet som burde løse lidt op på det problem.
Vi har efter lidt tids søgen fundet et ældre mATX setup, som vi fremover vil placere i vores kabinetter og hvor vi vil måle temperaturen på grafikkort; HD 4870 Toxic Vapor-X (CPU’ens sensor fungerer ikke længere, så det er ikke muligt at afmåle CPU’ens temperatur i kabinetterne). Testene undersøger grafikkortets temperatur i idle, som er når der ikke foregår nogen aktivitet i Windows, med grafikkortets blæsere ved 20 %. Derudover undersøger vi også grafikkortet under belastning, som udføres vha. en FurMark Full HD Burn IN test på 15 min, hvor grafikkortet er overclocket til 820 MHz (core) og blæsere sat til 40 %. Testene er som standard udført ved 21 grader, med mindre andet er noteret.
Når blæserne er sat til low, yder kabinettet ikke særligt godt ved idle. Her ligger temperaturene helt i toppen, men når blæserne sættes til medium og high går det noget bedre med temperaturene. I forhold til dens direkte konkurrent så ligger den dog bedre end Silencio 550 selv ved low og noget bedre ved high.
Det samme opserveres når GPU’en sættes under load. Det kan lige følge med de andre ikke lydløse kabinetter ved high. Den er dog også her bedre end både Silencio 550 og Sonata V selv ved low. Det skal dog huskes at dette kabinet har én blæser mere en Silencio 550 og to mere end Sonata V.
De gode temperaturer ved high har dog også en ulempe. Ved low er blæserne umulige at høre, og man skal tæt på før de kan høres ved medium. Men ved high larmer de dog lidt. Larmen består i det bevægende luft og ikke i motoren. Lyden vil med stor sandsynlighed blive overdøvet af ens mere larmende GPU, men til folk som benytter passiv - eller monster kølere på GPU’en og enorme CPU kølere, vil det være larmen fra kabinettet blæsere, som ville kunne høres når de kører ved maks.