Side
« forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 næste »
Gå til:
ATI Radeon HD 2600 XT vs. Geforce 8600 GTS
Af Thomas Christensen | 28-06-2007 | 46284 visninger | 20 kommentarer
Age of Empires 3
Age of Empires III bygger ligesom Supreme Commander på en rigtig avanceret game engine i forhold til sin genre. Udover at udnytte DirectX9 og være shader tung, så har de også fundet plads til HDR understøttelse. Det fremgår ikke af spillets indstillinger, men sætter man shader kvaliteten til "very high" er HDR slået til.
Spillet understøtter ligeledes styring af AA, og da dette er at foretrække, har vi benyttet dette. Ligesom Supreme Commander er det ikke et spil, som drager særlig meget nytte af anisotropisk filtering (AF), og vi har derfor undladt at tvinge det på i grafikkortenes kontrol panel.
Spillet understøtter muligheden for at afspille egne demoer, men har ikke deciderede benchmark egenskaber bygget ind. Vi har derfor brugt FRAPS til at holde styr på frameraten i vores "HOL" demo. Det er en 7 minutter og 46 sekunder lang demo, som bliver afspillet i hurtig tilstand - dvs. spillet afspiller demoen så hurtigt som den kan renderes.