Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

Silverstone FT03 Mini

Af Simon Fruergaard | 10-08-2012 | 18407 visninger | 11 kommentarer

Silverstone SFX PSU

I dette lille kabinet er det kun muligt at benytte en SFX PSU og en Slim DVD drev. Silverstone har været så venlige at sende en SFX PSU og et Slim DVD drev med kabinettet (dvs. de ikke følger med, når man køber kabinettet i butikkerne).

SST-ST45SF

Vi har modtaget Silverstones SFX PSU, der kan levere hele 450 Watt, nok til et high end system med en I7 og et GTX 680. PSU’en er en 80 Plus Bronze PSU, dvs. der har en effektivitet omkring de 82-86 %, hvilket er helt godt klaret for sådan en lille PSU.

Hvilket mærke/kategori, som ens PSU ligger i, afhænger af hvor effektiv PSU’en er under visse forhold. Det forholder sig således, at alle PSU’er trækker flere watt ud af stikkontakten end hvad ens komponenter tilsammen bruger. Det skyldes, at der er et vist tab fra når strømmen kommer fra stikkontakten til den løber igennem computerens komponenter. Det tab kan udregnes og er forskellig fra PSU til PSU. Alt afhængig af hvor stort tabet er, kan PSU’en klassificeres under en af de fem 80 Plus kategorier, hvor Bronze ligger anden lavest, men det er acceptabelt for sådan en lille PSU.

Kassen har på fronten et showbillede af PSU’en samt kort dens features.

På den ene side har vi dens specifikationer.

Og på bagsiden har vi dens features på en del sprog, samt en graf over den effektivitet som en funktion af load, samt en graf over den indbygget 80 mm blæsers RPM som en funktion af PSU’ens load. RPM kan varierer fra omkring 1250 til 2750 RPM.

Med til PSU’en følger der en omformer fra SFX til ATX, skruer til omformeren og til at fastgøre PSU’en til kabinettet, fire strips, strømledning og en installationsmanual og folder på dens specifikationer.

Her ser vi PSU’en fra toppen af, hvor det kan ses at 80 mm blæseren sidder i midten. Ledningerne er kortere end normalt og er half sleeved dvs. ikke hele ledningerne er sleeved. Af ledninger kommer der:

  • 1 x 24 / 20-Pin motherboard connector(300mm)
  • 1 x 8 / 4-Pin EPS / ATX 12V connector(400mm)
  • 1 x 8/6-Pin PCIE connector(400mm)
  • 1 x 6-Pin PCIE connector(400mm / 150mm)
  • 3 x SATA connector(300mm / 220mm / 100mm)
  • 2 x 4-Pin Peripheral connector (300mm / 200mm)
  • 1 x 4-Pin Floppy connector(300mm / 200mm / 200mm)

Så der medfølger alle ledningerne til et system, selv en Floppy, hvis nogen stadig bruger det. Der medfølger kun én 8 og én 6 pin til grafikkortet, hvilket man skal være opmærksom på. PSU’en er blevet testet til at holde til et GTX 680, men der er den også godt presset. Et grafikkort som bruger mere strøm er udelukket.

Her ses den forfra.

Og på bagsiden, hvor der står specifikationer på PSU’en.

Vi har ikke udstyret til at teste PSU’en, så vi må stole på at Silverstone fortæller sandheden i forhold til, at den er Bronze og kan klare 450 watt. Vores system med et overclock HD 4870 kunne fint trækkes af den. Dog så kunne PSU'en godt være modulær og have lidt kortere ledninger, en ting Silverstone har forstået – hvert fald det med modulariteten, for der er lige kommet en opfølger på denne PSU, som stadig er 450 watt og samme ledninger, men bare modulær og i Guld kategorien i forhold til dens effektivitet.

Eneste minus er blæseren. Der kunne ikke rigtig presses en større derned, men en 80 mm giver en højere tone end fx en 120 mm. Ligeledes skal en 80 mm rotere hurtigere for at levere samme kølingsevne, som en 120 mm. Derfor larmer denne PSU nok mere end andre standard ATX PSU, specielt under load, men dette er en overvejelse man skal have med.

Til en pris omkring 650 kr. ligger den højere end andre standard ATX 450 Watt Bronze PSU, men det er selvfølgeligt klart at denne koster lidt mere, grundet sit lille design. Der er endnu ikke nogen pris ude på den nye SFX PSU fra Silverstone, men den vil nok bliver dyrere, måske omkring de 800 kr.