Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Asus A8N32-SLI Deluxe

Af Allan Nielsen | 03-04-2006 | 23119 visninger | 0 kommentarer

Page 2 : Asus A8N32-SLI Deluxe

Layout af kortet
Asus holder PCB’et i et sort finish, med blå, sorte og hvide sokler til RAM og PCI(-E). Kortet måler 305mm x 245mm, og er dermed af ATX standarden. Layoutet er grundlæggende ret traditionelt for Asus, hvilket i dette tilfælde bestemt ikke er negativt ment. ATX-strømstikket er placeret i højre side, tæt ved kanten af kortet, så ledningen ikke så nemt kommer i vejen. Bemærk, at der er tale om et 24-pins stik, og at man derfor skal bruge en adapter, hvis man har en strømforsyning af den ældre slags, dvs. med 20-pins stik.

Sammenlignet med ECS kortet som for nyligt blev testet her på HardwareOnline.dk, så har Asus placeret det 4-benede12-volts stik væsentligt bedre. Det sidder helt i toppen af kortet, og ledningen hertil vil derfor ikke genere CPU-køleren. Også IDE- og floppy stikkene sidder tæt ved kanten, så her får man heller ikke problemer med kabler der når halvt ind over bundkortet.

De 4 SATAII porte der stilles til rådighed af sydbroen er placeret fornuftigt, og selv med 2 grafikkort i SLI, bliver der ikke problemer med at anvende alle 4 porte. Til gengæld vil store grafikkortkølere blokere for nogle PCI slots, hvilket kan være uheldigt for dem, der ønsker at benytte sig af muligheden for SLI.

Der var ingen problemer med at montere en Asetek VapoChill Micro køler på dette bundkort, men på grund af den passive køling og generelt mange komponenter tæt på CPU-soklen, kan der muligvis opstå pladsproblemer ved montering af store kølere.

Låsemekanismerne på dette bundkort er næsten helt avancerede, og det skulle også vise sig at de er lidt for skrøbelige. Det varede ikke længe, inden den ene låsemekaniske var brækket af, hvilket kan ses på billedet herunder (den øverste er intakt).


Låsemekanismen til PCI-E grafikkort er skrøbelig. Den øverste er stadig intakt på billedet, den nederste er brækket af.



En detalje der savnes på kortet er jumpers med ”håndtag”, da disse er væsentligt nemmere at justere. Desuden er placeringen af ”CMOS reset” jumperen alt andet end optimal, især såfremt man benytter 2 grafikkort. Den er placeret lige under låsen til den nederste grafik-port, hvilket også forklarer, hvorfor denne låsemekanisme gik i stykker ved en CMOS reset – se billedet, hvor jumperen er markeret ”CLRTC”.


Uheldig placering af jumperen CLRTC - og den mangler et lille håndtag



Software
Den medfølgende suite af Asus Utilities inkluderer PC Probe (Ver. 2), der bruges til at aflæse temperaturer og spændinger i systemet. AI Booster, som også er en del af pakken, kan også aflæse disse værdier, men giver samtidig mulighed for dynamisk overclocking direkte fra Windows. Med programmet MyLogo kan man ændre dét logo der fremkommer under boot, og endelig giver Asus Update mulighed for f.eks. online BIOS-opdateringer fra Windows. Som nævnt medfølger også InterVideo WinDVD suite.


Overclocking
Overclocking af dette bundkort var på forhånd et interessant emne, eftersom Asus med brugen af 8-faset strømdesign lover bedre muligheder indenfor netop overclocking. Vi ønskede at undersøge, hvor højt FSB’en kunne skrues op, uden at bundkortet blev ustabilt. RAM-hastigheden blev nedsat, og det samme blev multiplieren for CPU’en (til 8x).
Vi startede ”forsigtigt” ud med at øge FSB fra 200 til 250 MHz, og kortet bootede fint, uden problemer, og der var fuld stabilitet i Windows XP – også i Prime95 og Folding@home.
Herefter inkrementerede vi FSB’en med 10 MHz ad gangen, og da vi nåede 300 MHz var der stadig ingen stabilitetsproblemer at spore.

Faktisk nåede vi op på hele 340 MHz FSB inden systemet nægtede at boote, så vi reducerede FSB’en, og fandt at 327 MHz var kortets stabile maksimum. Et imponerende resultat, der umiddelbart indikerer at 8-fase går en lys fremtid i møde, men som også bevidner, at Asus virkelig har satset på at lave et bundkort med muligheder.


BIOS
BIOS’en I A8N32-SLI Deluxe er den velkendte AMI BIOS (American Megatrends), med 8 MB flash ROM. Denne BIOS giver et væld af forskellige indstillingsmuligheder, som ikke alle skal nævnes her – men mange af dem kan ses på nedenstående, selvbeskrivende screenshots fra BIOS.


AMI Bios main menu




Mulighed for indstilling af forskellige link-hastigheder




Der er mange muligheder for at tweake RAM til det yderste




Spændingen kan justeres til Vdimm - endda helt op til 3,20V!




Vcore kan også øges - lige noget for overclockere




Overclocking foretages fra denne menu