Jeg er ældre end min kone, men vi fik unge et, da hun var 21, og unge to, da hun var 23. Til dåben for unge to, friede jeg til hende, og så er der gået lidt over to år, før jeg blev låst. Jeg ved at det var hende ønske (jeg er ligeglad), og hun var glad for ringen og betydningen.

Så - go for it. Det koster kun 450,- på Borger.dk at blive skilt. (Ja, vi har været ret meget uvenner et par gange siden ;).

Personligt synes jeg i er for unge. Når jeg tænker tilbage på de par jeg kendte der blev forlovet tidligt er INGEN af dem sammen længere. Ved godt det selvfølgelig er irriterende at tænke på. I har mange år endnu til at blive "seriøse" i, så hvorfor skyde alt krudtet af endnu. Men i sidste ende er det jo din egen beslutning. Hvis du mener det er det rigtige :-)

Hvis du vælger at fri til hende, så få sat en dato hurtigt, så der ikke går mange år inden I bliver gift, eller måske aldrig. Et bryllup kan være dyrt, men det kan også sagtens være billigt.

Hvis du ikke kan leve uden hende, så skynd dig at få fat i et par ringe og det rigtige dokument på at hun er din!

Jeg blev selv gift da jeg var 23 og havde kendt hende i små to år. Vi har nu været gift i små 10 år. Det kan selvfølgelig være hårdt til tider, men det er det hele værd. Vi har lige fået unge #2 i sommers så søvnmangel er ikke en mangelvare her i huset :-)

Jeg tænker at du tænker at med en forlovelse, så sikrer du en binding mellem hinanden nu når England holder jer adskilt. Du er måske bange for at i vil glide fra hinanden og du vil sikre dette med en forlovelse. Fuld forståeligt tankegang, hvis dette er sagen.

Måske skal man tænke ud af boksen og tage dit nuværende forhold og se om det holder med den struktur det nu har. Hvis i "overlever" jeres uddannelser, England, flytning og alt er godt bagefter så synes jeg du skal hoppe ud i det. Så har i bevist at i har holdt sammen gennem strabadserne. Men at spørge nu, mens i har alt dette om ørene, jeg ville nok ikke, det kunne have modsatte effekt og ende op som et "dødsstød".

TLDR: Gør hvad dit hjerte fortæller dig.

Forlov dig tit, men gift dig aldrig :D

I har været sammen i 5 år og er 23 år og det er virkelig romantisk det du har i tankerne så nu har du et par muligheder, enten skal du gå all in og forlove dig med hende med henblik på senere ægteskab, og det er jo helt eventyrligt.

En anden mulighed er at stikke en finger i jorden og tænke på, om hun er med på den, hun har måske nogle andre ideer, om hvornår forlovelse og ægteskab skal indgå i hendes liv.
Selvfølgelig savner du hende det er klart sådan er det når man elsker en, men noget der er rigtig godt for et forhold er netop adskillelse fra hinanden det kan være med til at styrke forholdet , men det kan også være det, der gør at man finder ud af man ikke passer helt sammen som man troede.

Til syvende og sidst er det helt sikkert noget du skal afklare med din kæreste så beslutningen er jeres og ikke din, og tænk dig godt om inden du beslutter dig for tage den store beslutning og frier til hende , snak med din far om det hvis det er muligt eller andre du kender som har prøvet at stå i samme situation.

Held og lykke.

Jeg mødte en sød pige da jeg var 18. Hun var 17. Vi blev kærester. Da vi var 25 og 24 kom bryllup på tale. Gift som 26 og 25 årige. Nu 33 og 33 år. Barn nr. 2 på mandag. Aldrig har har skilsmisse strejfet mig.

Hvis ellers alt er godt imellem jer, så gør det. Har hun på et tidspunkt givet det mindste udtryk for at hun ikke vil giftes, så lad for guds skyld vær :)

#1 haha genialt 450 :P Men tak for deling :)

#2 Hvor længe havde de været i forhold? eller var det bare fordi de ændrede sig så meget som personer mellem 20-30 eller? Min grund til at ville skyde krudtet er at jeg håber det på en måde gøre afstanden mere tålelig...hvis det giver mening? Nogle gange er det godt at snakke med folk der mener det en dårlig idé du kan have tænkt nogle ting jeg ikke har som jeg kan bruge til overvejning, så alt er velkommen, selv hård kritik :)

#3 Ja vi har været gennem godt og ondt i vores forhold, men hendes måde at håndtere mig på da jeg var på mit aller laveste åbnede virkelig mine øjne op for at tilbringe resten af livet med hende. Er jeg glad for at høre at man sagtens kan holde selv om man er blevet gift ung! :)

#4 Tænker du at det ville være dødstødet i forhold til at hun ikke ville kunne magte det også det gik den modsatte vej? :)

#5 Snakkede med min far om det da han var herovre, men han blev forlovet tidligt da han var ung, så han er fuld fortaler for det, ønsker også at høre fra folk med modsatte mening. God pointe, vi har de seneste 2 år snakket om vores fremtid og at vi gerne vil have en familie på et tidspunkt. Men vi har ikke decideret snakket om forlovelse, vil du sige at jeg skal snakke med hende om det? Min tanke lå måske på at det kunne være en dejlig overraskelse for hende at jeg gjorde det nu, men tror du det kan have total modsatte effekt? :)

#6 Sejt og tillykke! jeg håber en dag at kunne være i samme sted som dig :) hun er pro at gifte sig :P

Fedt at man kan få lidt snak om det herinde selvom det Tech forum!

Jeg synes ikke i er for unge!

Jeg var selv 17 og hun 16 da vi købte ring, jo det ER ungt, men inden den alder i hun har nu - 23 - havde vi allerede barn nr 1, villa, volvo (dog ingen vovse men 2 katte).

Om et forhold holder i længden afhænger uendeligt lidt af hvornår man blev forlovet.

Husk så længe det kun er en forlovelse, kan du blot tage ringen af igen hvis det ikke går.

Og ja blir i gift, er det også let at blive skilt, dog lettest så længe det kun er en forlovelse.

#8

Hvad er så ideen i at blive gift, hvis man "let kan blive skilt" igen? Det er jo en slatten holdning at have, inden man går ind i et ægteskab/forhold. Ikke underligt at skilsmisseprocenten er 50%. Jeg taler blot ud fra de erfaringer jeg selv har gjort fra venner/bekendte/folk jeg ved hvem er. I så fald skulle mange os jo stadigvæk være sammen med vores "highschool sweetharts", men sådan er det jo langt fra.

#8 vildt! ja det kan du have ret i, havde i snakket om forlovelse meget inden du spurgte?

#9 tror ikke det er det #8 mener. Før i tiden var det jo set meget ned på af alle at få en skilsmisse, så mange kunne ende i et forhold hvor den anden person blev ubehagelig/voldelig, hvor i dag er det nemmere at komme ud af. Jeg tror grunden til 50 % ender i skilsmisse kan være fordi mange for en panik ægteskab.... Jeg kender en del der ikke vil have et forhold men holder sig til tinder og sådan...så når det nærmer sig 30 tænker de shit! må gifte mig hurtig og finder den hurtigste og nemmeste. Så ender det enten i at de slet ikke passer sammen eller at de er for fanget i tinders "der er altid noget bedre om hjørnet" og ender med at være utro....Men det er selvføgelig bare min mening :) vil meget gerne høre hvad der skete med dine venner? (hvis det self ikke er for personlig, kan jeg godt forstå hvis det er) :)

Håber ihvertfald det var den tankegang #8 havde :)

vil meget gerne høre hvad der skete med dine venner?

Det kan man ikke lige sætte en overskrift på. Som alle andre mennesker kan man vokse fra hinanden, utroskab, prøve noget nyt? (Ja, hvis du har været sammen med den samme kvinde/mand siden du var ung teenagere, vil det på et eller andet tidspunkt muligvis for den ene eller anden partner være spændende at kigge andre steder)

Jeg kan ikke rigtig forstå folk og deres "vi skal forloves pga. den og den tid er gået" osv.
Hvorfor overhovedet? Det vigtige er vel at man er sammen og nyder hinanden. Så kan en ring på fingeren gøre ligemeget. Det lyder til det bunder i at du bliver usikker pga. afstanden. Vær hellere sikker på du vil forlovelsen i første omgang og tag den derfra.

#10
Da havde vi været kærester ca 1½ år ;) Vi satte dog ingen dato på bryllup endnu, og senere hen med SU og så barn, fik aldrig råd til mere end et sammenskudsgilde som barnedåb ;)

Men vi var da sammen til vi var næsten 30. Og nej ikke på grund af utroskab, vold eller andet slemt, nok mere det her med at vokse fra hinanden. Hun insisterede på barn nr 2, og jeg insisterede på så synes jeg hun skulle få sig et job så vi kunne få RÅD til en bolig med PLADS til et barn nr 2.

I forvejen sov os forældre i stuen da det barn vi allerede havde havde det eneste værelse i huset.

Bevares vi kunne ha bygget en udestue på, og smækket en væg op i stuen, men damen det ville blive en lille stue, og vi ville så stadig ikke have noget soveværelse selv, see what i mean? Og den løsning ville i øvrigt også ha kostet penge jo.

Hendes løsning på det problem (for hun HAR fået sin nr 2 barn)... var så ikke at så få et job, men finde en mand der allerede havde et stort nok hus og få barn med ham. Superflot.

Nå det var et sidespring ;)

Og jo det jeg mente i #8 er nogenlunde det du siger. Min pointe er også lidt at uanset om man blot har ring på, eller er formelt gift, så betyder det i vore tider langt fra at man "ejer" hinanden for evigt.

Bla andet derfor bør man polstre sig gevaldigt økonomisk uanset hvad, så man ikke ender som mig (med et stort hus, bil osv, som jeg ikke havde en jordisk chance for at blive i mere end et par mdr) - og hvad skulle jeg også med et stort hus alene?

Havde dog ikke helt polstret mig nok økonomisk, så endte i første omgang på med at gå fra 180 m2 bolig til 25 m2, da jeg ikke kunne finde andet så hurtigt ;) Har dog fundet 60 m2 nu, hvilket passer fint kun til mig ;)

#12 "Prøve noget nyt"?!!!

Det er ikke en ny bil. Det er et nyt forhold.

Tror du det bliver nemmere/bedre af at starte forfra flere gange?

Edit: Husk også at græsset ALTID er grønnere på den anden side, når man ikke giver sin plæne gødning!

#15
Kan nu godt genkende #12´s "prøve noget nyt". Hvis man har været kærester siden man var 15, really? Det seføli ikke noget man siger højt, det er her utroskab kan komme ind i billedet (bare for at se om græsset så ER grønnere eller ej).

- Det er det som regel ikke og så bliver man bare gladere for det man allerede har ;)

#16 Så tag dog konsekvensen med det samme og bliv skilt. Hvis du ikke er tilfreds i det nuværende forhold er der ingen grund til at ødelægge det mere ved utroskab.

#17
Bare rolig jeg var ikke rent faktisk utro inden jeg smed hende ud af helt andre (økonomiske) grunde. Men ville da lyve hvis tanken ikke strejfede mig når man fik et tilbud i løbet af de 12 år GG

Jeg et ikke selv gift, men i et forhold på 2. år, og jeg har personligt ikke travlt. Det tror jeg heller ikke min kæreste har. Jeg har fast job, hun studerer (vi er hhv. 24 og 22).

For vitamins vedkommende tror jeg ikke jeg vil giftes førend vi har et hus. Vi har slet ikke snakket om det endnu.

Hvis jeg kigger på min bror og hans kone, så var de sammen i 11 år, med hus, før de blev gift og senere har fået et barn. De er i start 30'erne.

Jeg synes, for nu spørger du om vores mening, at I skal vente. Du skal vente. Som en anden skrev, så brug tiden nu, og de udfordringer i har nu, til at 'udfordre' forholdet. Hvis det kan overleve det i gennemgår nu, med dig i England og hun stadig I Danmark, jamen så er chancen for at i rent faktisk bliver sammen umiddelbart det større.

Er du helt sikker på at hun vil rykke teltpælene op og flytte til England?

Vent, se tiden an, og kommer i ud på den anden side og stadig er sammen, og lykkelige, så go for it!

Ved ikke helt om jeg mener at man kan være for ung, for tror ikke man kan vide hvad fremtiden bringer ligemeget hvilken alder man har? Mine forældre blev først gift da de var 30 og 38, deres ægteskab var forfærdelig! hvor derimod kender jeg nogen som er 30 nu og de har været sammen siden de var 16, tror ikke ægteskab ændre på om man bliver sammen.

#19 vi snakke heller ikke om det før sidste år og på det tidspunkt havde vi rejse meget sammen specielt en gang i 3.5 måned i sabbat år og boet sammen i 2 år, men det som om det er kommet nu her.
Ja præcis skyd jeres meninger afsted, at snakke med folk der mener det modsatte kan lære en meget!
Men vil så også skyde den her din vej ;) Mig og min kæreste sætter gerne meget værdi i "ting" Hun har billetter fra vores alle første tur i bio, rigtig mange ting fra vores rejser også har hun beholdt lidt af mine ting hjemme i DK. Tror at en ring kunne være endnu en ting som kunne "connect" os, altså i den forstand at hun ved hun har sin på i dk og jeg har min på i England. Nu er jeg så bare så heldigt at samfundet har sat en ting op som betyder at dedikeret sig til hinanden og kaldt det forlovelse :)
Det skal også nævnes at hun er lidt en jaloux type, så måske det ville hjælpe på det? hehe.

#15

Jeg er ikke helt sikker på du overhovedet har læst hvad jeg har skrevet. Har ikke sagt jeg har det sådan, men det er jo velkendt at mange oplever kriser (7 års krisen anyone?) og andre situationer hvor lysten til andre opstår. Sådan er livet desværre. Men man kan trøste sig med, det altid har været sådan, og sådan forbliver det også, om vi vil det eller ej.

#1 er det ikke en 900ish kroner?

men ja, det er nemt og forholdsvist hurtigt, hvis man da bliver enige om tingene uden at blande advokater og lign ind i sagerne (børn, hus osv kringler tingene sammen!)

#20 Når hun går sådan op i tingene og gemmer ting, hvilket lyder fint og romantisk, så hvis du gør noget ved forlovelsen, så gør den til noget specielt. Så gemmer ringen på en god, romantisk historie.
Så er det næste skridt at planlægge, planlægge, fantasere og planlægge. Og gøre det til en ting hun ikke glemmer

Har været sammen med min i mere end 10 år nu, og vi er ikke gift, MEN hvis vi ikke var ved hinanden hvert dag eller tæt på og jeg arbejdet i udlandet et stykke tid og hun var hjemme.... Du kan tro jeg havde været på knæ ASAP.

Så mit råd, go for it. Hvis du virkelig elsker hende og du gør alt for hende og omvendt så er der intet der skal hold dig tilbage eller hende.

Det må du sgu selv vurdere. Jeg skal aldrig giftes da jeg ikke er religiøs.

Hmm, jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 9 år nu. Vi har fået vores første barn som er 2 år nu. Vi er dog ikke gift endnu, men det handler ikke om at vi ikke har snakket om det eller har lyst til det, men mere om at vi hellere vil vente til der er råd til det bryllup vi gerne vil have :) Og da jeg er kommet sent igang med en uddannelse og hun har måttet starte på en ny for at finde job, ja så er brylluppet et stykke ude i fremtiden endnu..

Så hvis du vil have min mening så ville jeg nok vente til jeres uddannelser osv. er afsluttet og i kan begynde at bygge jeres hverdag op og leve rigtigt sammen inden i kaster jer ud i ægteskab. I sidste ende er det blot nogle ringe og et papir der egentlig ikke udgør nogen forskel for jeres forhold. Så få lavet jeres faste base med trygge rammer og en fornuftig hverdag sammen og under samme tag før i beslutter at vie jeres liv i medgang og modgang til hinanden. Det er sikkert nemt at få en skilsmisse som flere nævner, men i min optik er det en helt og aldeles afskyelig tanke overhovedet at have i baghovedet inden man frier.

#25

øh.. der er så mange mennesker der bliver gift af andre grunde, end religiøse. Feks hvis man har et barn. (ved dødsfald)

#24 Ja altså for mig handler det om at fortælle hende at jeg vil holde fast i vores forhold ligemeget afstanden... Havde ikke samme behov da vi boede sammen, men den er mere nu :)

#25 Haha jeg elsker den kommentar :D hvorfor skriver du overhoved herinde kb, du behøver ikke give dit input hvis du synes jeg selv skal vurdere haha :D Jeg er slet heller ikke religiøs, men jeg synes at de bryllupper jeg har været til er en dejlig begivenhed, som fejre kærlighed mellem 2 mennesker, alle er glade til bryllupper og det er en dag hvor realiteten i verden går i stå for noget sjovt. Men det er nu også lidt ude i fremtiden for mig, har det som mange andre, vil gerne have pengen først :)

#26 Ja din mening er meget velkommen! ja som du siger er det et par ringe og et papir i virkeligheden. Tror du at du ville se anderledes på det hvis du flyttede væk fra din kæreste i nogle år? :)

#27 helt enig!

#21 Jeg læste og skrev citat ud fra det du skrev. Hvis du, når der kommer følelser for en ny, vælger at forfølge følelserne til den nye i stedet for at kæmpe for det gamle forhold, har du selv valgt det gamle forhold fra.

At "det altid har været sådan" er ingen undskyldning for at vælge sin kæreste/ægtefælle fra pga. flygtige følelser. Hvad gør du så når du har arbejdet dig igennem 5-10 kærester/ægtefæller?

Hvornår stopper du op og overvejer om det måske er bedre at blive hængende og kæmpe for det nuværende forhold?

#28 bare ignorere ham, han skriver kun ene af tåbelige/barnlige indlæg.

#24 hvorfor komme på knæ hvis man nu fik en afstand til hinanden? Så må man være usikker på sit forhold og nok bedre at få det problem løst.

Virker til dine 'bagtanker' med forlovelsesringen er at erklære din kærlighed til hende og forsikre hende om at det er hende du vil trods afstanden - hvilket efter min mening er grundlaget for en forlovelse. Så jeg vil sige go for it! Så nu det bare om at få arrangeret en romantisk middag eller lign. og få erklæret din kærlighed til hende. God vind herfra!

Jeg synes at du skal gøre det!
Jeg friede til min kæreste gennem 5,5 år forrig lørdag. Mit grundlaget var at det ligesom knytter os endnu mere sammen. Hun blev vildt glad.
Ringene var i sølv (hun bryder sig ikke om guld) og kostede 750 kr pr stk. så ingen herregård, men jeg gjorde mig mange overvejelser omkring ringen til hende.

Fri hvis du føler for det, der er ingen der siger hvornår brylluppet skal holdes.

Hun vil garanteret glædes ved synet af ringen på de hårde dage :-)

btw. vi er begge 26 år. Jeg synes ikke at 23 er for tidligt.